Bedre sikkerhedskultur og arbejdsmiljø gennem toplederfokus

Gennem øget fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed i topledelsen tester Gentofte Ejendomme, Vejdirektoratet og det almene boligselskab BO-VEST et nyt ledelseskoncept, der skal føre til færre ulykker og mere produktivitet på de tre organisationers byggepladser. Tilgangen hedder Safety First og den nye tilgang bygger på erfaringer fra offshore branchen, hvor det er lykkes næsten at undgå store ulykker.

Byggebranchen er plaget af et højt antal ulykker og nedslidning, og frekvensen af alvorlige hændelser falder ikke. Bygherreforeningen har via tre casevirksomheder testet et nyt ledelseskoncept, der skal minimere antallet af ulykker.

I Safety First arbejdes der intensivt på at skabe en kulturforandring, hvor sikkerhed og arbejdsmiljø flyttes til at blive et helt centralt emne i organisationerne. Både på ledergangen og på byggepladsen. Processen igangsættes af bygherren og breder sig til alle aktører i og omkring byggepladserne.

Bygherreledelsens rolle

Processen har en række trin, hvor det første og helt afgørende er, at skabe et klart engagement og involvering af bygherreledelsen. Med udgangspunkt i ledelsen gentænkes bygherrens rolle i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed, og organisationen arbejder aktivt på at forny sikkerhedskulturen på byggepladserne gennem en række effektfulde tiltag. Det kan fx være ved at indrapportere og tage ved lære fra ulykker og nærved-hændelser, nye kontraktparadigmer og en opprioritering i kommunikationen. Herefter implementeres kulturen så billigt og effektivt i leverandørkæden.

Processen består at følgende elementer:

  • Analyse af det eksisterende arbejdsmiljø
  • 24 timers workshop med topledelsen faciliteret af ekstern konsulent
  • Udvikling af strategiske aktiviteter
  • Implementering af aktiviteter
  • Evaluering af effekt

Processen er udviklet af tidligere adm. direktør i Maersk Oil, Jakob Thomasen, som også faciliterer udviklingsprocessen i de tre casevirksomheder. Tilgangen er baseret på erfaringer fra off shore branchen der har formået at nedbringe antallet af ulykker til en brøkdel af byggeriets.

Her på siden kan du læse mere om det nye ledelseskoncept og erfaringerne fra de tre casevirksomheder, Vejdirektoratet, Gentofte Kommune og BO-VEST.

Projektet er støttet af Realdania.

For mere information om projektet, kontakt: 

Jesper Malm, områdechef, udvikling og kommunikation, Bygherreforeningen.
Telefon: 22944161. Mail: jm@bygherreforeningen.dk

Hanne Ullum, Vicedirektør i Bygherreforeningen.
Telefon: 5358 6674. Mail: hu@bygherreforeningen.dk

Hent værktøjer til implementeringen af Safety First

Nedenfor kan du få en hjælpende hånd til implementeringen af Safety First i din organisation. Download bl.a. programudkast til Safety First workshops, en oversigt over implementeringsprocessen samt en oversigt over aktiviteter som leder til bedre sikkerhedsadfærd.

Safety First introduktionsvideo
Gentofte Kommune sparede to uger i tidsplan

Kurser og arrangementer om arbejdsmiljø

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev