Der er meget vi skal overveje og tage stilling til i dag, når vi udvikler kontormiljøer. Vi skal kende til brugernes forskellige behov, vi skal overveje bæredygtige tiltag, vi skal skabe fleksible rammer og meget mere.
Dette seminar henvender sig til dig, der arbejder med udvikling, indretning, drift, evaluering m.m. af kontorbyggeri. Dagen giver dig indblik i både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø – og koblingen herimellem – ligesom du bliver klogere på erfaringer fra konkrete projekter og bud på, hvordan fremtidens kontor ser ud, og hvad det skal kunne.
Program
09:00:09:30 Ankomst og morgenmad
09:30-09:45 Velkomst og introduktion til dagen
Velkommen til dagens seminar om kontorbyggeri og fremtidens arbejdsplads. Vi starter dagen med en kort introduktion til programmet.
Faciliteres af Bygherreforeningen
09:45-10:25 Trivsel på kontoret: Hvordan opnår vi det?
Hvordan kan vi skabe arbejdsrum til kontorbrugeres specifikke og skiftende behov? Hvordan kan vi finde ud af, hvordan de forskellige typer arbejdsområder, der stilles til rådighed i moderne kontorer, faktisk bruges? Og hvad er strategier til løbende at vedtage dem? Her vil vi høre om tendenser i brugen af arbejdspladser og nye metoder til at fange og analysere aktiviteterne inden for arbejdsområder for at informere udviklingen af kontormiljøer.
Martin Tamke, lektor, Det Kongelige Akademi
10:25-11:05 Gode Rum til din Hjerne på Arbejde
Vores kontorer i dag skal både understøtte vores konkrete arbejde – og være inspirerende, inkluderende og tiltrækkende, så medarbejderne tilvælger kontoret i hverdagen. Men hvordan designer man egentlig rum til et bæredygtigt arbejdsliv, der kan rumme de mange forskellige typer af medarbejdere og mennesker? Ved at forstå og tilgodese vores hjernes behov for variation i arbejdsdagen, kan vi skabe sammenhæng mellem det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på kontoret eller på studiet. Det bliver vi klogere på her, hvor vi får helt konkrete råd om hjernerum, design og adfærd.
Lene Becker Bang, Founder og Space Commander, Laika Rumdesign
11:05-11:20 Kaffepause
11:20-12:00 TRÆ: Koblingen mellem bæredygtige materialevalg og sundhed for brugere
Hvordan kan materialevalg der tilgodeser miljøet gå hånd i hånd med social bæredygtighed, sundhed og forskellige arbejdsbehov? Det har været nogle af de primære fokus, som Kilden og Hindby har haft på projektet TRÆ – det højeste kontorhus bygget i træ. Husets brugere består af flere virksomheder, og vi skal her høre, hvordan de mange muligheder og udfordringer med både materialevalget og hensyn til forskellige brugerbehov har formet projektet.
Henrik Kjærgaard-Phillipsen, projektchef, Kilden og Hindby
12:00-12:20 Øvelse og fælles snak
Hvad har vi selv af behov på vores arbejdsplads? Og hvilke arbejdsaktiviteter støder vi på i løbet af en dag, som skal kunne rumme vores behov? Vi bruger et par minutter på at skrive svar ned til disse spørgsmål for os selv. Herefter snakker vi med den vi sidder ved siden af og sammenligner vores svar. Til sidst samler vi op i fællesskab og finder ud af, hvilke behov der går mest igen.
Faciliteres af Bygherreforeningen
12:20-13:20 Frokost
13:20-14:00 Evaluering og erfaringer med aktivitetsbaseret indretning
Hvad ved vi om aktivitetsbaseret indretning? Og hvilke erfaringer har vi hermed? I Aarhus Kommune har man været i gang med et forløb, hvor tre bygninger er blevet indrettet ud fra forskellige arbejdsrelaterede aktiviteter. Kommunen har evalueret og opsamlet på, hvordan indretningen er blevet taget imod, brugt og om den lever op til de behov, som knytter sig til medarbejderne i hver bygning. Vi skal her høre mere om de tre projekter og de meget forskellige erfaringer, som Kommunen har gjort sig.
Anders Kirkedal Nielsen, konsulent, Aarhus Ejendomme
14:00-14:40 Kontorudvikling i bevaringsværdige bygninger
Hvordan ændrer man traditionel indretning i en bevaringsværdig bygning, hvor dansk kulturarv har en stor betydning? Og hvilke både muligheder og begrænsninger skal man som bygherre være opmærksom på? Netop dette har man en del erfaring med hos Jeudan. Du skal her høre mere om Jeudans erfaringer med udvikling af kontorer i bevaringsværdige bygninger. Du bliver desuden klogere på, hvordan Jeudan arbejder med at udtrykke virksomheders identitet i bygningerne og indretningen, ligesom vi skal høre om samarbejdet med Slots- og kulturstyrelsen.
Anders Rønne-Skall, designdirektør, Jeudan
14:40-15:00 Kaffepause
15:00-15:40 Hvad skal fremtidens kontorarbejdsplads kunne?
Hvordan kan og bør vi bygge og udvikle fremtidens kontorhuse? Og hvad skal fremtidens kontorarbejdsplads kunne? Vi skal her høre om, hvordan Reiulf Ramstad Arkitekter arbejder med ’fremtidens kontorhuse’, og hvilke elementer de ser, er vigtige for, at vi kan opfylde vores behov på arbejdspladsen fremadrettet. Vi skal bl.a. høre om erfaringer fra Nordic Light og andre projekter i Norden, hvor vi bliver klogere på, hvordan man udvikler ’fremtidens kontorhus’ i andre lande ift. i Danmark.
Nora Fossum, Head of Business Development, Architect, Reiulf Ramstad Arkitekter
15:40 Afrunding og tak for i dag
Ret til ændringer forbeholdes
Praktisk
Arrangementet er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Vil du være udstiller på dette arrangement?
Nu kan du som organisation eller virksomhed få en plads som udstiller ved udvalgte arrangementer.
Til vores arrangementer er viden, netværk og inspiration altid i fokus, og det har du nu mulighed for at bidrage til, ved at møde arrangementets deltagere til faglige diskussioner og netværk i løbet af dagen.
OBS: Udstillerne vælges altid ud fra om de har en faglig relevans for dagens deltagere, og du er derfor ikke garanteret en plads. Der er et begrænset antal pladser som udstillere ved vores arrangementer, og når en udstiller først er godkendt til at få en plads, tildeles pladserne efter først-til-mølleprincippet.
Læs mere og kontakt os for et samarbejde.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning
Fotokreditering: William Holler Brændstrup