Med den opdaterede Ydelsesbeskrivelse for arbejdsmiljøkoordinering (2022) har branchen fået bedre forudsætninger for at få rammesat de opgaver, der følger med at gennemføre, strukturere og følge op på arbejdsmiljøkoordinering i bygge- og anlægsprojekter.
Kurset her giver dig en grundig introduktion til ydelsesbeskrivelsens struktur og indhold, men også de vigtige snitflader, du som bygherre skal være fortrolig med for at kunne sikre en god og helhedsorienteret indsats.
Det kan du bl.a. tage med dig fra kurset:
- Overblik over, hvilke ydelser, der er dækket under ydelsesbeskrivelsen, og hvad du som bygherre skal bede om, for at leve op til gældende lovkrav
- Godt greb om, hvor du som bygherre skal være særligt opmærksom, når du strukturerer dine aftaler
- Indblik i, hvilke indsatser og ydelser du ikke automatisk får dækket under denne ydelsesbeskrivelse, men under øvrige ydelsesbeskrivelser og lovgivning
Arbejdsmiljøkoordineringens indsats sker i et samspil mellem bygherre og arbejdsmiljøkoordinator og med de bygherrerådgivere, projekterende, rådgivere, virksomheder og byggeledere, der er involveret undervejs i projektet. For at sikre en god indsats er det derfor vigtigt, at du som bygherre ved, hvordan ydelsesbeskrivelsen spiller ind i eksisterende lovgivning på området, og hvad du skal have gjort dig klart inden aftalens indgåelse.
På kurset får du en grundig introduktion til ydelsesbeskrivelsen og de særlige snitflader, der kan kræve særlig tæt samarbejde mellem bygherre, arbejdsmiljøkoordinator og projektansvarlige for, at arbejdsmiljøindsatsen opnår den rette tyngde og effekt.
Program – tilgår
Ret til ændringer forbeholdes
Praktisk
Kurset er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning






Green Chameleon