Nyhed -

03/11/2025

Direktør for DAB-Lejerbo: “Vi skal bygge boliger, der ikke efterlader nogen på perronen”

Palle Adamsen, direktør i DAB-Lejerbo, har en ambition om at sætte nye standarder for inklusion i boligbyggeriet. Sammen med Bevica Fonden, Elsass Fonden og Realdania vil han skabe boliger med plads til alle – uanset alder, krop og livssituation. Palle fortæller her om visionerne bag Det åbne boligfællesskab, som skal bygge på principperne i universelt design og danne rammerne for fællesskab, trivsel og lige adgang til et godt liv.

Hvad er ambitionen med Det åbne boligfællesskab?

Vi ønsker at vise, at man kan skabe et boligfællesskab, hvor mennesker i forskellige livsfaser lever side om side; unge, familier og seniorer, både med og uden handicap. Grundtanken er frihed, ansvar, respekt og rum for alle – værdier, som skal kunne mærkes både i arkitekturen og i måden, vi bor sammen på.

Det handler om at bygge for hele livet, ikke for bestemte målgrupper. Mange boligprojekter i dag bliver udviklet til “de unge”, “de ældre” eller “de velstillede”. Vi vil vise et alternativ, hvor man kan blive boende i det samme fællesskab gennem livets forandringer. Når vi bygger for fællesskab og lige adgang, skaber vi ikke bare bedre boliger – vi forebygger ensomhed, stigmatisering og social isolation.

Hvordan spiller universelt design en rolle i projektet?

Universelt design er ikke et tillæg – det er selve fundamentet.

Det betyder, at vi tænker tilgængelighed og ligeværd ind i designet fra første streg. Vi bygger ikke særlige boliger til nogle, men gode boliger til alle.

Det er essensen af universelt design: at bygge til livets mangfoldighed. Det er en tankegang, der rækker langt ud over de formelle krav til tilgængelighed i bygningsreglementet. Helt i tråd med FN’s verdensmål og tanken om, at ingen skal efterlades på perronen.

Hvad håber du, andre i byggeriet tager med sig fra jeres erfaringer?

Vi håber, at Det åbne boligfællesskab vil inspirere hele byggeriets værdikæde – fra bygherrer og rådgivere til kommuner og beslutningstagere.

For os handler det ikke kun om at bygge ét projekt, men om at vise, at inkluderende boligbyggeri kan lade sig gøre inden for rammerne af det almene byggeri. Konkurrencen om Det åbne boligfællesskab er tænkt som et demonstrationsprojekt – men løsningerne skal kunne skaleres og inspirere andre.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
8
Bæredygtighed

Hvad skaber værdi i fremtidens ejendomme?

Hvordan skaber du langsigtet værdi i dine ejendomme? Hvilke projekter bliver attraktive at finansiere? Og hvordan udvikler vi bygninger og byområder, der også er relevante om 30 år og frem? På dette gratis fælles medlemsmøde...

sep
10
Byggeri, drift og anlæg

Gæsteprincippet og arealerstatninger

Dette kursus giver dig overblik over de grundlæggende regler inden for ledningsret, gæsteprincippet og erstatninger ved arealerhvervelse og servitutpålæg, så du er godt rustet til at forebygge ubehagelige overraskelser, når du skal bygge, renovere, købe...

sep
11
Strategi og ledelse

Online morgenmøde: Styrk din bygherrerådgivning om lærlinge

Mange bygherrer stiller i dag krav om lærlinge på deres bygge- og anlægsprojekter og forventer rådgivere, der kan understøtte indsatsen. På dette arrangement får du som bygherrerådgiver viden om lærlingekrav, lovgivning, værktøjer og samarbejdsformer, så...

sep
18
Byggeriets aftaler

Klog på YBB19

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning (YBB19) og hør, hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsens indhold og struktur og gode...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA