Bygherreforeningen har i maj 2023 udgivet en bæredygtighedspolitik rettet mod klima og miljø. Politik for social og økonomisk bæredygtighed forventes udgivet i 2024.
Med klima- og miljøpolitikken ønsker foreningen at sende en appel til vores medlemmer om at være ambitiøse ift. at formulere målsætninger, skabe incitamenter, sætte pejlemærker, træffe valg og beslutninger, samt gennemføre handlinger, der både overordnet og konkret bidrager til:
Samtidigt appellerer vi til, at vores medlemmer sætter sig i spidsen for den grønne omstilling af byggeriet og sender et klart signal til resten af branchen om, at den skal kunne matche en ændret efterspørgsel fra bygherrerne – og et klart signal til de politiske beslutningstagere om, hvor lovgivning og rammer skal forbedres.
Sammen med medlemmerne vil vi:
Bæredygtighedspolitikkens overordnede og ultimative målsætning defineres som udgangspunkt af FN’s 17 verdensmål (jf. Bygherremanifestet), Global Footprint Networks model for Earth Overshoot Day og Stockholm Recilience Centers model over de planetære grænser.
Endemålet er, at byggeri og anlægsarbejder i Danmark skal kunne rummes inden for de planetære grænser i 2040.
Bæredygtighedspolitikken fokuserer på fire problemområder relateret til klima og miljø, nemlig Klima og energi (CO2), Ressourcer, Kemi (skadelige/problematiske stoffer) og Biodiversitet. På alle fire områder er de planetære grænser allerede overskredet.
For hvert af problemområderne indeholder bæredygtighedspolitikken en række pejlemærker og forslag til handlinger, ligesom der er opsat en række reduktionsmål inden for de områder, hvor der findes vedtagne politikker, indgåede aftaler samt videnskabelig viden og data at bygge på. Hvor dette ikke er tilfældet, indeholder politikken en række anbefalinger til bygherrens nærmere overvejelser.
Hvorfor skal Bygherreforeningen have en bæredygtighedspolitik?
Bygherreforeningen repræsenterer de professionelle bygherrer, som står for hovedparten af byggeriet i Danmark, og er dermed også medansvarlige for de (negative) effekter, som byggeriet har på samfundet – i dette tilfælde især klimaet, miljøet, energi- og ressourceforbruget, brugen af kemi i byggeriet og biodiversiteten. Vi ved fra medlemsundersøgelser og vores daglige kontakt med medlemmer, at mange af dem meget gerne vil bidrage til en mere bæredygtighed samfundsudvikling, men samtidigt finder det svært, når det kommer til både at sætte retning på indsatsen, prioritere mellem forskellige delindsatser eller tiltag og til at konkretisere indsatserne i det daglige virke i bygherrefunktionerne. Vi håber med politikken at kunne skabe en konsensus om, hvad der er vigtigst på både kort og langt sigt, så vores medlemmer kan blive inspireret til at arbejde med bæredygtighed i egne strategier, planer og projekter.
Bygherreforeningen har valgt at offentliggøre en politik, der er fokuseret på miljøet. Men det er jo kun én ud af tre dimensioner af bæredygtighed, som den er formuleret i Brundtland-rapporten fra 1987? Hvorfor den prioritering?
Bæredygtighed i byggeriet er et stort og komplekst emne. Det gælder både for dem, som arbejder teoretisk og politisk med emnet, men i høj grad også for dem, der står med de praktiske udfordringer i hverdagen – uanset beslutningsniveau. Der er bred enighed om, at vi står over for en global miljømæssig krise, hvor det haster med at vende udviklingen, og fordi det haster og for at nedbringe kompleksiteten har vi valgt at starte med miljøet. Samtidig er miljøområdet det område inden for de tre dimensioner, hvor vi har de fleste og bedste data. Og det at samle, forstå og bruge data på de aktiviteter, der foregår i byggeriet, er et af redskaberne til at arbejde med bæredygtighed, til at ændre adfærd og til træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Vi forventer at følge op på den sociale og økonomiske dimension i næste udgave af politikken – formentlig allerede i 2024.
