For den ambition vandt CPH Village i 2022 Bygherreprisen. Men det var også en ambition, som folkene bag den utraditionelle bygherreorganisation med boligkvarterer på midlertidige grunde spredt rundtomkring i København vidste, ville blive svær at indfri.
“Det har været rigtig svært at finde ud af, hvordan man gør,” fortæller Frederik Noltenius Busck, som er medstifter af og co-CEO i CPH Village. Særligt fordi udlejere typisk ser meget lidt til deres beboere i hverdagen og kan have svært ved at vurdere, hvad der fungerer og ikke fungerer dag til dag.
Lang fra kunderne
“Som udlejer er vi langt fra kundernene. Du er der ikke i dagligdagen og der bliver ikke udvekslet meget information. Du kan se, hvornår folk opsiger, og hvis du er god, registrerer du, om der er en sammenhæng med, hvor ofte folk ringer efter en vicevært eller klager på en servicemail eller et eller andet.
Den lange distance til kunderne har Busck og hans hold forkortet ved at udføre jævnlige tilfredshedsundersøgelser. Og også ved at spørge folk om, hvorfor de vælger at flytte ud.
Givet pote
En tilgang, som har givet pote, fordi man med den feedback hele tiden kan justere på tilgangen og imødekomme problemer, før de vokser sig for store. Det har særligt været værdifuldt i arbejdet med at sikre et solidt fællesskab blandt beboerne. Noget, der særligt er vigtigt for de mange, der kommer til København for at studere, uden på forhånd at have et stort netværk i byen.
I projektets begyndelse lagde CPH Village mange kræfter i at skabe fællesskab. Men blandt andet på baggrund af input fra deres beboerundersøgelser, erfarede de, at fællesskab ikke er noget, der kan tvinges igennem fra toppen, fortæller Busck:
“Det er forkert at tro, at man er hesten, der skal trække vognen. Man skal snarere skubbe lidt på vognen en gang imellem.”
Meget data
Ved løbende at indsamle data fra beboerne selv har CPH Village været i stand til konstant at justere og optimere.
“Vi har sindssygt meget data. Vi har lige fået den nyeste survey ind her for 2025. Og man må bare sige, at folk er glade for at bo her, og de bor her i gennemsnit i 20 måneder – hvilket er højt på studieboligmarkedet. Og de rater også deres bolig relativt højt.”
Stagnerende produktivitet
Det medejerskab, CPH Village har skabt gennem beboerfællesskab, kan også stimuleres på mere ukonventionel manér. Med modulbyggeri bliver det nemlig muligt at bygge og vedligeholde simplere og billigere – og involvere beboerne selv i processen. Det har CPH Village netop gjort med opførelsen af et fælleshus på Østerbro, fortæller Busck:
“Hele projekteringen blev lavet i et computerprogram, og så kom der en bestillingsliste ud via programmet. Og vi bestilte materialerne, der så blev skåret op, primært af en robot oppe i Aarhus, og alle materialer blev så sendt ned til os med en samlevejledning. Og så var det bare at gå i gang med at samle det under opsyn af fagfolk.”
Den proces var omtrent halvt så billig, som hvis hele arbejdet var blevet udført af professionelle. Og så var det ovenikøbet en positiv oplevelse for beboerne selv.
Netop den slags ukonventionelle metoder kan der være større behov for i fremtiden, peger Busck på. Byggebranchen har nemlig i årtier været plaget af en lav produktivitet, der halter langt efter den øvrige økonomi. Den stagnerende produktivitet er en klods om benet på ambitionen om at sikre billige boliger. Derfor skal branchen fremover tænke i mere innovative løsninger, mener Busck:
“Det handler om at få nogle andre faggrupper til at bygge det, og det handler om at bygge det på nye måder. Det kan for eksempel være at bruge robotter i langt højere grad.”
Interviewet med Frederik er gennemført i regi af Grønbogsprojektet, som sætter fokus på økonomisk bæredygtighed i byggeriet. Du kan følge projektet og deltage i den kommende Workshop: Den bæredygtige businesscase og perspektiver på finansiering og risiko.
Tilmeld dig her
