Tre ambitiøse og vidt forskellige finalister dyster om Bygherreprisen
Der er nu udvalgt tre visionære og banebrydende bygherrer til Boligfonden Kubens Bygherrepris 2020. De kæmper om at vinde titlen Årets Bygherre den 12. november. Der er tale om tre bygherrer, som alle har demonstreret et særdeles godt og ansvarligt samarbejde i byggeprocessen, sat et stærkt bygherreaftryk og skabt værdi for det omkringliggende samfund. De nominerede er Danmarks Tekniske Universitet (DTU), byudvikler Rune Kilden og Byggeri København.
Igen i år modtog Bygherreforeningen en række indstillinger til prisen. De knap 20 kandidater spændte bredt både geografisk og i projekttype, og inkluderede nybyggeri, renoveringsarbejde og meget mere. Det var et stærkt felt, og områdechef for kommunikation og udvikling hos Bygherreforeningen, Jesper Malm, udtrykte tidligere på året begejstring over årets indstillinger: ”Ambitionsniveauet er højt, og konkurrencen bliver hård blandt de mange dygtige bygherreorganisationer”.
De tre finalister til Bygherreprisen 2020 er følgende:
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) for Bygning 310 og deres arbejde med digitalisering, nyskabende campusplaner og et ekstraordinært fokus på det stærke samarbejde i branchen.
Byudvikler Rune Kilden (Kilden & Mortensen), hvis navn står på hvert fjerde byggeprojekt i Aarhus Ø. Hans filantropiske tilgang gør, at han i sit arbejde med at skabe liv i det nyopførte byområde, også støtter både lokale væresteder og unge iværksættere.
Byggeri København for deres strategiske partnerskaber TRUST og PLUS. Begge partnerskaber har demonstreret sig som samarbejdsformer, der mindsker konflikter, og udbudsmaterialet fungerer nu som inspiration for andre offentlige bygherrer.
Fra venstre mod højre: Bassin 7 i Aarhus, DTU (Bygning 357) og Lundehusskolen.
Bygherrens vitale rolle anerkendes
Bygherreprisen 2020 hædrer en bygherre, som i et eller flere byggeprojekter har udvist en særdeles
god og professionel bygherreindsats og som formår at udleve en stærk vision og sætte en strategisk retning for sit byggeri. I år har der været særligt fokus på bygherrer, som har demonstreret et godt og ansvarligt samarbejde med bæredygtige gevinster i miljømæssig, social eller økonomisk form.
Henrik Mielke, CEO i Enemærke & Petersen og bestyrelsesmedlem i Boligfonden Kuben, sidder med i juryen, og for ham er prisen et udtryk for bygherrens betydningsfulde rolle: ”Bygherreprisen er vigtig, da den sætter fokus på bygherrens vitale rolle og ansvar for et vellykket byggeri”.
Et andet jurymedlem, Peter Fangel Poulsen, der har stiftet BAUHERR, er enig: ”Bygherreprisen er en af de meget få anerkendelser for bygherrerne. Prisen er med til at stille skarpt på en god historie, og er med til at synliggøre det efterstræbelsesværdige – det har branchen brug for, og det har de nominerede fortjent”.
Det er Boligfonden Kuben, som sammen med Bygherreforeningen uddeler den prestigefyldte pris. Prisen blev senest uddelt i 2019, hvor Himmerland Boligforening løb af med sejren.
Imponerende bygherreindsatser
Feltet af indstillede bygherrer rummer både små og store, offentlige og private bygherrer, men fælles for de mange projekter er, at de i særlig grad har taget teten, og er gået forrest i at etablere og udføre ansvarlige samarbejder på tværs af branchen. Juryen, som står for udvælgelsen af finalister, er derfor blevet både inspirerede og udfordrede i processen: ”Vi har været på en vanskelig opgave med at komme frem til tre finalister, da der har været mange gode bud på fremragende bygherreindsatser, der illustrerer vigtigheden af at agere samfundsansvarligt i sine samarbejder,” siger Henrik L. Bang, der er direktør i Bygherreforeningen og sidder med som jurymedlem i bedømmelseskomitéen.
