Vil du gerne have afprøvet, om samarbejdsmodellen Integreret Byggeri kan være noget for jer? På dette forløb, sætter vi fokus på, hvad det er, der kendetegner netop denne samarbejdsmodel. I undervisningen kommer du hele vejen rundt om byggeriet fra udbud til udført projekt og får rig mulighed for at teste modellen op mod jeres egne projekter og behov.
Med forløbet får du godt greb om:
- Hvad der kan være af fordele og udfordringer ved tidlig inddragelse
- Hvordan Integreret Byggeri kan bringes i spil i forhold jeres portefølje
- De økonomiske overvejelser, der skal til for at lykkedes med Integreret Byggeri
- Hvordan du navigerer i samarbejdet med hele værdikæden
- Muligheder for at skalere involveringen fra projekt til projekt
Kurset henvender sig til dig, der som projektleder og porteføljeansvarlig har indgående kendskab til byggeriet og ønsker inspiration til, hvordan nye samarbejdsmetoder kan løfte dine projekter. Du behøver ikke at sidde med et konkret projekt for at få udbytte af kurset, men blot kunne genkende frustrationen fra byggepladsen, når projektet går i hårdknude – eller helt i stå.
Undervisningen kombinerer cases, dialog og oplæg styret af moderator Anders Buch, advokat og partner i Molt Wengel. Du kan forvente to aktive læringsdage med en høj grad af deltagerinvolvering og mulighed for at få spurgt ind til, hvordan samarbejdsmodellen passer til jeres projekter.
Forløbet tager udgangspunkt i samarbejdsmodellen Integreret Byggeri, udviklet af Molt Wengel, men værktøjerne, cases og refleksionerne kan bruges i alle aftaler, hvor entreprenøren inddrages i projekteringen.
Program Dag 1
09:00-09:30 Ankomst og morgenmad
09:30-09:45 Velkomst og rammesætning af forløbet
Rolf Simonsen, programdirektør, Værdibyg
09:45-10:00 Præsentation og introduktion til forløbet
Vi tager her en kort præsentationsrunde, inden vi tager hul på dagens første indlæg.
Anders Buch, advokat, partner, Molt Wengel og gennemgående underviser på forløbet
INDLEDENDE OVEJELSER OG FORBEREDELSE AF UDBUDDET
10:00-11:15 Introduktion til samarbejdsmodellen Integreret Byggeri
- Generel præsentation af samarbejdsmodellen
- Hvilke typer af projekter egner samarbejdsmodellen sig til?
10:30-10:45 Formiddagspause
10:45-11:15 Introduktion til samarbejdsmodellen Integreret Byggeri (fortsat)
- Relevante overvejelser forud for valget af Integreret Byggeri som grundlag for den tidlige inddragelse
- Hvad kræver det af bygherre at indgå i en samarbejdsmodel som Integreret Byggeri?
11:15-12:00 Forberedelse af udbuddet
- Succeskriterier for den tidlige inddragelse og for Integreret Byggeri som samarbejdsmodel
- Gode råd til udbud af projekter, der udarbejdes og gennemføres som Integreret Byggeri
12:00-13:00 Frokost
DET GODE SAMARBEJDE
13:00-14:30 Kom godt fra start: Projektets organisering
- Hvad er forudsætningerne for, at samarbejdet lykkes?
- Hvordan bringer man de forskellige projektparters kompetencer bedst muligt i spil?
Inkl. kort ‘power pause’
14:30-14:45 Eftermiddagskaffe
14:45-15:30 Kom godt fra start: Kommunikationen i projektet
- Hvilke greb er der, når man opstarter et projekt?
- Hvordan sikrer man løbende og klar forventningsafstemning mellem samarbejdspartnerne?
15:30-16:00 Afrunding og take aways fra forløbets første dag
16:00 Tak for i dag
Program Dag 2
09:00-09:30 Ankomst og morgenmad
09:30-09:45 Introduktion til Dag 2
Anders Buch, advokat, partner, Molt Wengel og gennemgående underviser på forløbet
ØKONOMISTYRINGEN OG DET INTEGREREDE BYGGERI
09:45-10:30 Styringen af projektets økonomi
- Hvilke særlige økonomiske og procesmæssige mekanismer, kendetegner det integrerede byggeri?
10:30-10:45 Formiddagspause
10:45-12:00 Styringen af projektets økonomi (fortsat)
- Hvordan styrer man både økonomien og CO2 regnskabet i processen?
- Hvor kan det skabe værdi, at bygherre er særligt opmærksom, og hvilke krav stiller samar-bejdsmodellen til styringen af projektet?
12:00-13:00 Frokost
INDDRAGELSE AF VÆRDIKÆDEN OG LØBENDE OPTIMERING
13:00-14:00 Oplæg annonceres snarest
Inkl. kort ‘power pause’
14:00 -14:30 Det gode samspil og muligheder for løbende optimering
- Hvordan får man inddraget hele værdikæden og fastholdt muligheden for løbende at optime-re på tid og processer?
- Hvordan kan samarbejdsmodellens rammer understøtte det gode samspil og investeringen i samarbejdet gennem hele projektet?
14:30-14:45 Eftermiddagskaffe
14:30-15:30 Det gode samspil og muligheder for løbende optimering (fortsat)
15:30-16:00 Afrunding af forløbet
16:00 Tak for denne gang
Ret til ændringer forbeholdes
Praktisk
Dette er et 2-dags kursus, som afholdes den 19. og den 20. maj. Kurset er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning