Blogindlæg skrevet af: Anne Bay, direktør i Dansk Center for Lys
Strenge krav til facaderne og bygningernes energiforbrug gør, at dagslyskvaliteten tit er sidste punkt på dagsordenen i renoveringsprojekterne. Det er bemærkelsesværdigt, fordi dagslystilgangen, udsigten og mængden af direkte sollys er nogen af de kvaliteter, som brugerne sætter allermest pris på. Hvem har f.eks. nogensinde hørt de nye lejere sige: ”Jeg elsker denne stue, fordi varmeapparatet kører så fantastisk”. Til gengæld hører man ofte ”Jeg elsker at sidde her om formiddagen og læse, fordi lyset bare strømmer ind”. Jeg gætter på, at næst efter beliggenhed og størrelse, så er dagslystilgangen den kvalitetsparameter, som har størst betydning for valget af bolig.
Et spritnyt forskningsprojekt fastslår ud fra studiet af renovering af to helt identiske etageejendomme, at 3-lags energivinduer ikke giver nogen reduktion i det registrerede energiforbrug til opvarmning i forhold til 2-lags vinduer. Energiforbruget til opvarmning er simpelthen ens for de to etageejendomme og vinduesglasløsninger.
Til gengæld er lystransmittansen gennem 2-lagsglasset, som er såkaldt jernfattigt, hele 15% højere end 3-lagsglasset. Hvad der også slipper igennem, er ca. 20% ekstra kortbølget lys, som har betydning for oplagthed og nattesøvn. Efter udskiftninger er det en statistisk signifikant forringelse af søvnkvaliteten hos beboerne i etageejendommen med 3-lags glas.
Ydermere fastslår studiet, at glaskvaliteten har en overraskende signifikant indvirkning på muligheden for dannelse af D-vitamin indendørs. Resultaterne bekræfter at 2-lags jernfattigt glas muliggør dannelse af D-vitamin indendørs, imens 3-lags glas, uanset om det er jernfattigt eller energiglas, omvendt blokerer for dannelse af D-vitamin indendørs.
Vinduesglasset har således betydning for både sundhed (D-vitamindannelse og søvnkvalitet) og oplevede kvaliteter. Hvad lyset konkret kan gøre for beboertilfredsheden, kan man blandt læse om i Esben Trier Nielsens projekt for Arkitektur.
De nye dagslysregler i BR18, som bl.a. bygger på de fornuftige tanker EN-standarden 17037, koster en del besvær i byggeprojekterne – det føles som en stramning. Man skal nu vælge at regne klimabaseret (”300-luxreglen”) eller arealbaseret (”10%-reglen”), idet der nu skal korrigeres ordentlig bl.a. for skyggeforhold. Det giver – naturligvis! – nogle bryderier. Det er ganske enkelt svært at få energikrav og effektiv bebyggelsesgrad til at gå hånd i hånd med dagslyskravene. I Dansk Center for Lys mener vi selvfølgelig, at det er i orden, at det er svært. Husene er til for brugerne, og de gældende dagslyskrav er til for at skabe ordentlige huse, hvor mennesker kan trives.
Lysprisen 2018
Dansk Center for Lys uddeler årligt Lysprisen, der belønner projekter, hvor er arbejdes bevidst og kvalitativt med lyskvaliteten i bygninger, byrum og andre steder, hvor mennesker bor, arbejder eller færdes. Lysprisen 2018 uddeles den 17. januar 2019 i Bygningskulturens Hus. Læs om de nominerede, find program og tilmeld dig her
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