Hvordan er politikken udviklet – har medlemmerne været inddraget, når den nu bl.a. omhandler dem?
Vi har – som da vi udviklede Bygherremanifestet (link) – inddraget vores medlemmer i processen gennem foreningens centrale organer, dvs. bestyrelsen, forpersonerne i vores faste udvalg og hele vores bæredygtighedsudvalg. Derudover har der været en løbende dialog med medlemmer, som har vist en særlig interesse for arbejdet. Vi mener derfor, at politikken afspejler de emner og udfordringer, som vores medlemmer står overfor. Og det er her, at vi bevidst sætter ambitiøse pejlemærker og mål for, hvor byggeriet – med bygherrerne i spidsen – skal bevæge sig hen og hvor hurtigt.
Politikken har indkredset fire problemområder i relation til miljøet. Hvad er bevæggrundene for dén prioritering?
Vores udgangspunkt er, at byggeriet skal bevæge sig relativt hurtigt mod en bedre balance ift. klimaet og miljøet. Vi har derfor taget udgangspunkt i det videnskabelige grundlag ift. klimaet, miljøet, energi- og ressourceforbruget og brugen af kemi i byggeriet og biodiversiteten. Fokus er defineret ved, at der inden for fire problemområder er sat en ambitiøs reduktionsmålsætning for byggeriet, som skal kunne agere inden for de planetære grænser senest i 2040. Inden for samme tidshorisont skal byggeriet være med til at flytte den såkaldte Earth Overshoot Day langt hen på året. Ved at fokusere på reduktioner har vi en mulighed for at bidrage til at indkredse og reducere de negative effekter af byggeri og anlægsarbejder, så de holder sig inden for de planetære grænser.
Der er sat nogle relativt få konkrete reduktionsmål i politikken – det lyder ikke så ambitiøst?
Det er korrekt, at der ikke er sat så mange reduktionsmål i den første udgave af bæredygtighedspolitikken. Det skyldes i høj grad, at der nok findes teoretisk forskning, som man kunne inddrage i målsætningen, men for at fungere skal målsætningerne både være konkrete og kunne sættes ind i en aktuel kontekst, hvor mange – fra meget forskellige udgangspunkter – skal løfte i flok. Ellers risikerer vi, at politikken blot bliver et uforpligtende statement eller et slag i luften, som ingen eller få af vores medlemmer ser som noget, de skal forholde sig til. Og i andre tilfælde foreligger der pt. ikke validt datagrundlag, som man kan fastlægge en baseline og opstille en målsætning ud fra. Vi arbejder selvfølgelig videre med at definere flere konkrete målsætninger sammen med forskningsinstitutionerne og branchen.
Et af de fire problemområder, der ikke har konkrete reduktionsmål, er kemi i byggeriet – er der særlige grunde til at fokusere på dette i politikken?
Kemi i byggeriet – og her taler vi primært om problematiske stoffer i byggematerialer – er generelt et uoplyst område og er omgærdet af meget lidt transparens. Der er ikke tradition for at interessere sig særligt meget for kemien, når der ses bort fra fx malinger og lignende produkter, hvor det har konsekvenser for indeklima og arbejdsmiljø. Som bekendt har de seneste årtier vist, at vores bygninger indeholder meget kemi, PCB og bly for eksempel, der gør genbrug eller genanvendelse af byggematerialer umulig og deponi uundgåelig, og den situation skal vi undgå i fremtiden, hvor vi skal arbejde med cirkularitet i byggeriet. Ydermere er der risiko for, at en større anvendelse af biobaserede byggematerialer også vil medføre brug af endnu mere kemi af hensyn til holdbarheden, også selvom det er en forældet tankegang. Endelig er der miljømæssige konsekvenser af både produktion og anvendelse af kemi, som vi i videst muligt omfang skal reducere.
