Som bygherre har du muligheden for at stille dig i spidsen for, at flere bliver fagudlært på dit byggeri. Bygherreforeningen præsenterer her en systematisk tilgang, der i forskellige faser understøtter dine samarbejdspartnere i at tiltrække og fastholde lærlinge. Tilgangen er udviklet på baggrund af erfaringer og praksis, og er kvalificeret af deltagerne på Bygherreforeningens ‘Netværk for flere faglærte’ og bliver løbende afprøvet iblandt bygherrer. Punkterne er i prioriteret rækkefølge.
Systematikken kan kort beskrives sådan:
1. Sæt krav i dit udbud om antal lærlinge med en klausul
4. Indkald dine entreprenører til et opstartsmøde om lærlinge på byggesagen
5. Hæng skilte op, der italesætter indsatsen på dit byggeri
Derudover er der en række andre tiltag, du kan gøre, for at understøtte en lærlingeindsats:
6. Mobiliser unge i lokalområdet – skab arbejde og uddannelse med dit byggeprojekt
7. Brug dit byggeri som omdrejningspunkt for rekruttering
8. Understøt dine underentreprenører med rekrutteringskampagner
9. Hjælp dine entreprenører med at fastholde lærlinge
10. Kommuniker om lærlingeindsatsen til omverdenen
Med ændringerne i Udbudsloven er der fra 1. juli 2022 indført et såkaldt ’oplæringskrav’. Det betyder, at offentlige bygherrer på bygge- og anlægsprojekter over en vis størrelse samt af en vis periode har en pligt til at stille krav til oplæring i forbindelse med kontrakten. Som bygherre kan du i dit udbud sikre, at der uddannes lærlinge på dit byggeri. Gerne så mange som muligt samtidig med, at der sikres en god uddannelseskvalitet.
I dette afsnit gives en kort gennemgang af principperne omkring oplæringskravet. Man kan læse mere på bl.a. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside
Hvilke projekter er omfattet?
Oplæringskravet gælder for bygge- og anlægsprojekter i Danmark. Kontraktlængden skal være minimum 6 måneder, og det gælder for projekter over tærskeltærskelværdi i udbudsloven (pt. ca. 40 mio. kr. men 5 mio. kr. i tilbudsloven).
De tre krav til klausulen
Der er følgende overordnede betingelser til de krav, bygherren stiller i udbudsmaterialet
Det betyder i praksis, at bygherren kun må stille krav om oplæring, som reelt kan gennemføres på byggepladsen. Og at det skal være en del af udbudsmaterialet, hvor tilbudsgivere får indsigt i kravene.
I forhold til EU-retten skal ordregiver i henhold til ligebehandlingsprincipper sikre, at eventuelle udenlandske aktører har en chance for at byde på lige vilkår med danske tilbudsgivere. Dette uddybes senere.
Er der tilfælde, hvor loven ikke gælder de omfattede projekter?
Tidligere har der været krav til offentlige udbydere om et ’følg-eller-forklar-princip’. Det er nu afløst af nogle enkelte undtagelsesbestemmelser. Det vil sige, at bygherren kun kan fravige kravet, hvis anvendelsen af personer under oplæring
1) medfører en sikkerhedsrisiko,
2) ikke egner sig til gennemførelse af kontrakten eller
3) strider mod anden lovgivning.
Det vil altså kun være i helt særlige tilfælde, at et bygge- og anlægsarbejde ikke egner sig til at have lærlinge eller en anden form for oplæring.
Hvilke typer af oplæring er der tale om?
Oplæringskravet er formuleret således i lovens forarbejder:
Med personer under oplæring menes personer under uddannelse inden for uddannelser, der er godkendt af myndigheder eller arbejdsmarkedets parter, og hvor praktik-, elev- eller lærlingeforhold indgår som del af uddannelsen, eller personer under anden oplæring. Det er imidlertid ikke et krav, at personen færdiggør sin oplæring i løbet af den pågældende offentlige kontrakt.
