Når entreprenøren inddrages tidligt i processen, kan det være positivt for alle involverede. Det giver bygherren mulighed for at få et klarere overblik over projektets risici, pris og bygbarhed. Ligesom det kan sikre et bedre samarbejde på tværs af roller og fagligheder.
Udfordringen er dog, at de traditionelle fagligheder og skel mellem arkitekter, ingeniører og entreprenører samtidig bliver udvisket. Det stiller helt nye krav til projektets struktur og faser. Derfor er det vigtigt, at projektets spilleregler fastlægges fra start, hvis gevinsterne af den tidlige inddragelse skal høstes.
Med dette kursus får du værktøjer til at håndtere dette, ligesom du får viden om, hvornår og hvordan entreprenørens kompetencer bringes bedst muligt i spil. Kurset giver dig indblik i, hvordan samarbejdet kan glide, så alle parter lukrerer af entreprenørens tidlige inddragelse og hvilke elementer, der går igen både kontraktuelt og relationelt.
På dagen får du indsigt i, hvordan du kan styre den tidlige inddragelse af entreprenøren og sikre et godt udbytte for alle parter ved at definere klare grænseflader, placering af risici og de bedste løsninger for projektet.
Program
09:00-09:30 Ankomst og morgenbrød
Vi starter dagen med at byde på kaffe og morgenbrød.
09:30-10:00 Velkomst og introduktion
Vi byder velkommen og rammesætter dagens tema.
Bygherreforeningen
10:00-11:00 Overblik over modeller for tidlig inddragelse
Få overblik over de forskellige kontraktmodeller og deres styrker og svagheder ud fra en juridisk vinkel, så du kan finde den model og det aftalegrundlag, der passer til dit byggeprojekt.
Anders Jost Buch, advokat, Molt Wengel
11:00-11:15 Formiddagspause
11:15-12:00 Overblik over modeller for tidlig inddragelse (fortsat)
Anders Jost Buch, advokat, Molt Wengel
12:00-13:00 Frokost
Eftermiddagens program opdateres snarest
15:30-16:00 Opsamling og erfaringsudveksling
Bygherreforeningen
16:00 Tak for i dag
Ret til ændringer forbeholdes
Praktisk
Kurset er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning