Formål
Dette netværk sætter fokus på bygherrernes arbejde med bæredygtighed og på ambitionerne for at nå i må med de strategiske målsætninger, som skal nås i de kommende år.
Målgruppe
Netværket er for projektledere med ansvar for bæredygtighedsarbejde i bygherreorganisationen og som savner sparring og vidensudveksling med ligesindede. I netværket sidder der p.t. repræsentanter fra private, almene og offentlige bygherreorganisationer, herunder Bygningsstyrelsen, Københavns Universitet, Region Hovedstaden, en række kommuner, bl.a. Aalborg, Gentofte, Roskilde og København, samt bygherrerådgivere.
Temaer
Netværket har eksisteret i en årrække, hvor den frivillige bæredygtighedsklasse har været omdrejningspunkt for møderne. Nu udvides netværkets fokus dog til bæredygtighed i en bredere forstand og der er mulighed for at tilmelde nye deltagere fra såvel bygherreorganisationer som fra bygherrerådgivere.
Eksempler på temaer for drøftelser i netværket:
- LCA og grænseværdier i bygningsreglementet
- Byggepladsen – udfordringer med reduktion af drivhusgasudledninger
- Krav, opfølgning, dokumentation og rapportering
- Bygningsreglementet versus bæredygtighed
- Ansvar og risiko, når konventionerne udvides
- Naturbeskyttelse og biodiversitet
- Bæredygtighed i forskellige projektskalaer
Tid og sted
Netværket mødes tre gange årligt, og der er fuld forplejning på hvert møde. Møderne afholdes som udgangspunkt i tidsrummet 12:00-16:00, og medmindre andet aftales, holdes møderne fysisk i BLOXHUB i København.
Datoer i 2026:
11. marts
3. juni
1. oktober
*Med forbehold for ændringer
Har du spørgsmål til deltagelsen i netværket, kan du sende en mail til info@bygherreforeningen.dk







