Program
14:00-14:30 Ankomst og netværk
14:30-14:40 Velkomst og godt nytår!
Bygherreforeningens direktør byder velkommen og sætter med sin nytårstale scenen for dagen såvel som for det kommende år i foreningen.
Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen
14:40-14:50 Fremtidsdrømme og ambitioner fra Årets Bygherre 2024
Gladsaxe Kommune vandt i november 2024 den prestigefyldte Bygherrepris for kommunens visionære og eksperimenterende tilgang til arbejdet med bæredygtighed og genbrug. Men hvordan er fremtidsperspektivet og ambitionerne for de kommende år?
Lene Riis, ejendomschef, Gladsaxe Kommune
14:50-15:00 Rystelser og Resiliens: En verden i bevægelse
Der kan ske mange ting i verden, som sender rystelser mod byggebranchen – og netop byggeri og anlæg spiller en central rolle i mange af de internationale udfordringer der i øjeblikket udfolder sig. Hvordan ser forskellige fremtidsscenarier for bl.a. kystsikring og vandstigninger, krig og kritisk infrastruktur ud?
Peter Fangel Poulsen, stifter af BAUHERR og formand i Bygherreforeningen
15:00-15:15 Social- og Boligministerens syn på det nye år
Hvad får betydning for branchen i 2025? Og hvad kan branchen forvente sig af politikernes ageren, det nye bygningsreglement og kommende bæredygtighedskrav.
Sophie Hæstorp Andersen, Social- og Boligminister
15:15-16:00 Globale udfordringer, lokale muligheder: Paneldebat om bæredygtighed, politik og fremtidsperspektiver
Med afsæt i dagens oplæg og egne erfaringer diskuterer panelet, hvordan man som bygherre ruster sig bedst mod fremtidens udfordringer. Hvordan sikrer vi robusthed, sikkerhed og bæredygtighed i både eksisterende og nye byggerier, og hvilken rolle spiller ny lovgivning og bygningsreglementet?
I panelet kan du møde:
Pia Nielsen, vicedirektør, Boligkontoret Danmark og næstformand, Bygherreforeningen
Christine Collin, afdelingschef for bæredygtighed hos Sweco og medlem af Bygherreforeningens Young Advisory Board
Flere paneldeltagere annonceres snarest
Debatten modereres af Jesper Malm, områdechef, Bygherreforeningen
16:00-17:00 Bobler og netværk