Blogindlæg skrevet af: Tomas Snog, kreativ direktør og partner, AI Arkitekter og Ingeniører

Når dansk byggeri afleveres til brugerne, er det altid fuldstændig færdigt. Det er noget, vi både er skolede i, såvel som krav vi skal følge i henhold til Byggelovgivningen, og konsekvensen er, i min optik, at den danske boligmasse er blevet relativt ensartet og identitetsløs.

For at imødegå denne tendens vil jeg foreslå, at vi tager diskussionen op og forsøger at nytænke renoveringsarbejdet. Hvad med, at vi prøver at arbejde ud fra princippet 80/20? Vi bygger 80 % færdigt, hvorefter brugerne selv udfylder de tomme felter i de sidste 20 % af byggeriet. Selvfølgelig ikke ved selv at bygge, men ved at tage aktive valg omkring byggeriet. Det er nemlig i de 20 %, hvor brugeren bringer værdi og variation ind, at der kan skabes større identitet i byggeriet.

Det brugerinddragede byggeri skaber åbenhed, frirum og værdi
Når jeg snakker om at bygge 80% færdigt, mener jeg selvfølgelig ikke, at vi skal lade kabler og stikkontakter hænge frit. Nej, jeg mener, at vi skal efterlade noget uplanlagt. Nogle små projekter, som er overskuelige for beboerne at håndtere. Vi kan jo starte i det helt små. Måske med valg af døre, dørhåndtag eller pixihaver? Vi skal blive bedre til at skabe et frirum, hvor brugerne vil kunne sætte deres eget unikke præg: fra helt små ting, såvel som til store ting. Det essentielle er, at byggerierne skal have en åbenhed, der gør, at brugerne selv kan indrette og gøre det til deres eget unikke hjem.

Med det skal designet være universelt brugbart. Vi skal passe på ikke kun at skræddersy byggeriet til de brugere, der er der den dag i dag, for de er der måske ikke, når projektet er færdigt, og hvad gør vi så? Pludselig er der andre beboere, der har helt andre holdninger, som ikke har været indtænkt i renoveringsarbejdet. Vi skal altså sætte nogle universelle rammer, som de individuelle brugere selv kan fylde ud og skabe værdi.

For værdien kommer ikke alene fra os arkitekter, da vi ikke skaber værdi ved at lave den hvide væg. Til gengæld kan vi skabe større værdi ved at sætte en dør i uden dørhåndtag, som brugeren selv kan gå ud at finde. Eller endnu bedre kun lave dørhullet, så brugeren skal vælge sin egen dør og dørhåndtag.  Det er selvfølgelig en mere udfordrende proces, men så har brugeren selv valgt og kan fortælle om det, storytelling er også værdiskabende for byggeriet.

Er det utopi?
Nej, men brugerne skal selvfølgelig heller ikke have så mange valg, at vigtige faktorer som drift og økonomi sættes over styr. Vi skal jo også tænke realistisk. Men vi kan jo netop starte med de små projekter, hvor beboeren f.eks. har valget om, hvilket dørhåndtag, der skal i døren, eller hvilke planter, der skal være i pixihaven. Mange bække små.

Ved at nytænke renoveringsarbejdet og skabe det her frirum for brugere med åbenhed i byggeriet, kan vi måske gøre det danske byggeri mere identitetsskabende – og bevæge os bare lidt længere væk fra ”det grå”. Det kunne klæde vores byggerier.