Formål
Netværket er et fagligt fællesskab for medarbejdere i landets bygherreorganisationer, der arbejder med digitalisering og data. Sammen udforsker vi nye muligheder, deler erfaringer og inspirerer hinanden til at udvikle smartere, mere datadrevne og værdiskabende løsninger i byggeriet.
Bygherreorganisationer står over for stigende krav og forventninger til anvendelsen af digitalisering og data i planlægning, gennemførelse og drift af byggerier. Samtidig åbner den teknologiske udvikling nye muligheder for at styrke kvalitet, produktivitet og bæredygtighed. Med dette netværk får du som medarbejder med ansvar for digitalisering og data en mulighed for at mødes med ligesindede om fælles udfordringer, dele erfaringer og skabe ny viden, der kan omsættes til værdi i din hverdag.
Målgruppe
Netværket henvender sig til personer, der arbejder med digitalisering og/eller data i bygherreorganisationer eller som bygherrerådgiver på byggeprojekter, hvor der er fokus på digital understøttelse af projektet. Netværket giver deltagerne mulighed for at dele viden og erfaringsudveksle omkring digitalisering.
Netværket supplerer Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg og er som et introduktionstilbud gratis i 2026.
Temaer
Netværksmøderne vil have fokus på dialog og erfaringsudveksling mellem deltagerne. De enkelte møder vil tage afsæt i forskellige temaer, der primært har fokus på det operationelle niveau i organisationerne, så deltagerne kan inspirere hinanden til at understøtte den digitale udvikling i deres respektive organisationer. Temaer kunne fx være:
- AI til granskning
- Data til drift og vedligehold
- Udvikling og implementering af systemer
- IKT i praktisk anvendelse
- Tekniske krav fra bygherren
Møder
Møderne afholdes kl. 13.00-16.00
Pris
Netværket er som et introduktionstilbud gratis i 2026.
Tid og sted
Netværket mødes to gange i 2026, og der er fuld forplejning på hvert møde. Møderne afholdes hos Bygherreforeningen.
- 26. august
- 18. november
Netværket bliver et betalingsnetværk i 2027, hvor der afholdes tre møder.
Praktisk
Læs mere om tilmelding og afmelding her.
Topfoto: Green Chameleon




Robert Katzki
Daniel Lorentzen