Skrappere regler om nedrivning giver nyt syn på gamle bygninger

Kravet til selektiv nedrivning af bygninger over 250 kvm rykker tættere på. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2024, men den skal først for alvor efterleves fra og med 1. juli 2025. Alligevel spreder uroen sig i byggebranchen. For det bliver markant sværere at rive ned og komme af med byggeaffaldet i fremtiden. Bekendtgørelsen betyder, at materialer skal kortlægges, adskilles og sorteres under nænsom nedtagning, så der kan opnås maksimal genbrug og cirkularitet. 

”Selvom den nye bekendtgørelse primært handler om håndtering af affald, medfører den samtidig et nyt paradigme i byggeriet, hvor det bliver sværere at rive ned og smide væk. Der bliver gradvist sat nye krav og standarder for, hvordan vi håndterer de ressourcer, der ligger i de eksisterende bygninger, med det formål, at vi genbruger og genanvender langt mere i vores branche. I dag står byggebranchen for ca. en tredjedel af alt affald i Danmark, og kun 4 pct. af affaldsressourcerne havner i direkte genbrug. Samtidig kommer vi i fremtiden til at mangle råstoffer og materialer. Det holder naturligvis ikke”, mener Bygherreforeningens bæredygtighedschef, Graves Simonsen.  

Han forudser, at både EU-systemet og politikerne løbende vil stramme kravene om nedrivning og gøre det mere attraktivt at transformere eller i det mindste genbruge eller genanvende flere materialer, bl.a. i takt med implementeringen af EU-taksonomien. Desuden vil udsigten til mangel på bl.a. sand, grus og andre råstoffer gøre, at mange bygherrer og ejendomsejere begynder at se den eksisterende bygningsmasse som en ressourcebank for nye byggeprojekter, hvis nedrivning er uundgåelig. 

Roskilde går foran

Klaus Kellermann, chefkonsulent i Roskilde Kommune, mener at viden om en ældre bygning og dens materialer øger dens værdi betragteligt.

En af de kommuner, som øver sig på en ny fremtid med færre ressourcer og skrappere krav til nedrivning, er Roskilde Kommune. Her fortæller chefkonsulent, Klaus Kellermann, at man i byområdet Musicon med bl.a. en nedlagt betonfabrik kortlagde ressourcerne på alle de eksisterende bygninger for at få mere viden om deres potentiale.  

”Udgangspunktet for planlægningen af hele området var at bevare så meget af identiteten, og så genbruge så mange af bygningerne og materialerne, som muligt. Derfor samlede vi tidligt i processen en gruppe, som bestod af en nedriver, entreprenører, arkitekter, miljørådgivere, myndigheder og bygherrerepræsentanter, for at få et overblik over, hvad der kunne bevares og diskutere de muligheder, de eksisterende bygninger rummer,” fortæller Klaus Kellermann. 

Viden øger værdien 

Et sådant initiativ giver et stærkt vidensgrundlag for, hvad der skal undersøges nærmere, og det giver input til den videre proces og de risici, der er forbundet med fx at genbruge eller genanvende. Og generelt er det Klaus Kellermands erfaring, at viden hæver værdien af den eksisterende bygning, man måske ville rive ned, og ikke mindst de materialer, den indeholder:  

”Det er vores erfaring, at viden om materialerne som fx kommer fra en grundig ressourcekortlægning, løfter materialernes værdi. Når man tester og undersøger en bygning, kan det faktisk vise sig, at vi helt kan undgå at rive ned og bare lave en renovering eller transformation. Det udfordrer jo de normale markedsmekanismer, hvor man traditionelt blot vil rive ned og bygge op igen.” 

Masser af mursten

En anden bygherreorganisation, der har erfaringer med selektiv nedrivning, er DSB Ejendomsudvikling A/S, som er en del af DSB Ejendomme. Erfaringer kommer bl.a. fra en gammel kartoffelcentral i Varde, som trafikselskabet af historiske grunde har ejet over en årrække, uden at finde en konkret anvendelse.  

