To store bygherrer vil have styr på de bæredygtige løsninger

Bæredygtighed i udbud bliver en stadig mere specialiseret disciplin hos landets bygherrer. I takt med branchens modenhed, udvikling af nye tekniske muligheder samt en stadig mere pålidelig dokumentation, bliver måden hvorpå bæredygtighed indarbejdes i de konkrete indkøb også mere sofistikeret, lyder det fra to af landets store bygherrer, Vejdirektoratet og Københavns Kommune. 

Bygherreforeningens Markedsudvalg har over de sidste måneder søgt at afdække forskellige muligheder for at indarbejde bæredygtighed i både offentlige og private udbud. For der sker en udvikling i disse år, fortæller direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang.  

”Vi ser forskellige modeller vinde frem for at sikre mere bæredygtighed hos landets bygherrer. Nogle indarbejder det som krav i kontrakterne og er meget præcise på, hvad de gerne vil have. Andre søger det i udvælgelsen af deres leverandører eller tildeling af opgaven. Fx som et element i prækvalifikationen eller ved at have det med som et kvalitativt tildelingskriterie”, udtaler direktøren i Bygherreforeningen. 

Ordnes i kontrakten 

I Københavns Kommune er fokus i høj grad på kravene i kontrakten, fortæller Malcolm Costigan, chefkonsulent i Byggeri København, der er byggeafdeling i landets største kommune. ”I forhold til det miljømæssige område, så stiller vi i langt de fleste tilfælde kontraktuelle krav om, hvad vi gerne vil have. På den måde kan vi bedre sikre, at der er sammenhænge mellem de mange forskelligartede krav, der stilles til vores byggerier, og den økonomi, som er til rådighed”, fortæller han. 

Helt konkret stiller kommunen krav om, at alle nybyggerier over 20 mio. kr. skal være DGNB-guldcertificeret. Ombygninger og renoveringer skal være certificeret til sølv.  DGNB– certificering fungerer som et udgangspunkt for bæredygtighedsindsatsen. Der kan desuden stilles ekstra krav, der ikke indgår i certificeringen. 

Malcolm medgiver, at det kræver en del forarbejde fra bygherrens side, når man på den måde er meget præcis på det, man ønsker.  

”Vi har en intern bæredygtighedsgruppe og ressourcer på tværs af kommunen, som vi kan sparre med.  Vi taler med driftsorganisationen og med brugerne om, hvad der kan gøre en forskel. Det er på den måde, vi ved, hvad vi skal bede om.” 

Midler til nytænkning 

Malcolm Costigan pointerer dog, at der i specifikke projekter også bevilges midler til at eksperimentere og udvikle nyt. I et projekt var der fx fokus på at udvikle en mere bæredygtig skillevæg, som let kan flyttes og genbruges – resultaterne blev offentliggjort til gavn for alle interesserede. 

Vi ser ind i et marked, som udvikler sig. Vi ved f.eks., at der kommer nye krav til CO2-udledning, og at disse krav strammes løbende. Vi er nødt til at være i en løbende dialog med både markedet og vores politikkere for at sikre os, at der er i balance mellem ambitioner, bevillinger og krav.  

Det er også vigtigt at følge op på de krav, der stilles. Ellers er det ikke sikkert, at bæredygtighedsindsatsen bliver til virkelighed. Særligt på de krav som knytter sig til den sociale bæredygtighed, som fx arbejdsforhold og lærlingeklausuler, understøttes Byggeri København af kommunens CSR-enhed.  

Krav om CO2 i Vejdirektoratet  

I Vejdirektoratet fortæller områdechef Helle Lange, at de i de sidste 3-4 år har haft bæredygtighed som en integreret del af strategien.  

”Vi skal lave bæredygtige løsninger, hvor det giver mest værdi for pengene. Både i forhold til CO2-udledning, men også i forhold til biodiversitet, arbejdsmiljø, ordentlige arbejdsforhold og mange andre ting,” forklarer Helle lange.  

En af de største udfordringer har været måling og dokumentation. Uden vished for effekten er det svært at prissætte og vurdere de enkelte investeringer. Derfor har Vejdirektoratet bl.a. kigget mod Norge og udviklet InfraLCA, der kan bruges til at stille krav om CO2-reduktioner ved udbud. Systemet bygger på miljøvaredeklarationer, de såkaldte EPD’er.  

På alle anlægsprojekter over 5 mio.  skal leverandører komme med EPD-dokumentation på alle betydende elementer i projektet. Oplysningerne indføjes i InfraLCA, som kan beregne CO2-udledningen. Det betyder, at Vejdirektoratet nu har et overblik over, hvad CO2-udledningen fra deres anlægsprojekter er.  

Målet er større metodefrihed 

”Håbet er, at vi kommer derhen, hvor vi kan sige til leverandøren, hvor meget de må udlede i projektet, men at de selv må vurdere, hvordan de opnår det. Dermed får de større metodefrihed, og Vejdirektoratet skal kun kontrollere, at den faktiske CO2-udledning ikke overstiger det niveau, vi har fastsat.. Men der er vi ikke helt endnu”, siger Helle Lange.  

Hun forklarer dog, at der er enkelte undtagelser. Vejdirektoratet er fx begyndt at stille overordnede krav til maksimal CO2-udledning for visse typer af betonkonstruktioner. 

Indtil markedet selv bliver i stand til at beregne, hvordan de vil opnå CO2-reduktion, har Vejdirektoratet besluttet selv at regne på CO2-reduktionen af forskellige tiltag for at vurdere, om det er noget, der bør stilles krav til i projekter. Det kan fx være krav om brug af eldrevet materiel eller anvendelse af genbrugsmaterialer. Afgørende for, om et tiltag bliver til et krav er, om skyggeprisen, dvs. prisen for at spare et ton CO2, ikke er for høj. Vejdirektoratet har lavet en proces, som internt samler op på de mange gode ideer og erfaringer og sikrer, at de bliver analyseret igennem både teknisk og i forhold til CO2-skyggepriser. Ultimativt bliver de gode løsninger indarbejdets som standarder, blandt andet i Vejreglerne. 

Udvikler standarder 

Netop Vejreglerne ser Vejdirektoratet som en løftestang til at udbrede de gode, CO2-besparende tiltag. Vejreglerne er standardbetingelser, som Vejdirektoratet står for udarbejdelsen af, og som både Vejdirektoratet og andre anlægsbygherrer bruger.  Hvis et CO2-reducerende tiltag er indført som en standard i Vejreglerne, giver det automatisk input til bl.a. kommunerne om, hvordan de kan sænke CO2-udledningen på deres infrastrukturprojekter. 

”Fx har vi lavet nye standarder på asfalt og beton. Når det slår igennem, ikke bare i statens, men også i kommunernes anlægsprojekter, kan det få stor effekt. Branchen har været relativt konservative omkring dimensionering. Får vi justeret her, kan det gøre en stor forskel,” slutter Helle Lange.  

Malcolm Costigan

Helle Lange