Med Sundhedsfonden kommer en pulje på 22 mia. kr. til renovering og modernisering af hospitaler. Det betyder, at vi i Danmark skal skifte gear fra de nybyggede kvalitetsfondsprojekter til renovering af de eksisterende hospitaler. Det bliver ikke en nem opgave, både fordi det skal ske inden for relativ kort tid, og fordi hospitalerne samtidig skal være i drift.
Overgangen fra nybyggeri til renovering stiller nye krav til strategi, prioritering og samarbejde. For hvordan omsætter vi erfaringerne fra supersygehusene til mere smidige og værdiskabende renoveringsprojekter? Hvordan sikrer vi, at de fysiske rammer understøtter reformens ambitioner om kvalitet, tilgængelighed og et sammenhængende patientforløb – og bliver klar til at kunne rumme fremtidens sundhedsvæsen. Hvordan renoverer vi de store hospitaler, samtidig med at vi sikrer hospitalernes drift i perioden? Og hvordan balancerer vi økonomi, bæredygtighed og langsigtet robusthed i en tid med stigende kompleksitet?
Der melder sig mange spørgsmål, som vi tager hul på på denne konference. Vi samler vi op på læringer fra kvalitetsfondsprojekterne og drøfter, hvordan vi kommer godt fra start, når midlerne fra sundhedsfonden skal udmøntes. Vi drøfter nationale og internationale erfaringer med hospitalsbyggeri og renovering og sætter fokus på, hvordan vi kan skabe gode processer omkring de kommende renoveringsprojekter.
Konferencen er for alle som interesserer sig for hospitalernes fremtid og fysiske rammer.
Program
09:00-09:30 Ankomst og morgenmad
09:30-09:45 Velkomst og introduktion
Christine Skovgaard Madsen, områdechef, Bygherreforeningen
09:45-10:25 Sundhedsreform, fremtidens sundhedsvæsen og renovering af hospitalerne
Med sundhedsreformen følger forandringer i sundhedsvæsenet blandt andet med fokus på det nære sundhedsvæsen. Sundhedsreformen indeholder også sundhedsfonden, hvorfra der skal uddeles 22 milliarder til renovering af eksisterende hospitaler i hele landet over de næste 10 år, samtidig er der afsat midler til at sikre det nære sundhedsvæsen. Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, der skal rådgive om, hvordan milliardinvesteringer fra en ny sundhedsfond gør mest mulig gavn og sikrer, at sygehuse over hele landet får et kvalitetsløft. Hvad ser vi ind i i forhold til investeringer i hospitalerne, og hvordan og hvornår forventes midlerne fordelt?
Helle Gaub, medlem af Sundhedsfondens ekspertpanel og direktør koncern Byg, Region Sjælland
10:25-11:05 Risiko og økonomi på hospitalsbyggerier
Hvad kan vi lære af data i forhold til, hvor godt et projekt klarer sig i forhold til økonomi og risiko?
Taler annonceres snarest
11:05 -11:20 Formiddagspause
11:25-11:55 Fra plan til virkelighed: Region Hovedstadens store projekter
”Dem der ikke husker fortiden er dømt til at gentage den” med dette citat af filosoffen George Santayana begynder Region Hovedstaden deres hvidbog, hvor de har indsamlet erfaringer fra de store hospitalsprojekter fra 2018-2024. Hvidbogen gennemgår erfaringer fra projektering og udbud til budgetter, risiko og organisering. Hvad kan vi tage med os til fremtidens projekter, så vi kan bygge konstruktivt oven på de erfaringer, vi har fra de seneste års hospitalsbyggerier?
Lillian Rasch Madsen, vicedirektør, Region Hovedstaden
11:55-12:25 Fra plan til virkelighed: Erfaringer fra Regionerne
Taler annonceres snarest
12:25-12:30 Opsamling inden frokost
12:30 -13:30 Frokost
13:30-14:10 Sygehusrenovering i internationalt perspektiv
Der er ikke mange personer i verden der har været med til at bygge et hospital fra projektide til ibrugtagning, og derfor er det vigtigt at vi lærer af hinanden i de lange processer. I Danmark har vi særlig haft fokus på barmarksprojekter og vender nu blikket med renovering af de store hospitaler i drift – derfor må vi vende som mod udlandet og se hvad vi kan lære af andre landes tilsvarende projekter.
Taler annonceres snarest
14:10-14:30 Kaffepause
14:30-15:00 Renovering af store projekter i drift
I de kommende år skal hospitalerne være i drift, men de gennemgår de store renoveringsprojekter. Det kommer til at betyde mange interne rokader og udfordringer med at holde aktiviteterne i bygningen i gang undervejs. Hvordan kan vi arbejde med det, og kan vi lære af andre typer af projekter? Rovlund og Brøndsted arkitekter er rådgiver på Norges Tekniske Universitet i Trondheim (NTNU). Universitetet skal gennemgå en større transformation, men undervisning, forskning og laboratorier er i drift. Projektet har en samlet økonomisk ramme på 6,9 mia NOK. Hvordan griber man sådan et projekt an, og hvilke læringer kan vi uddrage af det?
Anja Rolvung, Partner, arkitekt maa, Rolvung og Brøndsted Arkitekter
15:00-15:10 Drøftelser ved bordene spørgsmål til panelet
15:10-15:50 Samtalepanel mellem Regionerne: Hvordan skal vi tilrettelægge fremtidens projekter?
Vi inviterer til om, hvordan vi bedst kan organisere, udbyde og strukturere de kommende projekter med renovering af landets store hospitaler. Hvad ved vi fra arbejdet med projekterne gennem de sidste 18 år? Hvad kunne vi ønske os af det næste kapitel hos modernisering af syghusbyggerier i Danmark?
Helle Gaub, direktør koncern Byg, Region Sjælland
Lillian Rasch Madsen, vicedirektør, Region Hovedstaden
Flere paneldeltagere annonces snarest
15:50-16:00 Afrunding og tak for i dag
Praktisk
Kurset er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Vil du være udstiller på dette arrangement?
Nu kan du som organisation eller virksomhed få en plads som udstiller ved udvalgte arrangementer.
Til vores arrangementer er viden, netværk og inspiration altid i fokus, og det har du nu mulighed for at bidrage til, ved at møde arrangementets deltagere til faglige diskussioner og netværk i løbet af dagen.
OBS: Udstillerne vælges altid ud fra om de har en faglig relevans for dagens deltagere, og du er derfor ikke garanteret en plads. Der er et begrænset antal pladser som udstillere ved vores arrangementer, og når en udstiller først er godkendt til at få en plads, tildeles pladserne efter først-til-mølleprincippet.
Læs mere og kontakt os for et samarbejde.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning
Fotokreditering: Gautam Arora






Jonathan Grevsen