Tilmelding: Netværket mødes 2 gange om året, og du tilmelder dig for et år ad gangen. Du får dermed adgang til de kommende 2 netværksmøder ved at melde dig ind nu.
Formål
Folkeskolen er i udvikling, og nye strømninger inden for pædagogik og didaktik ændrer kravene til, hvordan de fysiske rammer kan understøtte læring bedst muligt. I dette netværk samler vi bygherrer, repræsentanter fra faglige forvaltninger og rådgivere for i fællesskab at gøre os overvejelser om, hvordan vi bygger fremtidens skoler.
Målgruppe
Netværket er et mødested for bygherrer, bygherrerådgivere og arkitekter, der ønsker at videndele om konkrete problemstillinger på skoleområdet. I netværket sidder 40+ repræsentanter fra Egedal Kommune, GPP arkitekter, JJW Arkitekter, Københavns Kommune, MOE A/S, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune m.fl.
Temaer
I netværket diskuterer vi en række temaer, som alle kredser om folkeskolen. Formålet er at drøfte fremtidens skoler. Derfor diskuterer vi løbende forskellige temaer som:
- Rum til fordybelse vs. rum til aktivitet
- Nye fags betydning for de fysiske rammer
- Energirammer, indeklima og læring
- Uderummenes betydning for skoledagen – væk med asfalt, frem med natur
- Fritidsordningen og skolen – hvordan integreres begge dele?
- Fremtidens skole – hvordan ændrer vi vanerne?
- Renovering og rumanvendelse
- Nye læringsprincipper og miljøer
- Bæredygtigt skolebyggeri
- Det fysiske læringsrum – klasseværelser eller ej?
Tid og sted
Netværket mødes to gange årligt, og der er fuld forplejning på hvert møde. Netværksmøderne afholdes typisk som heldagsmøder med besøg i et skolebyggeri.
Datoerne oplyses ved tilmelding, eller du kan kontakte Bygherreforeningen på info@bygherreforeningen.dk for at få oplyst datoer i det kommende år.
Pris for deltagelse
Prisen for et års deltagelse er 3.300 kr. ex. moms for medlemmer af Bygherreforeningen og 4.200 kr. ex moms for ikke-medlemmer af Bygherreforeningen.