Sikkerhedssituationen i Danmark og Europa er ændret betragteligt på kort tid. Det har skærpet det internationale og nationale fokus på bl.a. forsvar og beskyttelse.
”I foråret vedtog Folketinget et nyt forsvarsforlig, hvor der skal afsættes 5 pct. af BNP. Under parolen ”Køb-køb-køb” skal der investeres massivt i nyt forsvarsudstyr. Men faktisk øremærkes hele 1,5 pct. til øget beskyttelse og sikkerhed for bl.a. kritisk infrastruktur og samfundsbærende institutioner. Det omfatter bl.a. cybersikkerhed, krisehåndtering, infrastruktur og beredskab. Det er cirka 44 milliarder kroner om året. Hvordan pengene skal bruges, er stadig uklart fortæller arkitekt og selvstændig konsulent inden for bl.a. sikkerhedsbyggeri,” Hans Scheving.
Danmark har vi bl.a. hen over sommeren diskuteret manglende beskyttelsesrum til borgerne. DR kørte en artikelserie hen over sommeren, hvor de påpegede, at der kun er beskyttelsesrumspladser til ca. 61 pct. af befolkningen.
Men vi bør måske også diskutere, hvad vi skal beskytte os imod, lyder det fra Gorm Martin Larsen, der er sikkerheds- og forsvarsrådgiver og forhenværende chef for Forebyggende Sikkerhed i FE samt arkitekt Hans Scheving fra Ad Usum med en lang karriere inden for sikkerhedsbyggeri. De påpeger, at fremtidens krige og trusler er anderledes, og at det kræver en anden type beskyttelse. Vi skal bygge mere end blot beskyttelsesrum.
Direktiver på vej
Der er dog nye retningslinjer på vej fra EU. På grundlag af CER og NIS2 direktiverne fra Bruxelles er der nu ved at blive udarbejdet dansk lovgivning, som skal skabe retningslinjer og stille krav til beskyttelse af infrastruktur og en række samfundskritiske funktioner. Men herudover er der på nuværende tidspunkt ikke præcise anvisninger til, hvordan pengene skal bruges.
De to sikkerhedseksperter har også et opråb til den danske befolkning og ikke mindst landets bygherrer, som skal udforme og designe mange de løsninger som skal foretages, for at organisationer og virksonheder kan leve op til den nye lovgivning.
Ikke bygge til fortiden
”Vi skal huske ikke at bygge løsninger til fortidens trusselsbilleder. Den kolde krigs tilgang til beskyttelse var én måde at se verden og angreb på. Det var en tydelig fjende, og det handlede meget om beskyttelse mod store konventionelle angreb. Erfaringer fra bl.a. Ukraine, Taiwan og Syrien er, at vi står overfor hybride krigstrusler. Her bruges militære og ikke-militære midler samtidigt, og det handler om at nedbryde og destabilisere et land og skifte magthaverne ud. Fx via cyberangreb, droner, misinformation og økonomisk pres,” fortæller Gorm Martin Larsen.
Denne form for krigsførelse foregår i gråzonen mellem krig og fred og udnytter sårbarheder i samfundet, infrastrukturen og den politiske vilje. Her er det jo fint med den klassiske beskyttelse i form af betondækning og sirener, men det er måske ikke det, vi kun har brug for i fremtiden.
Droner har ændret billedet
Han nævner bl.a., at anvendelse af droner har ændret billedet drastisk. De kan nemmere flyve uden om de gængse overvågninger og ramme meget præcist i forhold til bl.a. forsyningslinjer, civile køretøjer eller bygninger – med minimal risiko for operatøren.
”Dermed skal fremtidens beskyttelse jo også indeholde nye sensorer, som kan skabe hurtigt overblik over truslerne. Men der skal også være adgang til bedre og hurtigere beredskabsforanstaltninger og beskyttelse. I Ukraine kan vi bl.a. se, at tidlig og smart varsling redder liv. Sirener, mobilnotifikationer og apps til luftalarmer har været afgørende for at give civile få sekunder til at søge dækning.”
Ny form for beredskab
For Hans Scheving, der over en årrække har bl.a. rådgivet offentlige myndigheder, ambassader, trossamfund og kritiske samfundsinstitutioner om sikkerhed, bør erfaringerne fra Ukraine bredes ud og bruges aktivt i den danske sikkerhedsdebat. Der er ingen tvivl om, at mange offentlige og private organisationer vil få krav eller behov for at sikre sig yderligere mod udefrakommende trusler. Og mange af opgaverne lander i en byggeafdeling i en større organisation eller hos en rådgiver inden for byggeriet.
”Når det centrale energisystem eller forsyningssystem rammes i Ukraine, har det været afgørende med lokale løsninger. Det er bl.a. nødgeneratorer, uddannelse i førstehjælp, brandslukning, lokale forsyningslagre og civilforsvarsenheder. Ukraines brug af civilsamfund og frivillige har været helt central i opretholdelsen af funktioner under angreb.”
Vores pointe er her, uddyber Hans Scheving, at landets byggebranche i stigende grad skal melde sig på banen i forhold til, hvordan man kan skabe et mere resilient samfund og være med til at forme de gode løsninger.
”Det er naturligvis utroligt ærgerligt, at vi skal bruge mange milliarder på at sikre vores samfund. Men det vil jo være endnu mere ærgerligt at bruge pengene forkert og uden værdi for fremtiden.”
Politiske aftaler
| hh
Med de nye forsvarsbudgetter i Danmark og EU skal hele 5 pct. af BNP afsættes til forsvar – heraf 1,5 pct. til civil sikkerhed og robusthed. Der er næsten 45 mia. kr. om året.
EU er på vej med to EU-sikkerhedsdirektiver som forpligter og forandrer også rammerne omkring meget af de fysiske miljø i Danmark. Det er følgende direktiver:
- CER-direktivet: Fokus på samfundets modstandsdygtighed og robust infrastruktur
- NIS2-direktivet: Om cybersikkerhed
|
Invitation
| hfhfh
Kom til visionsworkshop den 18. september: Sådan håndterer bygherrerne nye krav om sikkerhed og resiliens
Et nyt europæisk trusselsbillede tegner en ny virkelighed for Danmark og dermed også for byggeriet. Danmark skal investere massivt i øget sikkerhed. Byggeriet og landets bygherrer står derfor over for en stor og kompleks opgave med at tilpasse samfundet og byggebranchen til den nye virkelighed. Det er oplagt, at Bygherreforeningens medlemmer spiller en aktiv rolle i at vise, hvordan dette kan gøres klogt og effektivt.
Den 18. september inviterer vi derfor til Visionsworkshop, hvor vi får en indføring i nye trusselsbilleder og krav til bl.a. sikkerhed og beskyttelse. Dernæst skal vi diskutere, hvordan de nye krav og investeringer kan omsættes til praksis. Her vil bl.a. være ekspertoplæg med Gorm Martin Larsen, der er sikkerheds- og forsvarsrådgiver og forhenværende chef for Forebyggende Sikkerhed i FE samt arkitekt Hans Scheving fra Ad Usum med en lang karriere inden for sikkerhedsbyggeri og rådgivning ift. sikkerhed og beskyttelse. |