”Det er en relativt simpel bygning, som ikke har den store arkitektoniske kvalitet. Men der var fx mange mursten, hvor der er brugt kalkmørtel til opførelsen. De kunne skilles ad og bankes af. Desuden var der stålspær, som kunne bruges”, fortæller Søren Beck-Heede, direktør for DSB Ejendomsudvikling A/S som erkender, at det i høj grad var nedrivningsvirksomheden og rådgiveren, som fik DSB Ejendomsudvikling A/S til at tage den selektive og cirkulære proces på sig.  

”Det er jo ikke noget, vi umiddelbart får noget økonomisk ud af. Men ingen tvivl om, at vi sparer noget CO2, når vi bygger med brugte mursten igen, og det gør det nemmere at få forskellige former for certificeringer, ikke mindst så længe at materialer i direkte genbrug regnes for at nulemissioner i LCA’en, og så giver det også noget på taksonomien. Så indirekte har det jo en værdi for vores organisation,” siger Søren Beck-Heede.

Han henviser dermed til, at genbrugte eller genanvendte materialer ikke tæller med i bygningers livscyklusvurderinger – den såkaldte LCA. 

AKF Holding genanvender 95 pct.

Jørgen Jensen, projektudviklingschef i AKF Holding kunne genbruge 95 pct. af materialerne fra en nedrivning på Frederiksborgvej i København. Bl.a. på opførelse af nye rækkehuse i Brøndby.

Det samme erfarer det private udviklingsselskab AKF Holding. I forbindelse med nedrivningen af en bygning på Frederiksborgvej i København var det nogle ambitiøse rådgivere, som gjorde opmærksom på genbrugsmulighederne. 

”Vi har brugt mange af materialerne på vores nye rækkehusprojekt i Kirkebjerg Søpark i Brøndby. Bl.a. er murstenene genbrugt, og vi kunne bruge limtræsbjælker i et fælleshus, foruden der kunne bruges materialer i andre projekter. I alt er 95 pct. af materialerne fra bygningen på Frederiksborgvej genbrugt eller genanvendt. Endda er mange materialer brugt en-til-en i et nyt projekt. Det er vi meget stolte af”, fortæller Jørgen Jensen, projektudviklingschef i AKF Holding. 

Han fortæller, at AKF-Holding har haft stor læring fra at lave en grundig ressourcekortlægning af den bygning, man gerne ville af med.  

”Det giver absolut mening at have et nyt mindset omkring nedrivning i fremtiden, uanset hvilke lovkrav der kommer. Det er sund fornuft”, fastslår han.

Et rigtigt tidspunkt

Nedrevet mursten som får nyt liv i de fremtidige bygninger i Roskilde.

De tre konkrete eksempler understreger, at de nye regler om selektiv nedrivning kommer på det rigtige tidspunkt. Reglerne giver nemlig bygningsejere og bygherrer et incitament til at analysere og nøje overveje, hvad der vil være den rigtige løsning – fremfor bare den nemme løsning – når man står med en bygning, der har mistet sin funktion, konkluderer Graves Simonsen fra Bygherreforeningen.  

”I takt med at ressourcer til byggeri bliver begrænsede, vil værdien af tidligere anvendte materialer stige i værdi, og dermed påvirke de forretningsmodeller, vi typisk arbejder med i dag” understreger han.  

Han peger på, at markedet er på vej med platforme, ressourcepladser og løsninger, der på sigt gør udveksling af brugbare genbrugs- og genanvendelsesmaterialer mere tilgængelige, og dermed markedskonforme. 

Nyt kursus i Bygherreforeningen den 3. december 2024:  Selektiv nedrivning fra et bygherreperspektiv  

Se video om erfaringerne fra Roskilde Kommune i forhold til selektiv nedrivning:

Læs mere om Ressourcekortlægning i vejledning fra Værdibyg