Palle Adamsen, adm. direktør i Lejerbo og formand for bedømmelseskomitéen, tilslutter sig dette: ”Til trods for finalisternes forskelligheder, så er visse ting ens for dem alle: de stærke strategier og det høje ambitionsniveau, modet og evnen til at innovere, og lysten til at skabe værdi for både branchen og samfundet gennem bl.a. bæredygtige tiltag og eksperimenterende samarbejdsformer. Det har været et særdeles spændende år og jeg er meget imponeret over feltet”, slutter Palle Adamsen.
Stærke samarbejder styrker branchen
COVID-19 krisen har sat byggebranchen overfor hidtil ukendte udfordringer, og det stiller store krav til samarbejdets form, styrke og omfang, ligesom det er nødvendigt at bygherren tager et stort ansvar, hvis alle parter i byggeriet skal komme helskinnede igennem krisen. Det er dog ikke kun i krisetider, at samarbejder kan styrke byggebranchen såvel som bygherrens arbejde, da gode og ansvarlige samarbejder kan give miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Det er de tre finalister gode eksempler på: ”DTU og Byggeri København fungerersom forbilleder i kraft af deres evne til at drive nye samarbejdsformer frem i branchen til inspiration for mange andre, mens Rune Kilden er en stor inspirator og aktivist, som har formået at løfte barren for byudvikling ved at insistere på at give noget tilbage til de byområder som han involverer sig i. Han udviser både kulturelt og socialt engagement i en imponerende grad,” siger Henrik L. Bang.
I år vil Bygherreprisen derfor hylde den ekstraordinære indsats og en beundringsværdig demonstration af bygherrens mulighed for at skabe værdi ikke kun for byggebranchen, men for alle samfundsborgere.
Fakta om Bygherreprisen
Bedømmelseskomitéen:
Bedømmelseskomitéen for Bygherreprisen 2020 er følgende:
Palle Adamsen, adm. direktør for Lejerbo (formand for bedømmelseskomitéen)
Henrik Mielke, bestyrelsesmedlem i Boligfonden Kuben og CEO for Enemærke & Petersen A/S
Peter Fangel Poulsen, stifter af BAUHERR
Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen
Jesper Malm, områdechef for kommunikation og udvikling i Bygherreforeningen
Bygherreprisen er blevet uddelt siden 1999. I år uddeles den på konferencen Byggeriet mod 2030: Global udvikling og lokale hensyn efter corona, som er byggeriets indkøbere, altså bygherrernes, nye konference, der afholdes den 12. november 2020 i BLOX, København K.
Bygherreprisen uddeles i et samarbejde mellem Boligfonden Kuben og Bygherreforeningen. Prisen blev første gang uddelt i 1999. De seneste to år har det været henholdsvis Realdania By & Byg som vandt i 2018 for opførelsen af BLOX, og Himmerland Boligforening, som modtog prisen i 2019.
Yderligere oplysninger
Emily Krygell Schrøder, projektleder på Bygherreprisen og kommunikationsmedarbejder i Bygherreforeningen
Mail: eks@bygherreforeningen.dk – mobil: 2012 3828
Klaus Kellermann er Bygherreforeningens nye bæredygtighedschef. Han overtager stafetten fra Graves Simonsen, som fortsætter i Bygherreforeningen frem til...
Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer
Den danske bygge- og anlægssektor spiller en nøglerolle i at nå målet om 70 % CO₂-reduktion inden 2030. Samtidig er sektoren præget af stigende kompleksitet, lange underentreprenørkæder og en voksende andel udenlandsk arbejdskraft. Det øger...
Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...
Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...
Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...
På dette kursus får du en grundig indføring i AB18. Vi tager dig igennem de grundlæggende organisatoriske forhold i byggesager og du får en god platform til at anvende og navigere i de entrepriseretslige regler,...
Dette kursus giver dig overblik over de grundlæggende regler inden for ledningsret, gæsteprincippet og erstatninger ved arealerhvervelse og servitutpålæg, så du er godt rustet til at forebygge ubehagelige overraskelser, når du skal bygge, renovere, købe...
Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke
Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.