Blog -

04/12/2017

Skru ned for energiforbruget og op for det kommunale ansvar

Blogindlæg skrevet Af: Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA

 

Nu er kommunalvalget vel overstået og næste skridt er politikker og indsatser for de nye kommunalbestyrelser. Jeg vil opfordre landets borgmestre og kommunalbestyrelser til at træde ind i arbejdet for energibesparelser. Ikke kun på egen matrikel, men også hos borgerne og hos virksomhederne i kommunen.

 

Prisen på vedvarende energi falder, og i glædesrusen kan man nemt lade rive sig med og bare bruge løs. Men træerne vokser som bekendt jo ikke ind i himlen, og der er grund til at tage en dyb indånding. Når prisen for at producere fra vindmøller og solceller falder, så får vi billig el baseret på vedvarende energi. Det er virkeligt godt, men når vi opgør vores energibehov, så er varme en meget væsentlig del – og der er et stykke vej fra el til varme. Det vil sige, at oven i prisen skal lægges transformation, distribution og konvertering af el til varme. Samlet set betyder det regnestykke, at vi skal i gang med at se på, hvordan vi kan energieffektvisere vores bygninger. IDAs Energivison 2050 viser, at der er god samfundsøkonomi i, at vi årligt sparer mindst 1 pct. af energiforbruget til opvarmning samtidig med, at vi omstiller til vedvarende energi.

 

I IDA mener vi, at kommunerne skal ud til borgerne og virksomhederne. For energibesparelser er i høj grad et lokalt ansvar. Energibesparelser foregår i private hjem og hos virksomhederne – og her er kommunen jo på alle mulige områder en partner. Energiselskabernes rolle som initiativtager til energibesparelser er i disse år udfordret, og hvorfor er det ikke kommunerne, der så tager over?

 

Energibesparelser spiller bedst, når de foretages sammen med almindelig renovering af huset. Når tag og vinduer skiftes, når badeværelser renoveres og hvad vi ellers over årene foretager af reparationer og forbedringer af vores bygninger. Her skal det indtænkes, hvordan vi kan spare på energien. Kommunerne kender bygningsmassen. Kommunen ved, hvor parcelhusene fra 80’erne ligger, og dér hvor alle ejerne står over for den store renovering. Det giver god mulighed for informationsaktiviteter og fælles projekter. Der er allerede erfaringer fra nogle kommuner fx Gladsaxe og Sønderborg med koordineret energirådgivning til bygningsejere. Vi ser ejerforeninger, der med lidt rådgivning kan få fælles tilbud og billigere energieffektive løsninger. Det skaber både energibesparelser og lokale arbejdspladser.

 

Digitalisering af energi- og vandområdet giver en masse muligheder for at finde potentielle besparelser og på at følge op på konkrete besparelser. Vi vil anbefale kommunerne at bruge de digitale muligheder for at få overblik over potentialerne, men især for at følge op på gennemførsel af energibesparelserne. Det gælder om løbende at kunne monitorere indsatsen, så vi kan se at vi får noget ud af vores investeringer og så vi kan fastholde fokus på målet om energibesparelserne.

 

I IDA mener vi, at energibesparelserne er en vigtig del af en kosteffektiv grøn omstilling. Her spiller besparelser i relation til opvarmning en vigtig rolle. Vi mener, at energieffektiviseringer er lokale, og at kommunerne derfor skal spille en meget større rolle, hvis den grønne omstilling skal være effektiv og nærværende.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
14
Styring og økonomi

Byggeriets Business Case

På dette kursus lærer du at etablere et robust fundament for dit byggeri ved at anskue det som del af en større økonomisk sammenhæng gennem den gode Business Case. Du lærer at afdække potentialerne i...

apr
17
Byggeriets aftaler

Klog på YBL18

Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...

apr
21
Byggeri, drift og anlæg

Kontorbyggeri og fremtidens arbejdsplads

Måden hvorpå vi arbejder har været og er fortsat i forandring. Så hvordan sørger vi for, at kontorernes fysiske rammer altid lever op til brugernes behov? Og hvordan kan vi tilpasse dem på en hensigtsmæssige...

apr
22
Bæredygtighed

Arbejdskriminalitet og ordentlige arbejdsforhold

Dokumentarer som Den sorte svane og Underdanmark har igen sat fokus på arbejdsforholdene i byggebranchen. På denne konference får du indsigt i det ansvar og den lovgivning, der gælder og er på vej, samt i...

apr
23
Byggeriets aftaler

Klog på ABT18

Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.

apr
23
Medlemsmøde

Topmøde: Fremtidens sunde byer

Topmøde på tværs af sektorer og brancher om, hvordan vi udvikler byer med plads og øje for fællesskaber og borgernes psykiske og psykiske sundhed og trivsel. Mødet skal samle en ny partner- og aktørkreds som...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA