Med Byggeriets Samfundsansvar som initiativtager var Bygherreforeningen en del af de 16 brancheorganisationer, der for nyligt stod bag en stor konference, der tog fat på trivsel, diversitet og inklusion i bygge- og anlægsbranchen.
| Hvad er psykologisk tryghed?
Psykologisk tryghed kan defineres som en fælles opfattelse i en gruppe eller på en arbejdsplads af, at det er sikkert at tage interpersonelle risici uden frygt for ydmygelse, straf eller negative konsekvenser. Begrebet blev oprindeligt introduceret af Amy Edmondson, professor ved Harvard Business School, og handler om, at medarbejdere tør stille spørgsmål, komme med idéer og bekymringer, indrømme fejl og udfordre status quo, uden at frygte, at det vil føre til skam, afvisning eller sanktioner. Begrebet har vundet frem i mange brancher, og siges at være en afgørende faktor for trivsel, innovation og læring i organisationer, da det skaber et miljø, hvor alle føler sig hørt og værdsat. |
Claire Isabelle Blanchet, arbejdsmiljøspecialist i Bygningsstyrelsen var på scenen med et oplæg, der gav indblik i Bygningsstyrelsens arbejde med at øge diversiteten på sine byggepladser. Siden 2022 har de gennem forskellige initiativer arbejdet på at få den psykologiske tryghed øget både internt og på deres byggeprojekter.
Bl.a. har de indarbejdet initiativer i deres Plan for Sundhed & Sikkerhed (PSS), der vil blive brugt i alle deres større byggesager, hvor der er koordinering og særligt farligt arbejde.
”Vi har en vision om at sikre lige adgang og trivsel for alle på Bygningsstyrelsens byggepladser. For når diversitet ses som en styrke, tør medarbejdere tage initiativ, lære af fejl og støtte hinanden. Derfor går mangfoldighed og psykologisk tryghed hånd i hånd – og er afgørende for fremtidens Bygningsstyrelse” siger arbejdsmiljøspecialist, Claire Isabelle Blanchet.
| ”Når diversitet ses som en styrke, tør medarbejdere tage initiativ, lære af fejl og støtte hinanden. Derfor går mangfoldighed og psykologisk tryghed hånd i hånd”, siger arbejdsmiljøspecialist i Bygningsstyrelsen, Claire Isabelle Blanchet. |
Hun fortæller, at processen startede med at de udviklede forslag til forandringer, der skal øge diversiteten og den psykologiske tryghed. Det inkluderede 16 forslag til intern brug i Bygningsstyrelsen og 21 forslag til entreprenørerne, der skulle ind i udbudsmaterialet og kontrakterne.
Ud med nøgenkalendere og ind med langborde i kantinen
Processen mundede ud i fire interne tiltag, der kunne implementeres med det samme samt otte eksterne tiltag til entreprenørerne. I de interne tiltag var bl.a. videreudvikling af strategi for mangfoldighed, inklusion, lighed og klagehåndtering, styrkelse af PSS med diversitet og psykologisk tryghed, forbud mod krænkende udsmykning og samarbejde for at styrke unges kendskab til byggebranchen.
Krav til entreprenørerne var bl.a. etisk retningslinje for ordentlig tone og adfærd med klare konsekvenser, en skurby med fælleskantine og langborde, forbud mod udsmykning af vægge med nøgne kroppe, opvarmede badevogne med separate kabiner for at sikre privatliv på byggepladsen, krav om et højt antal lærlinge mfl.
Fælles for kravene er ideen om, at jo mere specifikke og konkrete de er, desto nemmere er de at praktisere, forklarer Claire Isabelle Blanchet.
”Tiltagene er alle løsninger på de politikker, vi arbejder med. Hvordan skaber man et mere inkluderende arbejdsmiljø? Fx ved at have langborde i en fælles kantine, der fremmer samarbejde og respekt mellem faggrupperne. Hvordan modvirker vi krænkende og stødende adfærd? Ved fx at forbyde udsmykning af overflader med nøgenkalendere eller graffiti med krænkende budskaber. Jo mere specifikke og konkrete de er, desto nemmere er det at italesætte og for andre at praktisere det. Vi vil gerne undgå gråzonerne og gøre dialogen nem. Vi er i gang med at implementere disse tiltag som en del af vores politikker og ser frem til at opleve resultatet af denne udvikling”.
| ”Jo mere specifikke og konkrete tiltagene er, desto nemmere er det at italesætte og for andre at praktisere det”, siger Claire Isabelle Blanchet, arbejdsmiljøspecialist i Bygningsstyrelsen” |
Arbejdsmiljøkoordinatorerne skal klædes på
Men arbejdet med visionerne kræver ressourcer, og udgør en ny slags arbejdsopgave for Arbejdsmiljøkoordinator B.
”Vores arbejdsmiljøkoordinatorer skal klædes på til at kunne løfte den her opgave, da opgaven er af anden karakter. Det vil vi fx gøre gennem et netværk for arbejdsmiljøkoordinatorer. Vi har mange arbejdsmiljøkoordinatorer, der kan give feedback på tiltagene, så vi får en god fornemmelse af, hvor der skal sættes ind for at hjælpe arbejdsmiljøkoordinatorerne i deres arbejde på pladserne”, fortæller Claire Isabelle Blanchet.
Stigende interesse i byggeriet
Interessen for arbejdet med psykologisk tryghed er stigende i bygge- og anlægsbranchen. I hvert fald hvis man spørger Christina Schultz, direktør i Byggeriets Samfundsansvar, der oplever at virksomheder for alvor har fået øjnene op for vigtigheden af, at der er et psykisk trygt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne tør komme på banen med deres ideer.
”Jeg oplever at flere og flere ledere får øjnene op for, at psykologisk tryghed altså ikke kun handler om at sidde i rundkreds og klappe hinanden på skulderen, men faktisk handler om at sikre innovation, læring og udvikling i ens teams, der kan aflæses direkte på bundlinjen. Teams med høj psykologisk sikkerhed og diversitet performer bedre – det viser alle undersøgelser”, siger Christina Schultz og fortsætter:
”Sidste år undersøgte vi den psykologiske sikkerhed på tre byggepladser, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er plads til forbedringer. Men det er ikke kun på byggepladserne – i kontormiljøerne kommer manglende psykologisk tryghed til udtryk i andre og ligeså skadelige former, der kan være med til at bremse udvikling og skabe mistrivsel hos medarbejdere. Virksomheder og organisationer i bygge- og anlægsbranchen har brug for modige ledere, der tør at sætte en ny retning”, afslutter hun.
