Flere kommuner arbejder i disse år med kulturhuse, sundhedshuse, samlingssteder og andre bygninger, hvor flere funktioner og brugergrupper skal dele de samme rammer. Ambitionen er ofte at skabe mere liv, bedre ressourceudnyttelse og stærkere fællesskaber. Men hvordan udvikler man bygninger, der både understøtter forskellige behov og fungerer i praksis?
På seminaret får du indsigt i både forskning, konkrete projekter og erfaringer fra bygninger, der allerede er taget i brug. Du kan høre om, hvordan de fysiske rammer kan understøtte møder mellem mennesker, hvilke udfordringer der opstår, når forskellige kulturer og brugergrupper skal dele faciliteter, og hvilke erfaringer bygherrer og driftsorganisationer har gjort sig undervejs.
Dagen henvender sig særligt til kommunale bygherrer, projektledere, udviklingskonsulenter, kultur- og fritidschefer samt andre, der arbejder med udvikling af bygninger til fællesskaber, kultur, sundhed, læring eller fritid.
Program
09:00-09:30 Ankomst og morgenmad
09:30-09:45 Velkomst og introduktion til dagen
Velkommen til dette seminar om flerbrugerhuse og multianvendelse! Vi starter dagen med en kort introduktion til programmet. Derudover hilser vi på hinanden inden dagens første oplæg.
Faciliteres af Christine Skovgaard Madsen, områdechef, Bygherreforeningen
09:45-10:45 Fællesskaber på tværs – når flere brugergrupper skal dele hus
Flerbrug og multianvendelse handler ikke kun om bygninger – det handler også om mennesker. Hvad skal der til for at skabe fællesskaber, ejerskab og samarbejde mellem forskellige brugergrupper? Du kan høre om erfaringer med at skabe liv i fælles faciliteter og få indblik i, hvordan frivillige, foreninger, institutioner og borgere kan finde fælles fodslag og skabe værdi sammen. Oplægget inviterer dig desuden til at deltage aktivtit gennem små øvelser undervejs.
Heidi Lyng, partner, arkitekt og proceskonsulent, Hele Landet
10:20-10:30 Kort pause
10:30-11:10 Erfaringer med flerbrugerhuse i Norge
Hvordan arbejder man med flerbrugerhuse i Norge? Og hvad kan danske bygherrer lære af disse erfaringer? Du kan her høre om projekter, hvor kultur, sundhed, bibliotek, idræt, kommunale services og skole er samlet i nye fælles rammer. Med eksempler som Ravinen familie- og kultursenter, Helsehuset i Aurskog-Høland og Flesberg skole får du indblik i, hvordan disse flerbrugerhuse kan understøtte både hverdagsliv, velfærd og lokal udvikling i Norge.
James Dodson, arkitekt, partner og faglig leder, SPINN Arkitekter (OBS oplægget holdes på engelsk)
11:10-11:25 Pause
11:25-12:00
Oplæg og oplægsholder annonceres snarest
12:00-13:00 Frokost
13:00-13:40 Når gamle bygninger skaber nye fællesskaber
Hvordan skaber man et flerbrugerhus, hvor kultur, foreningsliv, unge, erhverv og hverdagsliv mødes under samme tag? I dette oplæg præsenteres erfaringerne fra transformationen af Slagteribygningen i Faaborg – fra funktionstom industribygning til levende samlingspunkt for et bredt fællesskab af brugere og aktiviteter. Oplægget giver indblik i de strategiske valg, samarbejder og muligheder der opstår, når eksisterende bygninger transformeres og bliver drivkraft for både nye fællesskaber og udviklingen af hele byen.
Christian Thulstrup Lauesen, udviklingschef, Fonden Slagteribygningen
13:40-13:50 Kort pause
13:50-14:15 Når flere skal dele huset – hvordan griber vi det an?
Hvordan omsætter man dagens inspiration til konkrete overvejelser i egne projekter? Med afsæt i en fiktiv case arbejder du og de øvrige deltagere med de muligheder og udfordringer, der opstår, når flere funktioner og brugergrupper skal samles under samme tag
Faciliteres af Christine Skovgaard Madsen, områdechef, Bygherreforeningen
14:15-14:55 Fra skole til bydelens samlingspunkt
Hvordan skaber man en bygning, der bliver mere end en skole? I udviklingen af Lysningen i Viborg blev lokalsamfund, foreninger og brugere inddraget tidligt for at skabe et fælles samlingspunkt for en bydel uden et naturligt centrum. Du kan høre om den omfattende dataindsamling og brugerinddragelse, hvordan indsigterne blev omsat til byggeprogram og design, og hvilke erfaringer der er gjort med at skabe et hus, der summer af liv – både i og uden for skoletiden.
Gitte Frederiksen Kjølby, arkitekt og udviklingschef, ERIK Arkitekter
14:55-15:10 Pause
15:10-15:50 Fremtidens Kvartershuse – nye rammer for fællesskab og hverdagsliv
Hvilken rolle skal fremtidens fælleshuse spille i lokalsamfund og bykvarterer? Du kan høre om erfaringer og tendenser fra arbejdet med Fremtidens Kvartershuse, hvor fællesskab, hverdagsliv og lokal udvikling tænkes sammen. Oplægget giver perspektiver på, hvordan (eksisterende) bygninger kan skabe værdi for flere brugere og understøtte nye former for fællesskab og aktivitet.
Ditte Marquard Jessen, projektchef, Realdania
15:50 Afrunding og tak for i dag!
Ret til ændringer forbeholdes
Praktisk
Arrangementet er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning
Fotokreditering: Here to travel
Rabat
Er I medlem af Bygherreforeningen, får I 30 % rabat. Er I 6 deltagere fra samme virksomhed/organisation, kan I benytte rabatkoden Mængde_medlem og opnå yderligere 15 % rabat.
Er I ikke medlem af Bygherreforeningen, kan I også opnå 15 % rabat på ikke-medlemsprisen ved tilmelding af 6 deltagere eller flere ved brug af rabatkoden Mængde_ikke_medlem



mihai-moisa

