Blog -

10/09/2018

Skru op for brugerinddragelsen og skab større identitet i byggeriet

Blogindlæg skrevet af: Tomas Snog, kreativ direktør og partner, AI Arkitekter og Ingeniører

 

Når dansk byggeri afleveres til brugerne, er det altid fuldstændig færdigt. Det er noget, vi både er skolede i, såvel som krav vi skal følge i henhold til Byggelovgivningen, og konsekvensen er, i min optik, at den danske boligmasse er blevet relativt ensartet og identitetsløs.

For at imødegå denne tendens vil jeg foreslå, at vi tager diskussionen op og forsøger at nytænke renoveringsarbejdet. Hvad med, at vi prøver at arbejde ud fra princippet 80/20? Vi bygger 80 % færdigt, hvorefter brugerne selv udfylder de tomme felter i de sidste 20 % af byggeriet. Selvfølgelig ikke ved selv at bygge, men ved at tage aktive valg omkring byggeriet. Det er nemlig i de 20 %, hvor brugeren bringer værdi og variation ind, at der kan skabes større identitet i byggeriet.

 

Det brugerinddragede byggeri skaber åbenhed, frirum og værdi
Når jeg snakker om at bygge 80% færdigt, mener jeg selvfølgelig ikke, at vi skal lade kabler og stikkontakter hænge frit. Nej, jeg mener, at vi skal efterlade noget uplanlagt. Nogle små projekter, som er overskuelige for beboerne at håndtere. Vi kan jo starte i det helt små. Måske med valg af døre, dørhåndtag eller pixihaver? Vi skal blive bedre til at skabe et frirum, hvor brugerne vil kunne sætte deres eget unikke præg: fra helt små ting, såvel som til store ting. Det essentielle er, at byggerierne skal have en åbenhed, der gør, at brugerne selv kan indrette og gøre det til deres eget unikke hjem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med det skal designet være universelt brugbart. Vi skal passe på ikke kun at skræddersy byggeriet til de brugere, der er der den dag i dag, for de er der måske ikke, når projektet er færdigt, og hvad gør vi så? Pludselig er der andre beboere, der har helt andre holdninger, som ikke har været indtænkt i renoveringsarbejdet. Vi skal altså sætte nogle universelle rammer, som de individuelle brugere selv kan fylde ud og skabe værdi.

For værdien kommer ikke alene fra os arkitekter, da vi ikke skaber værdi ved at lave den hvide væg. Til gengæld kan vi skabe større værdi ved at sætte en dør i uden dørhåndtag, som brugeren selv kan gå ud at finde. Eller endnu bedre kun lave dørhullet, så brugeren skal vælge sin egen dør og dørhåndtag.  Det er selvfølgelig en mere udfordrende proces, men så har brugeren selv valgt og kan fortælle om det, storytelling er også værdiskabende for byggeriet.

 

Er det utopi?
Nej, men brugerne skal selvfølgelig heller ikke have så mange valg, at vigtige faktorer som drift og økonomi sættes over styr. Vi skal jo også tænke realistisk. Men vi kan jo netop starte med de små projekter, hvor beboeren f.eks. har valget om, hvilket dørhåndtag, der skal i døren, eller hvilke planter, der skal være i pixihaven. Mange bække små.

Ved at nytænke renoveringsarbejdet og skabe det her frirum for brugere med åbenhed i byggeriet, kan vi måske gøre det danske byggeri mere identitetsskabende – og bevæge os bare lidt længere væk fra ”det grå”. Det kunne klæde vores byggerier.

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Psykologisk sikkerhed kan gøre at fejl opdages i tide

Fejl og misforståelser kan koste dyrt på bygge- og anlægsprojekter, både i forhold til tid, økonomi, image og samarbejde, og jo senere fejlene kommer på bordet, desto dyrere risikerer de at blive. Bl.a. derfor vinder nye samarbejdsformer frem, som skaber bedre rammer for medarbejdernes psykologiske sikkerhed, hvor der fx er plads til at indrømme fejl uden at blive dømt eller udstødt. Til en workshop i Samarbejdsløftet i marts blev det tydeligt, at begrebet ikke kun er relevant i en snæver byggepladskontekst, men lige så vigtigt for bygherrerne på ledelsesgangene.
12/04/2024/af Sussi Hansen

Kommuner mangler redskaber til bæredygtig byudvikling

Kommunerne sidder med en væsentlig nøgle til bæredygtig udvikling: Det hele starter med planlægningen af hvad, hvor og hvordan, der skal bygges. Men de mangler redskaber og hjemmel i planloven til at stille krav til private bygherrer og ejendomsudviklere. Det viser en ny undersøgelse igangsat af Arkitektforeningen i regi af ”Strateginetværket for bæredygtigt byggeri”. Undersøgelsen kommer også med en række konkrete anbefalinger til politikerne.
10/04/2024/af Andreas Holst-Olesen

Bygherreprisen 2024 sætter fokus på den eksperimenterende og nytænkende bygherre

Nu er der åbent for indstillinger til Bygherreprisen 2024, der i år stiller skarpt på den eksperimenterende og nytænkende bygherre. Med de udfordringer vores samfund og verden står overfor, søger vi i år bygherrer som har lysten, modet og evnen til at eksperimentere og nytænke deres tilgange til byggeri for at dække nye behov og håndtere fremtidens udfordringer inden for bl.a. klimasikring, bæredygtighed og fx ressourceknaphed. Prisen uddeles sammen med Boligfonden Kuben i samarbejde med Licitationen.
05/04/2024/af Sussi Hansen

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

[av_custom_masonry_entries 0_pos_post='' 1_pos_post='' 2_pos_post='' 3_pos_post='' post_terms='Kursusemne,48,50,58,56,57,51,54,49,59,52,63,55' nr_posts='3' nr_off_posts='' post_order='ASC' grid_layout='without_top' top_image='http://bygherreforeningen.kathlab.dk/wp-content/uploads/2018/06/Overblik-over-ændringer-i-AB.jpg' attachment='2544' attachment_size='full' masonry_filter='hide' av_uid='av-jia0oanc' custom_class='']

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev