Aldrig tidligere er så mange børn og unge blevet visiteret til specialtilbud, fordi de har svært ved at være i den almene skole. Samtidig står inklusion fortsat højt på dagsordenen og er en del af den nye folkeskoleaftale fra foråret. Mange steder arbejder man med mellemformer i forhold til rent fysisk at kunne tage nogle elever ud af undervisningen. Og på specialskoler fylder indretningen meget i forhold til at skærme og skabe ro, samtidig med at man arbejder med fællesskab. Men hvad er vejen frem? Og hvad ved vi om, hvordan kan de fysiske rammer støtte op om inklusionsarbejdet og hjælpe de elever, som har udfordringer både i den almene skole og i specialtilbud?
Hvem kan deltage?
Seminaret er for dig, som er optaget af samspillet mellem de fysiske rammer, pædagogik og adfærd, og ønsker at være med til at drøfte erfaringer fra praksis. Du kan være bygherre, politiker, skolechef, skoleleder, lærer, pædagog, arkitekt, rådgiver eller leverandør, som ønsker mere viden og indsigt i, hvordan inkluderende læringsmiljøer fungerer i praksis både på special- og almenområdet?
Program annonceres snarest
Praktisk
Arrangementet er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Har du brug for at deltage online, skal du kontakte info@bygherreforeningen.dk for at høre, om det er muligt på dette arrangement. Bemærk at prisen er uændret.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning