Blogindlæg skrevet af: Gert Johansen, formand Konstruktørforeningen
I sammenligning med nybyggeri så er det at renovere en ejendom, som er opført for hele og halve århundreder siden langt mere kompliceret at håndtere. En hel del byggerier har gennem tiderne været udsat for mere eller mindre gennemtænkte renoveringer og fornyelser, og vi ser ikke helt sjældent, at den udførte renovering efterfølgende skal laves om alt for hurtigt, hvilket på ingen måde er bæredygtigt. Samtidig er der ofte usikkerhed om, hvilke materialer der er indbygget eller erstattet, og hvilke bagvedliggende konstruktioner der er pillet ved.
I dag er byggeriet og renoveringen blevet langt mere kompliceret, mere kemisk og spækket med alle mulige nye materialetyper og tekniske løsninger, som på hver sin måde skal mindske energiforbruget. Jeg frygter, at løsningerne alt for ofte bliver for enøjede, og at vi mangler at have øje for helheden i bygningen og altså har en indgående forståelse af bygningens strukturer. Her er bygningens patologi én af hjørnestenene i helhedsforståelsen, mens en anden hjørnesten de bløde værdier som æstetik, arkitektur og indeklima.
..
Foto: Kasper Rasmussen
Patologi giver os et fælles forståelse og en øget bevidsthed om bygningens helbred
Begrebet patologi er et låneudtryk fra engelsk, hvor det hedder ’Building Pathology’1), hvilket nok leder tankerne hen på det medicinske udtryk ’patologi’, som dækker over læren om sygdomme, deres årsager, opståelses mekanismer og manifestationer. Når man bruger i det forbindelse med byggeri betyder det den systematiske behandling af byggeskader, deres opståen, deres konsekvenser og deres udbedring. Brugen af ordet bygningspatologi kan altså betragtes som en samlet forståelse af bygningens konstruktioner, materialer, byggeskik, defekter, fysik formåen, muligheder og begrænsninger. Jeg tænker, at vi bruger ordet patologi som en fællesbetegnelse for den fuldstændige tekniske kortlægning af en bygning, der skal renoveres, så vi har et fælles afsæt og en fælles forståelse, når vi taler renovering.
At afdække bygningens patologi i forbindelse med energirenovering kræver forudgående undersøgelser og afklaring af de bygningsfysiske forhold, hvilket er af helt afgørende betydning for de efterfølgende muligheder. Man kan naturligvis spørge om man skal bruge udtrykket, men egentlig synes jeg, at det giver en systematisk tilgang til, hvilke forhold vi skal adressere, når vi taler om renovering og giver os et fælles sprog for, hvad vi skal kigge på, når vi skal ændre på et eksisterende hus – en systematik og et sprog som ikke giver et enøjet fokus på fx energirenovering, men som giver os øje for, at der er mere på spil en blot at istandsætte en bygning.
Det er jo ikke nok, at sikre CO2-regnskabet – vi skal også sikre, at huset får et sundt og behageligt indeklima, en æstetisk og holdbar levetidsforlængelse, at vi kan vedligeholde de nye forbedringer og endelig at det også er økonomiske rentabelt.
Bedre uddannelse er nødvendig
Jeg er dog ikke sikker på, at vi i dag begriber alle de aspekter, der skal tages i regning, når vi går i gang med en energirenovering. Og har vi overhovedet den fornødne viden og indsigt, når vi planlægger og udfører renoveringsopgaven? Det er nemlig en ufravigelig betingelse, hvis vi skal ende op med et vellykket resultat.
Der findes nok ikke et enkelt svar, men jeg tror vi i byggebranchen i fællesskab bør sætte os ned og se på det samlede uddannelseslandskab og se om det matcher de behov, vi har for, at den kvalificerede arbejdskraft er til rådighed – og i modsat fald drøfte, hvilke initiativer der skal til for at vi får de nødvendige kvalifikationer.
Som uddannelseslandskabet ser ud i dag, så er det formentlig kun bygningskonstruktørerne, der har et dedikeret semester rettet mod renovering. Og selvom det er et stort plus, kan jeg have min tvivl, om det rækker i forhold til de udfordringer, det giver, når vi skal arbejde med at tænke huse som helheder. Derfor foreslår jeg, at alle aktører i byggebranchen bør få indsigt og uddannelse i, hvordan man tænker helheden systematisk ind, og herunder bl.a. bygningen patologi ind i vores renoveringsprojekter.
I den kontekst ville det være fint, om Renovering på Dagsordenen tog initiativtager til at stable et analysearbejde på benene og sikre, at alle interessenter bliver inddraget. Jeg er overbevist om, at det kan lade sig gøre at samle hele branchen til denne opgave. Konstruktørforeningen stiller sig i hvert fald til rådighed.
1) “Building Pathology”
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