Der angives 5 typer af uddannelse til opfyldelse af oplæringskravet i loven
Lov om erhvervsuddannelser.
Lov om forberedende grunduddannelse.
AMU-kontraktuddannelser.
Lov om integrationsgrunduddannelse.
Øvrige oplæringsordninger, hvor personen opnår den nødvendige faglighed til efter endt oplæring at kunne varetage de pågældende opgaver selvstændigt.
De fire af kategorierne henviser til helt specifikke uddannelser, som det kan være relevant at gøre brug af. Den femte kategori er mere åben. Konkurrencestyrelsen uddyber den således:
Anden oplæring under punkt V kan eksempelvis være oplæring under kontraktpartens opsyn med henblik på, at personen opnår den nødvendige faglighed til efter endt oplæring at kunne varetage de pågældende opgaver selvstændigt.
Bygherren kan vælge blandt de fem kategorier og sætte specifikke måltal op for de enkelte kategorier. Dette uddybes i det næste afsnit.
Dertil er det vigtigt, at bygherren – for at sikre EU-rettens ligebehandlingsprincipper – beskriver uddannelsesmodellerne, så udenlandske aktører kan udfylde kravet med lignende ordninger. Man skal altså beskrive den pågældende uddannelsesordning, og hermed den omfattede persongruppe, på en sådan måde at omfanget af uddannelsesordningen og de krav, der ligger heri, kan læses og forstås selvstændigt, uden at man har kendskab til den pågældende danske uddannelsesordning.
Bygherren kan stille krav om specifikke uddannelser
Bygherren kan som ordregiver beslutte, hvilke af ovenstående kategorier, der stilles krav om i det konkrete udbud. Det er en konkret vurdering på det konkrete projekt, hvilke hensyn der skal tages. Det er altså bygherren, der bestemmer, hvilke uddannelser, der efterspørges.
Det betyder også, at bygherren derfor kan vælge blandt de fem uddannelseskategorier. Bygherren kan altså godt vælge alene at efterspørge lærlinge til opfyldelse af oplæringskravet. Bygherren kan for så vidt også bede om lærlinge til specifikke håndværksfag.
Her er et par eksempler på lærlingeklausuler, som forskellige typer bygherrer har udformet.
Folketinget vedtog d. 9. juni 2022 en ny udbudslov, hvor der indførtes et såkaldt ”lærlingekrav”. Helt konkret forpligtes ordregivere til fremadrettet at indføre et krav i kontrakten om, at ansøgeren eller tilbudsgiveren skal anvende personer under oplæring, når kontrakten skal gennemføres. Intentionen med lovændringen er, at der kommer flere lærlinge. Herunder brancheuddannelserne og integrationsgrunduddannelse. Af hensyn til grænseoverskridende interesse, kan kravet opfyldes af andre oplæringsformer. Bygherreforeningen vil fremkomme med anbefalinger, der bedst muligt sikrer oplæring af faglært arbejdskraft.
Det er vigtigt, at du som bygherre har beregnet et måltal for antallet af lærlinge på den enkelte byggesag. Måltallet bliver en rettesnor, som hjælper dig med at sikre, at der rent faktisk kommer flere lærlinge ind i byggeprocessen.
For at finde det rette måltal, kan du bruge følgende metode:
For at nå omkring 14 % lærlingetimer på dit byggeri eller renovering skal man regne med 6,35 lærlingeårsværk (et lærlingeårsværk” er 1924 timer) per 100.000.000 kr. af den samlede byggesum inkl. moms. Landsbyggefonden anvender denne beregningsmodel. Denne beregningsmetode gælder for nybyggeri og renovering af bygninger. Beregningsmodellen skal downloades inden den kan bruges. Hent beregningsmodellen her.
Der findes også et dimensioneringsværktøj udarbejdet af Kuben management for Region Hovedstaden. Dette værktøj kan bruges som udgangspunkt for en dialog mellem bygherre og entreprenør om at kvalificerer hvor mange lærlinge der kan være i hvert fag. Hent dimensioneringsmodellen her.
En lærlingeplan er et nødvendigt værktøj for at opnå det antal lærlinge, man som bygherre ønsker på sit byggeri. Værktøjet giver bygherren en plan for hvilke fag, der er behov for lærlinge fra, og hvornår lærlingene går på deres byggepladser. Det giver bygherren mulighed for at følge op løbende og bevare fokus på indsatsen. Kravet om lærlingeplanen er en del af udbuddet og i kontakten, hvor entreprenøren skriver under på at levere tal ind til lærlingeplanen løbende.
En lærlingeplan består af to processer:
1. Et udkast til lærlingeplan, som udarbejdes af total eller hovedentreprenør i opstartsfasen af byggeprocessen. Lærlingeplanen godkendes af bygherren, så det sikres at måltallet fra udbuddet og kontrakten opfyldes.
2. En løbende opfølgning på måltal og tilretning af lærlingeplanen gennem hele byggeriet.
Her er et eksempel på en udfyldt lærlingeplan fra et alment boligselskab
Det skal du være opmærksom på, når du udarbejder en lærlingeplan:
– Lærlingeplanen skal, ligesom byggeriets tidsplan, justeres løbende. Der kan opstå ændringer i løbet af byggeriet. Nogle fag har måske flere muligheder for at have flere lærlinge med end andre fag, men lærlingene skal forsøges placeret i alle faggrupper med uddannelsesrelevant arbejde. Planen tilpasses løbende i samarbejde med entreprenørerne med det samlede måltal for øje
– Entreprenøren melder de opnåede lærlingetal til bygherren mindst en gang om måneden
– Opfølgningen af lærlingeplanen skal være et fast punkt på byggemøderne
Download skabelon til lærlingeplan
Sådan samarbejder du med dine lærlinge
Samarbejdet mellem dig og dine lærlinge er vigtigt. Du kan her downloade en folder om hvordan du bedst samarbejder med dine lærlinge.
Et møde om lærlinge for alle de entreprenører og underentreprenører, der skal have lærlinge med i deres produktion på byggesagen, er et vigtigt element i et systematisk arbejde med lærlinge. Her kan du som bygherre skabe et fokus på indsatsen ved at give dine samarbejdspartnere viden om, hvorfor det er en vigtig indsats for jer, hvordan der vil blive fuldt op på måltallet m.m. På den måde kan du medvirke til at afmontere eventuel modstand, der ofte bunder i uvished. Total eller hovedentreprenør kan fremlægge lærlingeplanen, og der kan skabes en dialog med hver entreprenør og underentreprenør om hvor mange lærlinge de har og kan have med. Det er en god ide også at invitere den lokale erhvervsskole med samt eventuel boligsocial indsats, så der også kan etableres samarbejde om lokale lærlinge.
Mødet skal afholdes i opstartsfasen af et byggeprojekt og kan vare 1,5 time.
Følg op på lærlingeindsatsen på byggemøder
Nogle steder er der gode erfaringer med, at opfølgningen på lærlingeplanen sker på hvert byggemøde som et fast punkt, samtidig med at der gennemgås bemanding på pladsen. Andre har også haft gode erfaringer med, at opfølgningen sker en gang hver mdr. på byggemøderne. Det er med til at fastholde fokus kontinuerligt, så indsatsen ikke falder til jorden i en hverdag med mange andre dagsordener.
Flere bygherrer har brugt skilte på byggeriets plankeværk eller ved byggepladsens indgang for at skabe fokus på deres lærlingeindsats. Deres erfaringer viser, at det er med til at skabe fokus på indsatsen indadtil ved at visualisere en fælles målsætning og fokus.
Ideen til skiltene er hentet fra arbejdsmiljøområdet, hvor skilte med antal arbejdsdage uden ulykker og fejringer af fx 100 dage uden arbejdsulykker er blevet udbredt og har haft målbare positive effekter på antallet af arbejdsulykker.
Det kan dog være vanskeligt at opgøre det eksakte antal lærlinge, der er på pladsen på dagen, og derfor kan antallet på skiltet hurtigt komme ud af trit med virkeligheden og miste troværdighed. Ved at skrive, hvor mange lærlinge der har været på byggeprojektet, vil tallet være mere i overensstemmelse med virkeligheden og fortælle den historie, man gerne vil have frem: Vi har uddannet X antal lærlinge på projektet til dags dato.
Et eksempel på et skilt med antal lærlinge på en byggeplads
Som bygherre kan du gøre mange ting for at sætte dit præg på dit byggeris lokalområde, og det kan du også gøre, når du understøtter dine underentreprenører i at finde lærlinge. Fx kan du opfordre din entreprenør til at tage kontakt til den boligsociale indsats eller lokale frivillige, for at forhøre dig om der er unge i lokalområdet, der kunne være et godt match til en læreplads.
Som bygherre kan du gøre forskellige ting for at hjælpe dine entreprenører med at få flere kandidater til deres lærepladser. Som en sidegevinst, får du samtidig mulighed for at gøre dit byggeri og din organisation synlig for omverdenen og få lokal goodwill. Bygeherreforeningens erfaringer har nemlig vist, at det har god effekt at bruge byggeriet som omdrejningspunkt for et jobopslag med en læreplads. Det er interessant for de unge at vide, hvad de skal være med til at bygge, og hvem de skal bygge for – de bliver motiverede, og det kan på den måde gøre de byggefaglige erhvervsuddannelser mere interessante.
Eksempel på Facebook-opslag, hvor der både skabes fokus omkring byggeprojektet og rekruttering.
Du kan hjælpe dine underentreprenører med at få flere lærlingekandidater ved at opfordre dem til at slå lærepladser op på forskellige portaler og platforme, ligesom man gør i andre brancher. De unge, der er udenfor uddannelsessystemet og er i tvivl om hvad de skal, kan starte i lærlingeforløbet og derefter gå videre til grundforløbet på erhvervsskolerne. De behøver altså ikke at have været på skolebænken inden de kan blive lærlinge. Ved at slå stillinger op på portaler og platforme, der er tilgængelige for alle, får man fat på en bredere målgruppe og dermed flere ansøgere at vælge i mellem.
Der er et stort frafald blandt lærlinge, også under deres oplæringsperioder. Som bygherre er du arbejdsgiver, og har dermed et medansvar for, hvordan dine medarbejderes psykiske arbejdsmiljø og trivsel er. Vi har samlet op på, hvad man som bygherre kan gøre for at hjælpe sine entreprenører med at skabe bedre rammer for trivsel og motivation hos deres lærlinge og dermed bedre mulighed for at fastholde dem:
1. Man kan afholde et møde med de byggeledere, svende, mestre og lærlinge, der går på pladsen, hvor man italesætter det psykiske arbejdsmiljø. Det er særligt lærlinge, som er nederst i hierarkiet, der er udsatte, hvis der er en hård tone på pladsen.
2. Man kan foreslå, at alle virksomheder på pladsen, der har læresvende, får et AMU-kursus EUD-Praktikvejledning – for den daglige oplærer (49234) Varighed: 1 dag. Det er gratis og varer en dag.
3. Bygherren kan igangsætte initiativer, hvor alle lærlinge på byggepladsen bliver involverede og får mulighed for at indgå i en form for fællesskab. Undersøgelser peger i retningen af, at fællesskab skaber trivsel, motivation og dermed bedre fastholdelse. Flere bygherrer i Netværket har forsøgt sig med en såkaldt “Lærlinge Cafe”, hvor lærlinge på tværs af virksomheder bliver samlede en gang om måneden til en times møde, hvor de møder hinanden og får oplæg om fx byggeriets fremdrift, hvad det er for en type renovering, byggematerialer, den grønne dagsorden, digitalisering, og meget mere. Der kan også arrangeres samtalerunder, hvor lærlingene fortæller om deres egne opgaver. Bygherreforeningen arbejder løbende på at indsamle cases og gode eksempler på sådanne initiativer. Læs her om Life Fondens arbejde med Life campus byggeriet i Lyngby, hvor en cafe for lærlinge blev skrevet ind i udbuddet.
Bygherreforeningens erfaringer har vist, at der er mange fordele for bygherrer i at bruge muligheden for at kommunikere, at de løfter indsatsen omkring lærlinge til omverdenen, og hvorfor. Det viser, at organisationens topledelse har truffet en strategisk beslutning om at prioritere området højt, og det er en måde at vise, at man tager socialt ansvar med sit byggeprojekt. Et godt image kan skabe goodwill fra lokalområdet og politikere, og kan sågar være med til at afmontere kriser i højere eller mindre grad.
Kommunikationen kan fx foregå via pressen, beboerbladet, igennem tekst og billeder på sociale medier, gennem skilte eller bannere på byggepladsens hegn, og meget mere. Her er et par eksempler på konkrete kommunikationsindsatser, og hvordan man kan gribe det an:
Skab lokal opbakning via pressen
Erfaringer viser, at det er relativt nemt at få en pressemeddelelse i den lokale avis, hvis den har en historie med en lokal vinkel på, at der nu skal bygges og der er behov for lærlinge, eller hvis man kan kigge tilbage på, at man har gjort en ekstraordinær indsats for at uddanne unge. Man kan altså både skrive en pressemeddelelse i opstartsfasen, hvor man beskriver at man søger lærlinge og hvad der skal bygges, og i slutfasen, når byggearbejdet er ved at ende og man kan se tilbage på et konkret antal lærlinge, der har været på byggeriet.
Vis indsatsen gennem video og billeder på sociale medier
Det kan også være virkningsfuldt at give indblik i lærlingeindsatsen på sociale medier. Det kan man gøres igennem video, billeder og tekst, der evt. giver indblik i arbejdet, den enkelte lærlings historie, eller andet omkring byggeriet. På Facebook er der mulighed for at poste opslag direkte i lokale grupper, som man ved på den ene eller anden måde er berørte af ens byggeri geografisk. Det kan fx være “Alle os på Amager” eller “Det sker i Hillerød og omegn” eller lignende.
Eksempel på opslag på Facebook, hvor der kommunikeres om indsatsen
Skilt eller banner på byggepladsens hegn
Et skilt eller banner på byggepladsens hegn er en effektiv måde at kommunikere til forbipasserende, at der på det her byggeri bliver taget særligt hånd om at uddanne unge. Det kan både være med til at motivere medarbejdere på byggepladsen internt, på linje med konceptet om at visualisere antal dage uden arbejdsulykker. Men det kan også bruges til at fortælle en historie til omverdenen om, at man her på byggepladsen tager hånd om den sociale bæredygtighed.
Bygherreforeningens erfaringer viser også, at hvis man reklamerer for lærepladser på den måde, kan det kan være en effektiv måde at tiltrække unge på. Læs mere om det her.
Det skal du være opmærksom på når du udarbejder en lærlingeklausul:
En dagsorden for et møde for entreprenører og underentreprenører om lærlinge kunne se sådan her ud:
10.30-10.50: Oplæg fra bygherren om introduktion af byggeprojekt og hvorfor der er fokus på lærlinge
10.50 -11.10: Lærlinge i 2022 – hvilke muligheder er der?
Oplæg fra en erhvervsskolerepræsentant og spørgsmål
11.10-11.25: Hjælp til at rekruttere lærlinge og støtte undervejs:
Oplæg fra fx en boligsocial indsat
11.25-11.35 Videoklip af unge, der søger en læreplads.
Tid til spørgsmål – og opfølgning i forhold til kontaktperson for indsatsen
11.35 – 12.00 Snak med din sidemand – udfyld skema – og få en sandwich.
ABC og NEXT/Tech har to små stande – og går også rundt og taler med
deltagerne for at svare på spørgsmål og fornemme stemningen
12.00 Farvel & Tak – og på gensyn på byggepladsen
Her kan du slå en læreplads op:
Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke
Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev
