I modsætning til byggeprojekter, der har bygningsreglementet som fælles regulatorisk referencepunkt, er anlægsprojekter underlagt en langt mere fragmenteret regulering. Det betyder, at du som anlægsbygherre i højere grad selv skal kunne identificere, samle, fortolke og omsætte de relevante krav til et sammenhængende projektgrundlag.
Dette skærpede bestiller- og afklaringsansvar, og den manglende fælles referenceramme for kvaliteten i løsningerne, stiller endnu højere krav til, at du som bygherre får defineret krav og ydelser tydeligt. Her udgør YBA19 et af dine mest centrale værktøjer.
YBA19 er udarbejdet med udgangspunkt i ABR18 og beskriver rådgiverens ydelser og leverancer i forbindelse med anlægsprojekter. Ydelsesbeskrivelsen danner dermed en vigtig ramme for samarbejdet mellem bygherre og rådgiver.
På dette onlinekursus får du en introduktion til YBA19 og konkrete greb til at bruge ydelsesbeskrivelsen aktivt i dit anlægsprojekt. Vi følger projektets faser og ser nærmere på blandt andet roller, ansvar og grænseflader mellem projektets aktører. Derudover dykker vi ned i typiske problemstillinger i de enkelte rådgivningsfaser, og i hvordan YBA19 og ABR18 håndterer dem.
Undervejs sætter vi særligt fokus på de områder, hvor du som anlægsbygherre skal træffe valg eller være særligt opmærksom, når rådgiverens ydelser skal defineres og aftales.
På kurset får du:
- Overblik over YBA19 – struktur, centrale begreber og anvendelse
- Indsigt i, hvordan du anvender YBA19 gennem projektets forskellige faser med fokus på de ydelser, hvor faldgruber typisk opstår
- Forståelse for samspillet mellem bygherrens projektleder og rådgivers projekterings- og byggeledelse samt de øvrige roller, ansvarsområder og grænseflader
- Råd til, hvad du som bygherre skal huske at tage stilling til, herunder tilvalg af ”andre ydelser”
- Kendskab til centrale opmærksomhedspunkter, udfordringer og mangler ved anvendelsen af YBA19
Kursets formål er at give dig det bedst mulige grundlag for at bruge ydelsesbeskrivelsen som et aktivt styringsværktøj til at sikre, at de rigtige rådgivningsydelser bliver aftalt og leveret til dit anlægsprojekt. Dagen er udviklet til dig, der som bygherre, projektleder eller bygherrerådgiver arbejder med anlægsprojekter og forventes at kunne bestille, styre eller følge op på rådgivnings-ydelser. Kurset er også relevant for tekniske rådgivere, der ønsker større indsigt i de ydelser, de aftaler og leverer efter YBA19.
Program
09:00–09:10 Velkomst og introduktion
Bygherreforeningen og Emil Schütze, partner og Cand.merc.jur., Advokatfirmaet Stæhr Schütze Ingemann og gennemgående underviser på dagen
09:10–09:45 Introduktion til YBA19 – struktur, begreber og anvendelse
Hvad er YBA19, hvordan er ydelsesbeskrivelsen bygget op, og hvordan bruges den som grundlag for aftalen mellem bygherre og rådgiver? Vi ser også på sammenhængen med ABR18 og på, hvordan ydelserne bør tilpasses det konkrete anlægsprojekt.
09:45-10:30 Roller, ansvar og grænseflader
Hvad indebærer rollerne som bygherre, projekteringsleder og byggeleder efter YBA19? Vi går i dybden med de ydelser og grænseflader, der fastlægges mellem aktørerne via YBA19. Derudover inddrages roller og ansvar i forbindelse med fagtilsyn, projektopfølgning, IKT-ledelse og ledningskoordinering. Vi ser også på, hvilke opgaver, og hvilket ansvar, bygherren har i forbindelse med afslutningen af de enkelte rådgivningsfaser.
10:30–10:45 Pause
10:45-11:30 Fra idé til og med projektering – projektets første faser
Vi følger YBA19 gennem de indledende faser og projekteringen og ser på, hvilke ydelser rådgiveren leverer, og hvilke valg og beslutninger bygherren skal tage stilling til. Derudover kigger vi på de typiske faldgruber og mangler i rådgivers ydelser, der ofte først identificeres senere i samarbejdet, men kan henføres til ydelser, som skulle leveres her.
11:30–11:50 Fra udbud til udførelse og aflevering
Vi følger projektet videre og ser på rådgiverens og bygherrens roller og ydelser, når projektet går fra projektering til udbud, udførelse og aflevering. Vi ser nærmere på budgetansvar og omprojektering samt sammenhængen mellem udbudsprojektet og udførelsesprojektet, herunder rådgivers rolle og ansvar ved entreprenørprojektering. Derudover sætter vi fokus på rådgivers ydelser og ansvar samt de beslutninger, bygherren skal tage i forbindelse med den løbende styring af tid og økonomi under udførelsen. Vi ser også på afleveringsforretningen, herunder håndtering af mangeludbedring og tilbagehold.
11:50-12:00 Pause
12:00-12:25 Fra udbud til udførelse og aflevering (fortsat)
12:25–12:50 Centrale opmærksomhedspunkter – hvad skal bygherren tage stilling til?
Vi samler op på de centrale valg og opmærksomhedspunkter i YBA19. Hvor opstår der typisk uklarheder, og hvad er vigtigt at få defineret, aftalt og fulgt op på, så klassiske fejl og mangler i rådgivers ydelser undgås?
12:50–13:00 Spørgsmål, opsamling og tak for i dag
Ret til ændringer forbeholdes
Praktisk
Du modtager et Teams-link få dage inden kurset.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning
Rabat
Er I medlem af Bygherreforeningen, får I 30 % rabat. Er I 6 deltagere fra samme virksomhed/organisation, kan I benytte rabatkoden Mængde_medlem og opnå yderligere 15 % rabat.
Er I ikke medlem af Bygherreforeningen, kan I også opnå 15 % rabat på ikke-medlemsprisen ved tilmelding af 6 deltagere eller flere ved brug af rabatkoden Mængde_ikke_medlem
Fotokreditering: Fredrik Ohlander


Nick Samovlov


Kontraframe