Totalentreprisen er en entrepriseform i vækst. Men hvordan sikrer du dig, at en totalentreprise er det rigtige valg til dit byggeprojekt og hvor skal du som bygherre være særligt opmærksom for at kunne høste fordelene?
På dette kursus får du indblik i, hvornår totalentreprise efter ABT18 er velegnet, gode råd til udbud og kontrakt, koordinering af samarbejdet, risikofordeling samt balancen mellem budgetsikkerhed, detaljer og frie rammer. Du får inspiration til, hvordan mulighederne for dialog indgår og hvilken rolle aftalesystemets appendikser kan spille for samarbejdet.
Udover at sætte fokus på bygherres praktiske erfaringer med ABT18 vil der ligeledes være mulighed for at byde ind med spørgsmål og problemstillinger, der er relevante for dit arbejde med totalentrepriser.
Programmet annonceres snarest
Praktisk
Arrangementet er inklusiv morgenmad, frokost og kaffe. Læs mere om praktisk information.
Det er også muligt at deltage online til reduceret pris, kontakt os for at høre mere.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning
Internt kursus
Kurset kan også afholdes i din organisation. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Kontakt os for at få et tilbud.
Fotokreditering: Khanh Lam