Helhedsorienteret Bygningsreglement (HOB) - Nyhed -

17/08/2026

Se bygherrernes seks succeskriterier for et nyt bygningsreglement

Bygningsreglementet er i gang med at blive revideret. Det vil medføre store forandringer for det eksisterende byggeri, nybyggeri, certificeringsordninger, byggesagsbehandling og meget mere. Med seks succeskriterier sætter Bygherreforeningen fokus på, hvad et helhedsorienteret bygningsreglement skal kunne i fremtiden.

Social- og Boligstyrelsen er i gang med en omfattende proces frem mod et nyt helhedsorienteret bygningsreglement. Målet er en regulering, der er enklere at anvende, hænger bedre sammen og i højere grad understøtter byggeriets bæredygtige omstilling. 

Det eksisterende reglement er i dag præget af et lag-på-lag-opbygget system af tekniske krav, som kan være vanskeligt at navigere i. Samtidig har certificeringsordningerne øget kompleksiteten yderligere. Udfordringerne bliver særligt tydelige i renoverings- og transformationsprojekter, hvor eksisterende forhold sjældent passer ind i de nuværende rammer. 

Bygningsreglementet er et af byggeriets vigtigste styringsværktøjer. Men i takt med at kravene til byggeriet bliver mere komplekse, bliver det også tydeligere, at reguleringen skal kunne mere end blot at stille enkeltstående krav. 

I Bygherreforeningen arbejder vi med tre klare nøgleord i udviklingen af et helhedsorienteret bygningsreglement: balance, sund fornuft og en helhedsorienteret tilgang.  

“Vi arbejder på, at det kommende bygningsreglement i højere grad giver plads til den sunde fornuft og formålet med reglerne. Bygherre skal have mulighed for at balancere forskellige hensyn mod hinanden i stedet for ensidigt fokus på opfyldelse af rigide krav. Krav der mange gange modarbejder hinanden og opleves mere eller mindre tilfældige. Ved større fokus på meningen med reglerne sikrer man ikke kun større effekt af reguleringen, men også muligheden for at udnytte vores eksisterende bygninger bedre.”siger Klaus Kellermann, bæredygtighedschef i Bygherreforeningen.

De tre nøgleord udgør ikke en opskrift på nye regler, men en retning for, hvordan reglementet kan blive bedre i praksis. 

Bygherreforeningen arbejder ud fra seks centrale succeskriterier for, hvordan et velfungerende, helhedsorienteret bygningsreglement skal kunne fungere. Nemlig at skabe klarhed uden at være rigidt, understøtte kvalitet uden at hæmme innovation og fungere i praksis for dem, der skal bruge det. 

  1. Bygningsreglementet skal være let at forstå, navigere i og anvende i praksis 
  2. Den sunde fornuft skal ind i certificeringsordningerne  
  3. Kravene skal understøtte omkostnings- og ressourceeffektivt byggeri  
  4. Krav til renovering og transformation skal baseres på eksisterende bygnings potentiale  
  5. Der skal sikres synergi mellem BR og anden relevant lovgivning  
  6. Smidigere processer skal understøttes af digitalisering 

Arbejdet forankres på tværs af fora 

Bygherreforeningens arbejde med et helhedsorienteret bygningsreglement foregår ikke isoleret. Bygherreforeningen deltager aktivt i en række centrale fora, herunder Strategisk Dialogforum, Koordineringsudvalget for bæredygtigt byggeri, Social- og Boligstyrelsens dialoggrupper om bygningsreglementet og Strateginetværket for bæredygtigt byggeri.

Her bidrager Bygherreforeningen med input fra medlemmer og netværk, koordinerer branchens perspektiver og er med til at udvikle det faglige grundlag, blandt andet inden for kompetencer, krav til renovering og transformation, beregningsmetoder og det almene tekniske fælleseje. Samtidig sker der en løbende koordinering med øvrige organisationer, så prioriteringer og indsatser i højere grad peger i samme retning. 

Bidrag til det videre arbejde 

Særindsatsen kører frem mod det planlagte BR28, og arbejdet med at omsætte medlemmernes erfaringer til konkrete input fortsætter løbende i takt med Social- og Boligstyrelsens proces. Har du som medlem erfaringer, cases eller løsningsforslag, der kan styrke arbejdet, er du velkommen til at kontakte bæredygtighedschef, Klaus Kellermann på mail kk@bygherreforeningen.dk 

Aktuelt

Høringssvar

Høring om tillæg til YBL18/YBB19

Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder og FRI har i samarbejde med en række praktikere opdateret tillægget til ydelsesbeskrivelserne YBL18 og...

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
24
Velfærdsbyggeri

Flerbrugerhuse og multianvendelse

Hvordan udvikler vi bygninger, der kan bruges af flere – og skabe værdi for flere? Bygherrer arbejder i stigende grad med at samle funktioner, aktiviteter og fællesskaber under samme tag. Men hvad kræver det at skabe...

okt
1
Bæredygtighed

Symposium #5: Lerjord som byggemateriale – Fra niche til storskala

I de seneste fire år har Region Hovedstaden og Bygherreforeningen stået bag symposier om brug af lerjord som byggemateriale. Hidtil har fokus været på udviklingen af materialet og metoderne og senest på markedet for lerbyggeri, der i dansk kontekst...

okt
6
Byggeri, drift og anlæg

Nye stemmer og veje i byggebranchen

Dette temamøde er for dig, der gerne vil høre om, hvordan vi i byggebranchen kan bygge bro mellem eksisterende praksis og nye retninger og perspektiver i branchen.

okt
7
Styring og økonomi

BIM og digitalt samarbejde 

Mange bygherrer arbejder allerede med BIM, men oplever, at potentialet ikke bliver realiseret fuldt ud. Hvordan sikrer man, at BIM ikke blot bliver et værktøj i projekteringen, men også skaber værdi gennem hele byggeriets livscyklus...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA