Finansiering af dansk byggeforskning har per tradition altid været byggesektorens akilleshæl.
Mens virksomheder i andre brancher selv spytter i kassen for at opnå finansiering til langsigtede indsatser i samspil med offentlige forskningsmidler, hopper byggeriets forskningsinstitutioner fra tue til tue, når det gælder især anvendelsesorienteret forskning.
Branchens bidrag er yderst beskedent. Herunder også bidrag til forskning i materialer og metoder, som kan opnå prædikatet ‘alment tekniske fælleseje’ og dermed blive gængse branchestandarder.
Uden hjælp fra landets større fonde ville situationen være særdeles kritisk og helt uholdbar.
Derfor har byggeriets parter al mulig grund til at sende danske fonde en kærlig tanke og anerkendelse af fondenes vilje til at støtte forskningen i både større og mindre indsatser.
Senest er det blevet aktualiseret gennem en flot milliardbevilling til fire universiteter fra Villum-Fonden.
Forskningsmidler går uden om byggeri
I de sidste 25 år har der været mange diskussioner om, hvordan vi sikrer forskningsbaseret udvikling af byggeriet for blandt andet at skabe en øget produktivitet eller accelerere den grønne omstilling.
Samarbejdende initiativer som ForskByg har med jævne mellemrum forsøgt at rejse offentlige forskningsmidler uden de offentlige Udviklings- og Demonstrationsprogrammer (UDP-puljer), som kun delvist egner sig til finansiering af forskning.
Og hver gang har resultatet været, at fordelingen af de frie forskningsmidler i store træk er gået til andre brancher end byggeriet.
Gamle planer blev skrinlagt
Problemstillingen er ikke ny.
I starten af 00’erne nedsatte den daværende regering et byggeforskningsudvalg med tidligere formand for Realdania, Jørgen Nue Møller, i spidsen.
Det såkaldte Nue-udvalg anbefalede eksempelvis, at det ville styrke byggeriets forskningsindsats betragteligt, hvis byggesektorens parter selv kunne finansiere deres part af gildet med op mod 100 millioner kroner om året.
Det vakte dengang ikke stor begejstring blandt byggeriets virksomheder og organisationer, med Bygherreforeningen som en af de enkelte undtagelser.
Anbefalingerne medførte af den grund ikke markante ændringer i byggeriets forskningspraksis.
Derfor bidrager branchen fortsat ikke til finansiering af forskning, modsat brancher som for eksempel medicinalindustrien og landbruget.
Byggeriets anvendelsesorienterede forskning er fortsat afhængig af, at fonde støtter konkrete projekter eller programmer, der ofte får karakter af ad hoc og afmålte forløb, og hvor der ikke er det store aftræk for implementering af resultaterne i virksomhederne eller branchen som helhed.
Det er rigtig ærgerligt. For uden branchens økonomiske og faglige involvering mister man også et anvendelsesorienterede fokus, som blandt andet sikrer, at man i sidste ende får buck-for-the-money, på den anden side af de indledende forenings- og udviklingsfaser.
Undersøgelser når ikke i mål
Konsekvensen er ofte, at byggeriets forskningsindsatser er enfasede og resultaterne umodne, når fondsbevillingerne er opbrugte.
På den måde står vi stadig med produktivitetsudfordringer og savner svar på, hvordan den grønne omstilling kan effektiviseres baseret på forskningsbaseret viden om metoder, processer, materialer og så videre.
Vi står tilbage med, at vi lader generøse donationer fra fonde sætte rammerne for branchens forskning og udvikling – og dermed også fundamentet for et mere bæredygtigt og konkurrencedygtigt byggeri.
Sandheden er, at hvis vi ikke modtog disse bevillinger, ville vi reelt stå uden byggeforskning i det hele taget.
Derfor skal der herfra lyde en opfordring til, at både staten og byggeriets parter i fremtiden i højere grad også bidrager økonomisk.
På den måde kan der etableres længerevarende, flerfasede indsatser, der ikke blot kommer enkelte virksomheder eller parter til gode, men skaber en samlet udvikling på tværs af branchen, som skaber bedre og billigere byggeri – til gavn for produktivitet og konkurrenceevne.
En udvikling, som ikke mindst styrker byggeriets bæredygtige udvikling til gavn for hele samfundet og de kommende generationer.
