Tilmelding: Netværket mødes 3 gange om året, og du tilmelder dig for et år ad gangen. Du får dermed adgang til de kommende 3 netværksmøder ved at melde dig ind nu.
Formål
Når bygge- og dermed forandringsprocesser går i gang på en skole, har skoleledelsen ofte en central og afgørende rolle. Både som en del af en projektgruppe, som handler om byggeprojektet, og som ansvarlig for de processer omkring forandringsledelse på skolen i forhold til det pædagogiske arbejde, som skal klargøre skolens personale til at skulle arbejde i nye rammer. Så ud over at skulle agere i en ny rolle som en del af bygherreorganisationen i kommune, skal skolelederen også lede skolen gennem en stor og langvarig forandringsproces.
Da de færreste kommuner bygger og renoverer mange skoler på en gang, er skolen ofte den eneste skole i en kommune eller i et geografisk område med et stort byggeri, og det betyder, at skoleledelsen ikke i det nærmeste netværk har kollegaer i lignende processer. Så skolens ledelse kommer ofte til at stå lidt alene i den opgave og de udfordringer, som følger med større byggeprojekter. Men der er meget at lære fra kollegaer, som sidder i præcis samme udfordringer, og derfor opretter Bygherreforeningen nu et netværk særligt rettet mod skoleledelse under byggeprojekter.
Netværksmøderne afholdes som besøg på skoler, der er midt i eller har været igennem byggeprojekter og forandringsprocesser, og som har lyst til at være vært for et møde.
Netværket faciliteres i samarbejde med Dorte Alber, som har erfaring som både rådgiver, bygherre og lektor i pædagogik.
Målgruppe
Netværket henvender sig til skoleledere, afdelingsledere, skolechefer, pædagogiske forvaltningskonsulenter, som står foran eller midt i større anlægsprojekter med de processer, forandringer og beslutninger, som er forbundet dels med byggerierne, og dels med de implikationer og forandringer, som byggerierne ofte også har for organisering og pædagogik også lang tid efter, at selve byggeriet er gennemført.
Fokus i netværket er på sammenhængen mellem de fysiske rammer og den forandringsproces, der skal foregå på skolen og netværket kan fungere som sparringsgruppe for den særlige rolle det er at lede en skole gennem en bygge- og forandringsproces.
Temaer
- Rundvisning på skolen
- Forståelse for byggeprocessen
- Forandringsledelse i det pædagogiske arbejde
- Ledelse gennem forandring
- Særlig udfordringer i processen omkring skolebyggeri
- Udfordringer ved ibrugtagning
- Sparring, videndeling og erfaringsudveksling
Tid og sted
Netværket mødes tre gange årligt, og der er fuld forplejning på hvert møde.
Datoer for 2025
9. april 2025
4. september 2025
Pris for deltagelse
Prisen for et års deltagelse er 5.056 kr. ex. moms for medlemmer af Bygherreforeningen (kommunen er medlem) og 6.900 kr. ex moms for ikke-medlemmer af Bygherreforeningen (hvis kommunen ikke er medlem)
Har du spørgsmål til deltagelsen i netværket, kan du sende en mail til info@bygherreforeningen.dk