Tom Holm Pedersen, Sektioksdirektør, MT Højgaard
Egedalsvænge, Kokkedal
Historisk holdes kortene tæt til kroppen i bygge- og anlægsbranchen. Vores branche har ikke – som andre brancher – taget ideen om videndeling og erfaringsudveksling fuldt ud til sig, men fastholder en silostruktur, som ikke gavner nogen eller noget – heller ikke når vi taler om renoveringsprojekter.
Siloer destruerer værdi
Udbuddene bremser nemlig vores branche i at løse renoveringsprojekter i fælleskab. Renoveringsprojekterne drives generelt som ”overleveringsopgaver”, der sendes fra silo til silo i takt med, at projekterne skrider frem. En meget uheldig konsekvens heraf er, at den ekspertise og erfaring, de involverede parter hver især har på deres fagområder, kun udnyttes i begrænset omfang. Det betyder blandt andet, at udbredelsen af standardløsninger er ganske lille, da kendskabet til og forståelsen for anvendelsesmulighederne typisk findes i entreprenør- og leverandørleddet, der aktiveres for sent.
Brugen af standardløsninger og tidlig involvering er blandt de otte anbefalinger, ”Renovering på Dagsordenen” peger på som væsentlige for at øge produktiviteten i renoveringsprojekter. I MT Højgaard har vi konkrete erfaringer med, at begge anbefalinger virker produktivitetsfremmende i praksis. Men vores erfaring er også, at det kræver en mere aktiv brug af udbudsmodellerne end den klassiske, hvis de gode intentioner skal blive til virkelighed.
Opgør med anvendelsen af udbudsmodellerne
Der er i byggebranchen en lang tradition for at udbyde løsninger. Det vil sige færdigprojekterede opgaver, hvor alt er tegnet, beregnet og beskrevet ned i mindste detalje i udbudsmaterialet. Først når det sidste punktum er sat, og processen er alt for fremskredet, kommer entreprenørerne, industrien og underleverandørerne på banen.
På det tidspunkt er toget kørt. Det er for sent for entreprenører og leverandører at byde ind med deres viden og løsningsforslag. Vores opgave bliver reduceret til at konkurrere om at afgive den laveste pris på udførelsestidspunktet – uden indarbejdning af vores og leverandørernes viden om for eksempel funktionalitet, bygbarhed, beboerhåndtering, bæredygtighed, drift og vedligeholdelse samt byggeriets totaløkonomi.
Ønsker man det optimale resultat, er det opgaven/problemet og ikke løsningen, der skal sendes i udbud. Udbudsmaterialet skal beskrive hvad, der skal løses, ikke hvordan. Det er også vores erfaring, at udbuddet med stor fordel kan sendes ud i en samarbejdskonkurrence, hvor det afgørende valgkriterium er selve samarbejdsprocessen, kompetencer, referencer, organisering mv. og dermed parternes evne til at få alle ender i projektet til at mødes.
Syretesten – det virker
Vi har for nyligt afsluttet et stort renoveringsprojekt i Egedalsvænge i Kokkedal, hvor denne model blev syretestet. Opgaven lød på udskiftning af facaderne på 18 boligblokke, og et væsentligt succeskriterium var et effektivt projektforløb med mindst mulig gene for beboerne. Vi valgte sammen med vores samarbejdspartnere en løsning med præfabrikerede facadeelementer, som gav mulighed for at udskifte facaderne meget effektivt. På én arbejdsdag kunne vi skære den gamle facade af og bolte den nye på. Inklusiv opsætning og nedtagning af støvskærm, fugning og maling kunne vi gøre en lejlighed færdig på to uger med et minimum af gener for beboerne – noget der normalt tager måneder og kræver genhusning
Der er ingen tvivl om, at forbedringspotentialet i renoveringsprojekter er meget stort. Med de otte anbefalinger til, hvordan vi kan øge produktiviteten, har vi taget et væsentligt skridt til at øge værdiskabelsen i bygningsrenovering. Men der er brug for en fundamental ændring af branchestrukturerne, hvis anbefalingerne skal blive til andet end gode intentioner og udnyttes fuldt ud. Det er tid til et opgør med ”siloerne” og den forældede anvendelse af udbudsmodellerne
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
