Der er skærpet fokus på de helt store projekter og ofte er det dem, der havner på forsiden, hvis de overskrider tid og budget. Men hvad sker der undervejs, og hvad med kvalitet, risiko, rammer og projektmodeller? Vi sætter fokus på, hvordan vi som branche kan lære af de store projekter og sikre, at de kommer godt i mål.
Det gælder både byggeprojekter og infrastrukturprojekter, og med fokus på bæredygtige løsninger og knappe ressourcer har vi brug for at drøfte, hvordan vi kan anskue megaprojekterne med en ny tilgang til planlægning, styring og samarbejde.
På denne konference samler vi nogle af branchens førende eksperter, bygherrer og forskere og beder dem dele deres erfaringer, samtidig inddrager vi deltagernes perspektiver og sætter fokus på, hvordan vi bedst kan håndtere de store projekter og hvordan vi kan lære af erfaringerne både i forhold til store og mindre bygge- og anlægsprojekter. Vi sætter fokus på de gode og mindre gode erfaringer og drøfter, hvordan vi kan sikre fælles viden og blive klogere sammen som branche.
Konferencen henvender sig til hele branchen og vi ønsker en bred dialog i forhold til byggeriets værdikæde også i forhold til beslutningstagere, rådgivere, udførende og naturligvis bygherrens perspektiv herunder både private og offentlige bygherrer. Du kan også deltage selvom, du ikke arbejder med megaprojekter, da dagen også handler om læringer fra branchen.
Program
09:00-09:30 Morgenkaffe og registrering
09:30-09:40 Velkommen
Vi byder velkommen til en dag med fokus på de store projekter. Vi drøfter, hvad vi ved i dag, og hvordan vi kan samarbejde om at sikre en fælles viden om, hvordan vi kan styre de store bygge- og anlægsprojekter godt i mål.
Christine Skovgaard Madsen, områdechef, Bygherreforeningen
09:40-10:10 How to Measure Anything in Project Management
Byggebranchen er under stigende pres for at levere mere med færre ressourcer, samtidig med at projekterne bliver stadig mere komplekse. I dette oplæg præsenterer Andreas Bang Leed ny forskning og praktiske værktøjer fra bogen How to Measure Anything in Project Management, der viser, at selv det, der ofte opfattes som umåleligt – herunder gevinster, risici, samfundsværdi, biodiversitet og innovation – kan måles. Med afsæt i data fra tusindvis af projekter og casestudier fra store bygge- og anlægsprojekter verden over viser Andreas, hvordan bedre målinger styrker beslutninger, reducerer usikkerhed og øger sandsynligheden for projektsucces.
Andreas Bang Leed, Head of Data Science, Oxford Global Projects
10:10-10:40 Hvordan kan vi arbejde med risikostyring på større byggeprojekter?
Hvordan styrer man komplekse byggeprojekter med milliardbudgetter, mange interessenter og stor samfundsmæssig betydning? Andreas Claus Hansen fra Bygningsstyrelsen giver et indblik i sit arbejde med nogle af statens største byggeprojekter og præsenterer samtidig perspektiver fra sit ph.d. projekt om samme emne. Oplægget sætter fokus på ledelse, styring og organisering af megaprojekter og kobler erfaringer fra praksis med ny viden fra forskningen.
Andreas Claus Hansen, Ansvarlig for Risikostyring, Fagleder Center for Byggeri, Bygningsstyrelsen
10:40-11:00 Pause og netværk
11:00-11:30 Byggeri Københavns erfaringer med store projekter
Byggeri København er en af Danmarks største offentlige bygherrer. Opgaverne omfatter bl.a. nybyggeri, modernisering og renovering af skoler, botilbud, kultur- og fritidsaktiviteter til byens nye borgere. Når København udvides med nye bydele, transformeres hovedstaden i samarbejde med bl.a. pensionskasser og private investorer – og selvom de færreste af de kommunale projekter hver især er megaprojekter, udgør de en enorm samlet volumen og kompleksitet. Med afsæt i Jernbanebyen og Københavns Kommunes hidtil største transformationsprojekt af DSB’s værkstedshal ’Vognværkstedet’ til skole- og kulturfacilitet deler Byggeri København, hvordan der arbejdes med samarbejdsformen, tidlig driftsforankring og fælles målsætninger for at styre et stort og komplekst transformationsprojekt.
