Nyhed -

15/04/2021

Universelt design og FN’s Verdensmål

Universelt design handler om at skabe bygninger med ligeværdig adgang og lige muligheder for alle mennesker. Begrebet dækker over en værdibaseret tilgang til design af byggeri, der fokuserer på inklusion og plads til menneskelig diversitet. Men hvordan adskiller begrebet sig fra tilgængelighed, og hvordan kan bygherrens arbejde med universelt design kobles med FN’s Verdensmål?

Universelt design er et relativt nyt begreb i dansk byggeri, som handler om at designe bygninger, så de tilgodeser flest mulige brugeres behov. Det er et begreb, som er beslægtet med tilgængelighed, men ifølge Sidse Grangaard, seniorforsker og forskningsgruppeleder, BUILD, Aalborg Universitet, er der afgørende forskel på de to begreber.

”Universelt design er en tilgang, som handler om at designe, så alle kan være med – i skole, på arbejde, i fritidsliv osv. Tilgængelighed har et langt mere snævert fokus. Det har primært været rettet mod kørestolsbrugere og personer med synshandicap og handlet meget om tekniske løsninger som f.eks. hældningsgraden på en rampe og niveaufri adgang”, udtaler Sidse Grangaard.

Et bredere begreb

Sidse Grangaard fortæller, at universelt design er et meget bredere begreb. Det er et værdibaseret begreb, der kan bruges som et procesværktøj, og som kan være med til at kvalificere en løsning.

”Det handler om alle mennesker og de forskellige fysiske og psykiske behov, de kan have på forskellige tidspunkter i deres liv – og hvordan vi kan designe bygninger, som tilgodeser flest muligt af de behov. Det er ikke universelt, hvis alle ikke kan være med”, siger Sidse Grangaard.

Ifølge Sidse Grangaard har en af udfordringerne ift. at arbejde med universelt design herhjemme været, at mange bygherrer har begrænset sig til kun at leve op til de minimumskrav om tilgængelighed, der stod i Bygningsreglementet. Hun ser dog positive takter i det nyeste Bygningsreglement.

”Vi kan stadig gøre, ligesom vi plejer, hvis vi vil. Men når man tænker funktionsbaseret – og det er det, der står i formålsparagrafferne i Bygningsreglementet – så skal man forholde sig til, at brugerne skal kunne bruge bygningen, komme hen til den og være en del af livet i bygningen. Så er man nødt til at overveje, hvem brugerne er, og hvilke behov de har. Det kræver mere af bygherren og tegnestuerne, men den tilgang kan give meget bedre byggeri, fordi der er tænkt inkluderende”, siger Sidse Grangaard.

Leave no one behind

Netop idéen om, at tænke inkluderende – ”leave no one behind løftet” – er den bærende tanke i FN’s Verdensmål, fortæller Camilla Ryhl, forsknings- og udviklingschef i Bevica Fonden. Hun peger på at den bæredygtige udvikling kun er bæredygtig hvis alle er med og mener, at man som bygherre skal tage universelt design til sig som en værdi, der har sammenhæng til FN’s Verdensmål. Universelt design kan, mener hun, være midlet til at sikre at ”leave no one behind løftet” imødekommes i en Verdensmålsproces.

”Man må ikke forstå universelt design som noget, der er specifikt rettet mod mennesker med handicap. Universelt design er midlet til at koble det sociale, inklusion, menneskelig mangfoldighed og Verdensmål. Det er meget vigtigt at forstå som bygherre. Universelt design er noget, man skal forholde sig til, når man arbejder med Verdensmål, for det kan hjælpe til at sikre en social bæredygtigheds- og inklusionsdagsorden”, siger Camilla Ryhl.

Næste skridt er, ifølge Camilla Ryhl, at man som bygherre arbejder med universelt design som en værdi, man forholder sig til allerede, når man begynder at overveje et nyt byggeri. På samme måde som man forholder sig til klimamæssig bæredygtighed – som et grundlæggende kvalitetsparameter i byggeriet.

”Hvis man har det med fra starten, kan man begynde at kvalitetssikre det gennem en proces. Hvordan forholder vi os til det som en målsætning, i program, i evt. konkurrence, i udførelse, i endelig løsning – så det bor alle steder? Dermed favner du også inklusion og sikrer, at flest mulige brugeres behov er inkluderet i byggeriet og efterlever ”leave no one behind løftet””, udtaler Camilla Ryhl.

Diversitet i brugerbehov kræver diversitet i løsninger

Camilla Ryhl og Sidse Grangaard fortæller begge, at universelt design stadig er så nyt et begreb herhjemme, at der er meget få eksempler på nogen, der er lykkedes godt med det. De fremhæver dog Musholm, et ferie-, sports- og konferencecenter bygget af Muskelsvindfonden, som et byggeri, hvor det er lykkedes.

”For mig matcher det byggeri menneskesynet bag begrebet og forståelsen af, at diversitet i brugerbehov kræver diversitet i løsninger. Der er mange forskellige måder at bruge Musholms multihal på, og der er tre ligeværdige måder at komme fra grundplan og en etage op – rampen, trappen eller elevatoren. Så afhængig af dine behov og din funktionsevne har du et valg. Og det er lige præcis det, der giver ligeværdighed – at du har mulighed for at vælge”, siger Camilla Ryhl.

Begge fremhæver rampen som et eksempel på en måde at tænke fysisk stimulering ind i bygningen.

”Det er endnu et værdimæssigt aspekt af universelt design, at det ikke kun handler om funktionalitet, det handler også om at stimulere og udfordre de funktionsevner, vi faktisk har. Og det kan rampen for eksempel i forhold til kørestolsbrugere, som benytter manuelle kørestole. I stedet for at fokusere på funktionsnedsættelsen, så ser man på den funktionsevne, som stort set alle har, og hvordan den kan stimuleres og aktiveres”, slutter Camilla Ryhl.

 

Den 27. maj afholder Bygherreforeningen et seminar om universelt design. Her kan du møde Camilla Ryhl og Sidse Grangaard samt en række andre forskere, eksperter og praktikere, der beskæftiger sig med universelt design. Læs mere og tilmeld dig her.

Bygherreforeningen har også i samarbejde med BUILD et netværk om universelt design og tilgængelighed. Læs mere og tilmeld dig her. 

Nyheden er skrevet af Andreas Holst-Olesen 15/04 - 2021

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer