Nyhed -

18/08/2025

To digitale initiativer skal styrke beslutningsgrundlaget i byggeriet

Bygherreforeningen sætter gang i to ambitiøse udviklingsprojekter, der skal give landets byg- og driftsherrer bedre data og værktøjer at træffe beslutninger på. I september inviterer vi til workshops, hvor du kan bidrage til udviklingen af både en ny digital platform med nøgletal for byggepriser og et brugerforum for tilstandsvurderinger.

Budgettering og planlægning er en svær bygherredisciplin. For hvordan prissætter du egentlig et byggeri i de helt tidlige faser? Og hvordan sikrer du, at du har de rette ressourcer til at vedligeholde dine ejendomme? Bygherreforeningen udvikler nu en digital platform til nøgletal og et brugerforum for tilstandsvurderinger. 

Nøgletal for byggepriser skal styrke økonomisk transparens i byggeriet 

Mange bygherrer efterspørger en platform, der kan give et overblik over byggeriets nøgletal og fx. sammenligne priser på lignende bygningstyper og på tværs af geografiske skel. 

 “Vi ved, at mange beslutninger i byggeriets tidlige faser træffes på for lidt eller for usikker viden. Som bygherre er det ikke uvant at skulle svare på, hvad det fx. koster at bygge en skole? Det er vanskeligt at svare på, for hvilken type skole ønsker man egentlig? Byggerier er ikke bare metervarer, som ligner hinanden i pris. Derfor vil vi opbygge en digital platform, hvor bygherrer kan indrapportere og udtrække nøgletal på byggeprojekter. På den måde får vi data, som gør det muligt at se, hvad lignende projekter koster.  Med platformen vil vi skabe gennemsigtighed og bedre grundlag for at planlægge og prioritere – til gavn for både økonomien, klimaet og kvaliteten,” fortæller Lars Bertelsen, områdechef for medlemmer og udvikling i Bygherreforeningen. 

Vær med til at udvikle platformen 

Med en bevilling fra Byggeriets Evalueringscenters Fond er der nu lavet en plan for et pilotprojekt, hvor Bygherreforeningens medlemsvirksomheder sammen udvikler en model og samtidig undersøger potentialerne for at udvikle en digital platform, der på sigt kan være økonomisk selvbærende. 

I første omgang deltager omkring 20 medlemsorganisationer i et udredningsarbejde, hvor en simpel version af et fokuseret nøgletalssystem udvikles. Og det kan du være med til. Vi inviterer til en spændende konference, hvor du sammen med andre bygherrer får mulighed for at være med til at udvikle datamodellen for nøgletal i byggeriet yderligere. Vi har brug for din viden, og vi håber, at du vil hjælpe med at give input til, hvilke data, der er de vigtigste for dig og din organisation.  

Renovering kræver viden om tilstand 

Det er dog ikke kun i den tidlige budgettering af byggeprojekter, at der er behov for støtte til bygherrerne. Tilbage i januar 2025 lancerede Bygherreforeningen en standardmetode til tilstandsvurdering. Denne metode ønsker foreningen nu at videreudvikle, så den kan bruges til at budgettere vedligeholdelsesplaner, minimere CO2-aftryk o.l. 

“Det er en bunden opgave, at landets byg- og driftsherrer skal renovere og transformere langt mere, end de skal bygge nyt. Derfor er der et stigende behov for, at have et overblik over sine ejendommes tilstand. Vi har lave en metode til dette, og vi er klar til at gå skridtet videre og igangsætte et brugerforum, hvor man kan hjælpe hinanden til at arbejde kontinuerligt med tilstandsvurderinger og bidrage til at udvikle metoden og dens anvendelser, så den kan understøtte langsigtede vedligeholdelsesplaner og budgettering af disse”, lyder det fra Lars Bertelsen  

Med opbakning fra Grundejernes Investeringsfond er der nu sat gang i etableringen af et brugerforum, hvor medlemsvirksomheder og andre aktører kan være med til at videreudvikle metoden. Målet er at skabe et værktøj, der gør det nemmere, mere standardiseret og mere værdiskabende at arbejde med tilstandsvurderinger – både på tværs af organisationer og på tværs af formål. 

I første omgang deltager en række medlemsorganisationer i et udviklingsforløb, hvor vi undersøger, hvordan metoden kan udbygges med blandt andet prisdata til vedligeholdelsesplaner, CO₂-aftryk til klimaberegninger og integration til andre relevante datakilder. På sigt er ambitionen at integrere udviklingsønskerne i et eller flere digitale værktøjer, der kan gøre data fra tilstandsvurderinger til et aktiv, som bruges systematisk i driften. 

Invitation til at præge udviklingen 

Begge initiativer er åbne for alle, der vil dele erfaringer og være med til at skabe digitale løsninger, som kan løfte byggeriets vidensgrundlag. 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
1
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar – Århus

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

sep
2
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

sep
4
Medlemsmøde

Bygherre Briefing: AI set fra bygherrestolen

Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...

sep
8
Byggeriets aftaler

Kend din AB18: Juridiske forhold og praktisk anvendelse KBH

På dette kursus får du en grundig indføring i AB18. Vi tager dig igennem de grundlæggende organisatoriske forhold i byggesager og du får en god platform til at anvende og navigere i de entrepriseretslige regler,...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA