Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift?
På dette kursus får du inspiration til, hvordan du kan omsætte og inkludere forskellige bæredygtighedsparametre til krav i udbud ved brug af jura, paradigmer og praktiske erfaringer.
Kurset giver dig indsigt i og forståelse for, hvordan du kan stille og håndtere bæredygtighedskrav i udbudsmaterialet og samtidig får fulgt op i processen, så du opnår den grad af bæredygtighed, som du ønsker og definerer i dit byggeprogram for og udbud af det færdige byggeri.
På kurset får du både den teoretiske baggrund og forslag til, hvad du skal være opmærksom på i praksis i udbudsprocessen. Derudover bliver du præsenteret for konkrete inspirationscases, hvor konkrete bæredygtighedstiltag er prioriteret højt i udbudsmaterialet.
Kurset er for dig, der som offentlig, almen eller privat bygherre eller bygherrerådgiver, har brug for viden om – eller en opdatering på – hvordan du kan inkludere bæredygtighed i dine udbud, og hvad du skal sikre dig i praksis.
Program
09:00-09:30 Ankomst og morgenmad
09:30-09:45 Introduktion: Vi sætter rammen for dagen
Vi får en kort introduktion til dagen og rammesætter de udfordringer, som vi stiller skarpt på i løbet af kurset. Herefter hilser vi på hinanden ved bordene, inden vi skal høre det første oplæg.
Mikael Kenno Fogde, advokat og ekstern juridisk konsulent, Bygherreforeningen og gennemgående facilitator på dagen
09:45-10:30 Bæredygtighed i udbudsprocessen
Når vi vil bygge mere bæredygtigt, er det afgørende, at bygherren specifikt efterspørger bæredygtighedstiltag allerede i sit udbudsmateriale. Men hvordan får man bæredygtighed ind i de forskellige elementer af udbudsprocessen: Hvordan og hvornår skal bygherren opstille krav? Hvornår skal man gennem konkurrencebaserede kriterier lade tilbudsgiverne byde ind? Og hvornår skal man gå i dialog med markedet om, hvor og hvordan de kan levere mere bæredygtige løsninger? Der er mange muligheder og også mange steder, hvor du skal være opmærksom undervejs i processen. Dem præsenteres du for her, ligesom du vil få indblik i en kommende publikation om ’Bæredygtighed i udbud’ fra Værdibyg.
Mikael Kenno Fogde, advokat og ekstern juridisk konsulent, Bygherreforeningen
10:30-10:45 Formiddagspause
10:45-12:00 Bæredygtighed i udbudsprocessen (fortsat)
12:00-13:00 Frokost
13:00-14:00 Børne- og Ungeunivers: Aalborg Kommune – bæredygtighedstiltag i udbud af byggeri
I Aalborg Kommune har man udviklet et nyt Børne- og Ungeunivers i Stigborg. Her skal der være en firesporet skole, tilhørende DUS/SFO og et nyt dagtilbud, som skal stå færdigt i august 2025. I udbudsmaterialet havde bygherre stort fokus på seks cirkulære kriterier/krav: Målbar cirkulær økonomi, synlighed ved indarbejdelse og genbrug af materialer, cirkulært inventar, cirkulær legeplads, design for adskillelse samt fokus på LCA og LCC. I denne case-session hører vi om udbudsprocessen og de handlemuligheder, bygherre undervejs har haft for hurtigt at kunne tilrette de bæredygtige krav i udbudsmaterialet, hvor det har været nødvendigt. Og vi får en gennemgang af erfaringer med implementeringen i udførselsprojektet og dilemmaer omkring risiko og ansvarsfordeling.
Peter Munk, tidligere bygningschef hos AaK Bygninger, Aalborg Kommune
14:00-14:15 Eftermiddagskaffe
14:15-15:15 Q&A – Hvad ser du som dine egne største udfordringer med bæredygtighed i udbud?
I denne dialogsession tager vi udbudsprocessuelle og -tekniske spørgsmål op, som kursusdeltagere har indsendt forud for kurset, og finder brugbare svar – både fra dagens oplægsholderne og gennem dialog på tværs af deltagerne på kurset.
15:15-15:30 Afrunding af dagens program
15:30 Tak for i dag
Ret til ændringer forbeholdes
Praktisk
Arrangementet er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning
Fotokreditering: Daniel Lorentzen