Mette Kilde Corfitzen, Byggechef, Byggeri København
11:30-12:00 Tre store hospitalsprojekter – erfaringer med udbud, organisering og samarbejde
Hør Asger Schou’s perspektiv på arbejdet med tre af Danmarks store hospitalsbyggerier i Jylland. Med afsæt i de konkrete erfaringer sammenlignes projekterne på tværs af bl.a. udbudsstrategier, organisering, samarbejdsformer og styring. Hvad har fungeret godt, hvad har været udfordrende, og hvilke erfaringer kan andre bygherrer tage med sig ind i fremtidige komplekse byggeprojekter?
Asger Schou, projektdirektør, Region Nordjylland
12:00-12:15 Drøftelse ved bordene – hvad kan vi tage med fra formiddagens oplæg
Faciliteret af Christine Skovgaard Madsen
12:15-13:15 Frokost
13:15-13:45 Femernforbindelsen – hvordan håndterer man et milliardprojekt?
Hvordan leder man et af Europas største anlægsprojekter fra vision til virkelighed? Femernforbindelsen er ikke bare Danmarks største infrastrukturprojekt – det er også et megaprojekt, der involverer tusindvis af medarbejdere, internationale leverandører, avanceret teknologi og et omfattende samarbejde på tværs af landegrænser. Hvordan håndterer man risici, interessenter, organisation og beslutninger i et projekt, hvor kompleksitet og langsigtet planlægning er en del af hverdagen?
Martin Russo, direktør, Sund & Bælt
13:45-14:10 Megaprojekter i Danmark – hvor står vi?
Danmark står foran historisk store offentlige investeringer, men erfaringer viser, at mange megaprojekter kæmper med forsinkelser, budgetoverskridelser og manglende gevinstrealisering. I dette oplæg præsenteres TRANSFORM Danmark, et nyt evidensbaseret innovationsprogram, der skal omsætte erfaringer fra store projekter til bedre beslutninger, stærkere projektejerorganisationer og mere succesfulde projekter i fremtiden.
Christian Thuesen, Lektor på DTU Engineering Technology. Leder af sektionen for byggeprocesser, Danmarks Tekniske Universitet. Medinitiativtager og koordinator for DTUs ProjectLab og Program Danmark – Det danske forsknings- og læringsprogram for store projekter.
14:10-14:30 Drøftelse af erfaringer med store projekter og perspektiver på fremtiden
Salen drøfter hvordan vi kan arbejde med de store projekter i Danmark – hvad ved vi i dag og hvilke fælles erfaringer har vi brug for i de år, vi står over for med store hospitalsrenoveringer, store forsyningsprojekter og en store udbygning af blandt andet Forsvaret?
Faciliteret af Christian Thuesen og Christine Skovgaard Madsen
14:30-14:50 Kaffepause
14:50 -15:40 Samtale: Hvordan går vi til de store projekter
Vi hører en række bygherrer, som står overfor og/eller har været igennem de store projekter, hvordan de håndterer udfordringer som risici, økonomi og styring, samtidig med at den gode kvalitet skal være i fokus. Ud fra dagens oplæg drøfter vi, hvordan vi som branche kan blive endnu bedre til at lære af erfaringerne fra de store projekter både i Danmark og internationalt.
Samtalepanel
Kristian Lyk-Jensen, vicedirektør, ansvar for regionens store projekter, Region Sjælland
Mette Kilde Corfitzen, byggechef, Byggeri København
Daniel Arup-Kristensen, kontorchef, Chef for Bygge- og anlægsafdelingen, Etablissement- og Terrænkommandoen
Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen
Faciliteret af Christine Skovgaard Madsen
15:40-15:45 Opsamling på dagen og tak for i dag
Ret til ændringer forbeholdes
Praktisk
Konferencen er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig konferencen indtil 30 dage før konferencens start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra konferencen faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan konferencen flyttes eller aflyses. Bliver konferencen rykket til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning
Rabat
Er I medlem af Bygherreforeningen, får I 30 % rabat. Er I 6 deltagere fra samme virksomhed/organisation, kan I benytte rabatkoden Mængde_medlem og opnå yderligere 15 % rabat.
Er I ikke medlem af Bygherreforeningen, kan I også opnå 15 % rabat på ikke-medlemsprisen ved tilmelding af 6 deltagere eller flere ved brug af rabatkoden Mængde_ikke_medlem






Photo by Kelly Sikkema on Unsplash
Nick Samovlov