Nyhed -

30/06/2025

Top fem påbud: Det lærer vi af 10 års arbejdsmiljøtilsyn

Arbejdstilsynet giver løbende påbud og reaktioner til aktører på landets byggepladser. Nu er der lavet en opgørelse over de mest hyppige typer påbud de ti seneste år. På førstepladsen er ulykkesfarer ved adgangsforhold og adgangsveje.

Signe Mehlsen fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus, som er en mobil konsulenttjeneste, der formidler arbejdsmiljøpraksis til byggepladser fortæller, at listen peger på nogle af branchen største arbejdsmiljøudfordringer. Men der er også meget vi kan lære fra den, siger hun i dette interview:  

Hvad fortæller top fem egentlig om arbejdsmiljøet i byggeriet? 

“Det bekræfter nogle af de udfordringer, vi allerede kender fra bygge- og anlægsbranchen, blandt andet faldulykker og ergonomiske belastninger (tunge løft og/eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger). Men der vil selvfølgelig også være ulykker i bygge- og anlægsbranchen, som ikke kan henføres direkte til projekteringen. Arbejdsgiveren har jo også et ansvar, de ansatte skal følge instruktionen, og bygherren har et koordineringsansvar,” fortæller Signe Mehlsen, der har kommenteret nedenstående Top 5-reaktioner, som dækker de hyppigste påbud i perioden 2013 og 2024.  

Top 5-reaktioner 2013-2024 

1. Ulykkesfarer ved adgangsforhold og adgangsveje 

2. Ergonomiske belastninger og ulykkesfarer ved installationsarbejder 

3. Sundhedsfarer pga. Manglende forundersøgelser, substitution og risikovurderinger af stoffer og materialer  

4. Nedstyrtningsfare ved arbejde i højder 

5. Ergonomiske belastninger og ulykkesfarer ved armeringsarbejde 

Hvad sker der, når man får et påbud? 

Afhængigt af overtrædelsen giver Arbejdstilsynet forskellige typer reaktioner. I nogle tilfælde får man et strakspåbud, som kræver, at problemet løses med det samme. I andre tilfælde gives en påtale især hvis projekteringen er afsluttet og derfor ikke længere kan ændres. 

“Men en påtale er stadig alvorlig. Den betyder, at man har overtrådt lovgivningen og skal lære af det, både som virksomhed og som branche,” pointerer Signe Mehlsen.  

 

Skævhed i tilsyn og læring for fremtiden 

Opgørelsen viser også, at mange reaktioner stammer fra SDI-tilsyn, som især føres på større projekter og inden for bestemte områder som armerings- og installationsarbejde. 

“Det betyder også, at top fem ikke nødvendigvis afspejler hele branchen. Hvis der blev ført ens tilsyn på alle typer byggepladser, ville billedet muligvis se anderledes ud,” siger Signe Mehlsen.  

Men selvom tallene er fordelt efter SDI-tilsyn, kan man lære meget af dem. Byggeriets Arbejdsmiljøbus har bearbejdet en række af reaktionerne, så man for de enkelte paragraffer i bekendtgørelse 110 (minus de få paragraffer, der ikke er givet reaktioner på), kan man se, hvad man skal være opmærksom på som projekterende og rådgiver. Det handler i høj grad om, at man som projekterende og rådgiver skal vide, at man har et ansvar, og så skal man være i stand til at kortlægge potentielle arbejdsmiljørisici i projekteringen, så man gennem sine valg i forhold til design, teknologi og organisering kan medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet på byggepladsen. 

Læs cases, reaktioner og pointer her 

Tydeligere reaktioner – tidligere i processen 

De seneste år har Arbejdstilsynet udviklet sin praksis, både hvad angår formuleringerne i reaktionerne og selve tidspunktet for, hvornår de griber ind. 

”Fra de tidligere aktindsigter så er vores indtryk, at Arbejdstilsynet har udviklet deres måde at begrunde reaktioner til projekterende og rådgivere, og det er også en bredere skare af tilsynsførende, som reagerer over for projekterende og rådgivere. Vi ser også, at SDI-tilsyn på store infrastrukturprojekter m.m. giver Arbejdstilsynet mulighed for at reagere tidligere – i enkelte tilfælde, før man er startet på byggepladsen, men det er taget beslutning i projekteringen,” afslutter Signe Mehlsen.  

For Signe Mehlsen er det afgørende, at bygherrerne er opmærksomme på udfordringerne med arbejdsmiljø. I sidste ende kan ansvaret havne på igangsætteren af byggeriet. Når der er flere virksomheder på en byggeplads, er arbejdsmiljø bygherrens ansvar. 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
1
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar – Århus

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

sep
2
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

sep
4
Medlemsmøde

Bygherre Briefing: AI set fra bygherrestolen

Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...

sep
8
Byggeriets aftaler

Kend din AB18: Juridiske forhold og praktisk anvendelse KBH

På dette kursus får du en grundig indføring i AB18. Vi tager dig igennem de grundlæggende organisatoriske forhold i byggesager og du får en god platform til at anvende og navigere i de entrepriseretslige regler,...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA