Vi skal reducere energiforbruget i bygninger med 40% inden 2050 - Bygherreforeningen

Blog -

18/01/2016

Vi skal reducere energiforbruget i bygninger med 40% inden 2050

Blogindlæg skrevet af: Kurt Emil Eriksen bestyrelsesmedlem IDA-BYG.

 

EnergiVision2050 er et kvalificeret bud på, hvordan Danmark kan blive fri for fossile brændsler i 2050, og den behandler det samlede energisystem inklusive energiforbrug i bygninger. Et af de væsentligste budskaber er, at vi bør fastlægge energieffektivisering i bygningsmassen ud fra marginalomkostningen ved energibesparelse og marginalomkostningen ved energiproduktion. Dette støttede Peter Birch Sørensen, Professor og Formand for klimarådet, op om i sin kommentering af visionen.

 

renoveringsbillede

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Umiddelbart vil man forvente, at det betyder, at vi skal bruge flere ressourcer på energiproduktion og færre på energibesparelser. Men det er faktisk ikke konklusionen. Vi skal derimod bruge flere ressourcer på renovering end den tidligere regering foreslog i dens Renoveringsstrategi. EnergiStrategi2050 lægger op til, at det gennemsnitlige energiforbrug til opvarmning og varmt vand skal reduceres fra de nuværende gennemsnitlige 133 kWh/m2 til gennemsnitlig 79 kWh/m2 i bygninger, der er opvarmet med fjernvarme svarende til 40% besparelser. Den tidligere regering foreslog i sin renoveringsstrategi fra foråret 2014, at der skulle spares 35%.

Det må således være klart, at der skal gennemføres betydelige besparelser i den eksisterende bygningsmasse, og det bør indgå i en kommende energikommissions arbejde. Vi skal i gang allerede nu, og kommissionen må komme med et forslag til, hvordan vi kan reducere energiforbruget i bygninger med ca. 1.15% om året fra 2016 til 2050.

EnergiVision2050 behandler også samfundsmæssige værdier ved forbedret sundhed for borgerne og øget jobskabelse. Sundhedseffekter er bl.a. mindre partikel forurening fra skorstene og transport, men de burde også vurderes i forhold til bedre og sundere boliger. Her vil det være relevant at energikommissionen overvejer, hvorledes disse samfundsmæssige besparelser kan bringes i spil og bruges som incitamenter til renovering af bygningsmassen.

I forbindelse med udviklingen af renoveringsstrategien kom den samlede byggebranche med en række forslag, nogle af disse kan iværksættes allerede nu. Vi bør i den forbindelse få identificeret og kortlagt den eksisterende bygningsmasse og så iværksætte målrettede indsatser for bygningsmassen. F.eks. skal vi afklare, hvordan etageejendomme i de større byer skal renoveres så, vi reducerer energiforbruget og forbedrer indeklimaet, samtidig med at vi fastholder de arkitektoniske værdier. Det kunne være et indsatsområde for ingeniørforeningen og arkitektforeningen, som sammen kan sikre videndeling, erfaringsopsamling og på visse områder også indgå i udviklingen af retningslinjer, sammen med videns institutionerne.

Man bør ligeledes se på, hvilke incitamenter bygnings- og boligejere har for at gennemføre energi renovering. Hvis målet på 40% energi besparelser skal nås, skal der samlet set investeres yderligere omkring 230 mia. svarende til ca. 7 mia. kr. om året. Det skal ses i lyset af, at der investeres tæt på 70 mia. kr. årligt i bygningsrenovering, så vi skal øge renoveringen med ca. 10% årligt i 35 år.

Det er betydelige investeringer, og det er bolig- og bygningsejerne, der skal iværksætte dem. Her er det ikke tilstrækkeligt at tale om tilbagebetalingstider ved energibesparelser. Vi ved allerede nu, at det incitament er ikke tilstrækkeligt for at iværksætte renoveringen. Vi skal se på flere incitamenter.

Her er det oplagt at se på de indeklimaforbedringer, der kan skabes ved renovering. Bygningsrenoveringen skal sælges på det bedre indeklima, og byggebranchen bør have fokus på at udvikle løsninger, der både forbedre indeklimaet i bygninger, samtidig med at der opnås energibesparelser på ca. 40%. Klimakommissionen bør i sit kommende arbejde også se på incitamentsstrukturen, herunder se på de yderligere fordele bolig-og bygningsejere kan opnå ved at gennemføre renoveringen.

Energivision2050 er et godt bud på fremtidens energisystem og viser at vi kan skabe et COneutralt samfund, men det er nødvendigt at vi reducerer energibehovet og vi skal starte med renovering af bygningsmassen.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Brand i Børsen: Tid til omtanke, ikke drastiske konklusioner

Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, udtrykker dyb medfølelse med Dansk Erhverv, og sender varme tanker til beredskabet, der kæmpede for at slukke branden og sikre området. Han håber på, at vi kan lære af situationen og bruge den tragiske hændelse til at blive klogere på, hvordan vi forebygger ildebrande og ødelæggelser af historiske bygninger. Også i en situation, hvor vi samtidig arbejder med en bæredygtig omstilling af byggeriet.
19/04/2024/af Sofie Meyer

Bofællesskabsudvikler: ”Jeg stiller nogle andre spørgsmål, og prøver at vende tingene lidt på hovedet”

I månedens bygherreportræt kan du møde Tania Nissen, udviklingsdirektør hos Hyllegaard Udvikling en del af Vanaheimr, der bl.a. udvikler stor-bofællesskab og projekter inden for landbrug og energioptimering. Tania er ny i byggebranchen, og med sit blik ude fra, brænder hun for nyskabelse. Hun er optaget af at optimere processer, og så ønsker hun at udfordre de etablerede metoder og tankegangen omkring risiko, profit og samarbejde.
15/04/2024/af Sofie Ullum Jensen

Psykologisk sikkerhed kan gøre at fejl opdages i tide

Fejl og misforståelser kan koste dyrt på bygge- og anlægsprojekter, både i forhold til tid, økonomi, image og samarbejde, og jo senere fejlene kommer på bordet, desto dyrere risikerer de at blive. Bl.a. derfor vinder nye samarbejdsformer frem, som skaber bedre rammer for medarbejdernes psykologiske sikkerhed, hvor der fx er plads til at indrømme fejl uden at blive dømt eller udstødt. Til en workshop i Samarbejdsløftet i marts blev det tydeligt, at begrebet ikke kun er relevant i en snæver byggepladskontekst, men lige så vigtigt for bygherrerne på ledelsesgangene.
12/04/2024/af Sussi Hansen

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

[av_custom_masonry_entries 0_pos_post='' 1_pos_post='' 2_pos_post='' 3_pos_post='' post_terms='Kursusemne,48,50,58,56,57,51,54,49,59,52,63,55' nr_posts='3' nr_off_posts='' post_order='ASC' grid_layout='without_top' top_image='http://bygherreforeningen.kathlab.dk/wp-content/uploads/2018/06/Overblik-over-ændringer-i-AB.jpg' attachment='2544' attachment_size='full' masonry_filter='hide' av_uid='av-jia0oanc' custom_class='']

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev