Formål
I fremtiden bliver der flere ældre, flere demente og dermed behov for flere plejeboliger. I dette netværk diskuterer vi, hvordan vi skaber fremtidens hjem til ældre.
Målgruppe
Netværket henvender sig særligt til dig, som i det daglige arbejder med plejeboligbyggeri i en bygherrevirksomhed. For dig kan netværket være et forum, hvor du sammen med andre innovative og dygtige bygherrer kan indhente ny faglig viden fra eksperter og drøfte både udfordringer og muligheder i at udvikle fremtidens hjem til ældre.
Som en del af netværket kan vi bl.a. tilbyde dig erfaringsudveksling af problemstillinger, en konstruktiv dialog med ligesindede og inspiration til at arbejde videre i eget regi.
Netværket består af kommunale bygherrer, bygherrerådgivere og arkitekter med fokus på plejeboligbyggeri. I netværket sidder 30+ repræsentanter fra BUILD, Kuben Management, Københavns Kommune, Aalborg Kommune, Ældresagen m.fl.
Temaer
Emner for tidligere møder har bl.a. været:
- Hjemlighed, teknologi og demens i plejeboligen
- In situ, lovgivning og eksempler fra praksis
- Møder på tværs af kulturer og generationer – er vi klar til fremtiden?
- Tilgængelighed, visioner og begreber i praksis – et fælles sprog for fremtidens plejeboliger
- Omsorg og velvære i fokus
- Indretning af plejeboliger
- Specialplejehjem og private plejeboliger
- Coronakrisens betydning for plejeboliger
Tid og sted
Netværket mødes tre gange årligt, og der er fuld forplejning på hvert møde. Netværksmøderne afholdes typisk som heldagsmøder med besøg i et plejeboligbyggeri.
Datoer for 2025:
26. marts 2025
2. september 2025
25. november 2025
Datoer for 2026:
26. marts
2. september
19. november
*Med forbehold for ændringer
Pris for deltagelse
Prisen for et års deltagelse er 5.056 kr. ex. moms for medlemmer af Bygherreforeningen og 6.400 kr. ex moms for ikke-medlemmer af Bygherreforeningen.






Robert Katzki