Tilmelding: Netværket mødes 2 gange om året, og du tilmelder dig for et år ad gangen. Du får dermed adgang til de kommende 2 netværksmøder ved at melde dig ind nu.
Formål
Dette netværk har fokus på sundhedsbyggeri både i form af sundhedshuse, hospitaler og botilbud. Netværket tager fat i de særlige aspekter, som handler om at bygge og drive sundhedsbyggeri. Både i forhold til organisering og samarbejde mellem kommuner og regioner, helende arkitektur, universelt design, brugerinddragelse, udfordringer med drift mv. Derudover vil netværket også fokusere på, hvordan vi kan skabe videndeling på tværs af forskellige typer sundhedsbyggeri i Danmark og hente international inspiration.
Som medlem af netværket får du faglige oplæg fra eksperter på området og mulighed for at komme på interessante studiebesøg, hvor du ser eksempler på innovative sundhedsbyggerier landet over. Og netværket giver dig mulighed for at drøfte din viden og dine projekter med andre bygherrer og rådgivere.
Målgruppe
Netværket er for dig, som bygger, renoverer, udvikler eller drifter sundhedsbyggeri, og som gerne vil opbygge et netværk og erfaringsudvikle med ligesindede. Netværket er åbent for bygherrer bygherrerådgivere, arkitekter og andre, som ønsker at blive klogere på og erfaringsudveksle om gode fysiske rammer til sundhed, og hvordan vi skal bygge velfærdbyggeri nu og i fremtiden.
Temaer
Emner for møderne kan bl.a. være som dem, der har listet op her, men netværket er selv med til at forme møderne i forhold til, hvilken type projekter de arbejder med. Netværket dækker sundhedsbyggeri bredt.
- Fremtidens sundhedsvæsen
- Særlige patientgrupper og patienters vej gennem systemet
- Helende arkitektur
- Universelt design og løsninger i sundhedsbyggeri
- Drift og logistik
- Organisering af sundhed og fysiske rammer
- De fysiske rammers værdi for brugerne
- Effekt og evaluering af sundhedsbyggeri
- Wayfinding
- Indeklima og tekniske løsninger
- Udearealer og ankomstforhold
Tid og sted
Netværket mødes to gange årligt, og der er fuld forplejning på hvert møde. Møderne kan foregå i hele landet, men oftest i de større byer
Datoer for 2025:
28. august 2025
2. december 2025
Pris for deltagelse
Prisen for et års deltagelse er 3.397 kr. ex. moms for medlemmer af Bygherreforeningen og 4.300 kr. ex moms for ikke-medlemmer af Bygherreforeningen.
Har du spørgsmål til deltagelsen i netværket, kan du sende en mail til info@bygherreforeningen.dk