Under reduktionsmålene peges der flere steder på regulatoriske rammer og mere eller mindre vedtagne politikker – både nationalt og internationalt, herunder EU. Burde man ikke være mere ambitiøse end dét?
Det er korrekt, at vi i flere tilfælde læner os op ad politikker og aftaler, som allerede er indgået, og som ofte er et udtryk for kompromiser. Mange af aftalerne har mål og delmål, som ikke nødvendigvis korresponderer med målsætningen i bæredygtighedspolitikken frem mod 2040. Vi går i nogle tilfælde videre mere ambitiøse målsætninger, og det er vores forventning, at mange af de indgåede aftaler vil skulle revideres flere gange i takt med, at både 2030, 2035 og 2040 nærmer sig. På tilsvarende vis vil vi sammen med medlemmerne løbende skulle revurdere bæredygtighedspolitikkens målsætninger i takt med, at vi får flere data og kan se, hvor hurtigt eller langsomt udviklingen går. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at bæredygtighedspolitikken gerne skal kunne dække over hele spændvidden i vores medlemskreds – fra de offentlige medlemmer i politisk styrede organisationer til private medlemmer, som på en række områder har friere rammer til at træffe beslutninger.
Af politikken fremgår det, at den både skal rette sig indad mod medlemmerne, men samtidig udad mod branchen og samfundet, forstået som brugerne og politikerne. Hvad betyder dette helt konkret?
Vi har som medlemsforening vores primære fokus på, hvad der hjælper vores medlemmer. Det gælder både, når det handler om, hvordan de får hverdagen til at fungere, og når det gælder rammerne for deres aktiviteter. Bygherrerne er som bekendt et vigtigt led i en værdikæde, hvor resten af kæden skal kunne levere på de ønsker og krav, som brugerne og bygherrerne opsætter. Det betyder, at vi i fællesskab har en interesse i at markedet fungerer i en ny virkelighed. Bygherrerne er i høj grad dem, der sætter dagsordenen, og for at værdikæden skal kunne levere, skal der være klare spilleregler, et tilstrækkeligt kompetenceniveau og transparens ift. forventninger, krav og målsætninger. Derfor skal den øvrige del af branchen kende bygherrernes ståsted og strategier, så de kan indrette deres ydelser og produkter efter dette.
Desuden skal vi løbende vurdere, om vi har de rette rammebetingelser for at kunne skabe en bæredygtig udvikling af byggeriet. Det gælder ikke kun ift. bygningsreglementet, men også ift. andre regulatoriske rammer, som skal udvikle sig i takt med den nødvendige omstilling af vores samfund. Derfor er politikken også tænkt som et dialogredskab ift. brugerne og politikerne, som i sidste ende skal være med til at ændre adfærd og skabe rammer, der arbejder for og ikke imod omstillingen.
Hvordan tænkes bæredygtighedspolitikken anvendt ude hos medlemmerne?
Det er forhåbningen, at politikken sammen med Bygherremanifestet kan blive en inspirationskilde for medlemmerne til at være ambitiøse, når de skal arbejde med egne strategier, planer og projekter. Inspirationen kan fx ligge i overvejelser om udviklingen af porteføljer, en ny cirkularitet i byggeriet, en større omsorg for klimaet, miljøet og biodiversiteten og en mere ansvarlig omgang med jomfruelige ressourcer og brug af kemi i byggeriet. Mange af vores medlemmer er allerede godt i gang på hver deres måde, og vil kunne genkende sig selv i flere af elementerne i politikken. Men de fleste vil også kunne få øje på elementer, som måske ikke aktuelt fylder så meget i hverdagen. Og så håber vi selvfølgelig på, at vi får nogle gode debatter i medlemskredsen, hvor medlemmer inspirerer hinanden til at nå i mål med byggeri og anlægsprojekter, der på sigt kan holde sig inden for de planetære grænser. Vælger man at ignorere udfordringerne, taber man i konkurrencen i markedet og risikerer at blive irrelevant som aktør i fremtiden.
Alene i Danmark står bygherrer for indkøb af trecifrede milliardbeløb til nybyggeri, renoverings- og anlægsarbejde, som samtidig er noget af det arbejde, der er mest klimabelastende. Bygge- og anlægsbranchen står for 40% af råstof- og materialeforbruget, genererer 30% af affaldet, og forårsager 25-33% af de væsentligste skader på miljøet i Danmark. Som professionel bygherre er du en vigtig beslutningstager, og i dine aktiviteter og dit værdisæt kan du gøre en mærkbar forskel i udviklingen – både i en dansk og global kontekst.
En lang række bygherrer arbejder allerede i dag med at bygge bæredygtigt og nogle arbejder med certificeringer af byggerier som fx DGNB. Men ved at arbejde strategisk med FN’s Verdensmål skabes også nye muligheder og dynamikker, der sætter byggeriet ind i en ny og bredere samfundsmæssig forståelsesramme – en ramme, hvor ansvar og effekter af beslutninger følges ad. Ved at skabe business cases med flere bundlinjer og bæredygtige løsninger, og ved at gå foran og fokusere på fremtidssikring og værdiskabelse, kan du som professionel bygherre opnå fordele på vegne af de brugere, du bygger til, dine samarbejdspartnere og dig selv, samtidig med at du aktivt bidrager til at skabe og påvirke et velfungerende marked på bæredygtige vilkår og betingelser
Læs FN’s 17 officielle verdensmål her
Kilde: Energistyrelsen 2015
Med baggrund i FN’s 17 verdensmål og de underliggende delmål, har Bygherreforeningen udarbejdet en række pejlemærker, som er en oversættelse af de enkelte verdensmål til en bygherres univers. Pejlemærkerne er samlet i et manifest, som er et redskab, du som professionel bygherre kan bruge når du skal vurdere dine egne muligheder og målsætninger for bæredygtige tiltag samt i dialogen med andre parter i værdikæden
FN’s verdensmål afspejler en kompleks virkelighed, og derfor har vi fremhævet 8 mål, som vi ser som særligt oplagte pejlemærker for dig at starte med at overveje. Her peger vi især på mål # 13, som i særlig høj grad forholder sig til klimaindsatsen, der både på globalt og nationalt plan ses som en grundlæggende udfordring, og samtidig har en afsmittende effekt på en række af de øvrige mål. Men grundtanken er, at du som bygherre på sigt forholder dig til alle målene, sætter dem i forhold til din egen organisation og forsøger at vurdere sammenhænge og afhængigheder mellem de forskellige mål og delmål, for dermed at komme hele vejen rundt om prioriteringen af egne muligheder.
Bygherreforeningens bestyrelse besluttede i starten af 2019 at gøre FN’s 17 Verdensmål til en mærkesag for foreningen, og pejlemærkerne og manifestet er udarbejdet i samarbejde med bestyrelsen, foreningens faste udvalg, medlemmer og sekretariatet.
Manifestet stilles frit til rådighed for bygherrer, og det er frivilligt og i hvilken udstrækning man som bygherre ønsker at bruge det.
Klik her for at downloade manifestet
1.Hvorfor skal bygherrer arbejde med verdensmål?
Bygherrer har et stort ansvar, fordi de igangsætter, indkøber og renoverer bygge- og anlægsprojekter for trecifrede milliardbeløb alene i Danmark. Byggeriet udgør et markant træk på klodens (og Danmarks) naturressourcer og råstoffer, samtidigt med at aktiviteterne genererer omkring en tredjedel af alt affald. Selvom de professionelle bygherrer udgør en forholdsvis lille gruppe af beslutningstagere, kan de gøre en mærkbar forskel – både i en dansk og global kontekst. Med manifestet er det forventningen, at bygherrerne kan sætte nye standarder for byggeriet i Danmark, fremfor at vente indtil problemerne for alvor viser sig og branchen bliver strammere reguleret. Med manifestet og en velovervejet prioritering af indsatsområder, mål og delmål, kan bygherrer blive en del af løsningen, fremfor at være en del af problemet.
2. Skal man forholde sig til alle 17 verdensmål eller kan man prioritere?
Som udgangspunkt gælder det, at verdensmålene skal ses i sammenhæng – som indbyrdes afhængige. Men i Bygherreforeningen vurderer vi samtidig, at der vil være mål, der er mere relevante for bygherrer end andre. I processen frem til udarbejdelsen af manifestet har de involverede parter, herunder bestyrelse, udvalgsformænd og medlemmer, peget særligt på 8 ud af de 17 verdensmål, som forventes at blive de mest anvendte pejlemærker, og derfor er fremhævede i manifestet. Heraf anses mål #13 som et yderst vigtigt mål, da klimaindsatsen vil blive afgørende for hele klodens udvikling – og dermed opfyldelsen af mange af de øvrige mål.
3. Hvorfor har Bygherreforeningen udarbejdet et manifest?
I kraft af deres særlige rolle har bygherrer mulighed for at drive den bæredygtige udvikling i sektoren. Det handler både om at tage ansvar for at nå klimamålene, men også om at der er en stor risiko forbundet med ikke at tænke tilstrækkeligt med bæredygtighed ind i fremtidige investeringer. Derfor besluttede Bygherreforeningens bestyrelse i starten af 2019 at gøre FN’s 17 Verdensmål til en mærkesag for foreningen, og på baggrund heraf udarbejde et manifest, der giver en retning for professionelle bygherrer, som ønsker at tage stilling til og implementere verdensmålene i sine aktiviteter.
4. Hvordan kan manifestet bruges af bygherrer?
Manifestet er en oversættelse af verdensmålene til bygherreuniverset, og er dermed tænkt som et redskab, der kan bruges til afklaring af ens muligheder for at arbejde med verdensmålene i egne aktiviteter og beslutninger. Derudover er det tænkt som et fundament og redskab, der tager udgangspunkt i bygherrens krav og ansvar, og som du som bygherre kan bruge i dialogen med samarbejdspartnere i resten af værdikæden.
5. Kan man som bygherre få hjælp til at arbejde med verdensmålene i egen organisation?
Som bygherre bør man vurdere, på hvilken måde og på hvilket niveau, man gerne vil arbejde med verdensmålene. Her er det en god idé at tage udgangspunkt i, hvordan man allerede arbejder med bæredygtig i sin organisation – strategisk, taktisk og/eller operationelt. Mange organisationer ønsker at holde det strategiske arbejde internt, da det fx kan indeholde forretningsstrategier og konkurrencemæssige overvejelser, mens det på det mere taktiske og operationelle niveau, hvor strategien skal udmøntes i konkrete handlingsplaner og projekter typisk er mulighed for større åbenhed og dialog med andre, herunder rådgivere. Uanset hvilke overvejelser man gør sig og på hvilket niveau, man vælger at arbejde med verdensmålene, kan man søge råd om processen hos Bygherreforeningen eller private rådgivere, der udbyder procesrådgivning. Kontakt os for at høre nærmere.
6. Hvad kan jeg forvente af Bygherreforeningens arbejde med verdensmålene fremadrettet?
Med udgangspunkt i manifestet vil Bygherreforeningen fremadrettet arbejde med at udvikle metoder, paradigmer og værktøjer, der kan støtte bygherrer i processen med at omstille egne aktiviteter og beslutninger, så de understøtter opfyldelsen af verdensmålene. Dette kan bl.a. omfatte metoder til selvevaluering ift., hvilke bæredygtighedstiltag, der allerede er i spil og med hvilke der kan suppleres – på et strategisk, taktisk og operationelt niveau. Eller det kan omfatte hjælpeværktøjer som fx modelbyggeprogram, hvor mål og delmål bliver konkretiseret som ramme for det konkrete projekt. Men det kan også omfatte erfaringsudveksling på tværs af medlemskredsen, så alle gode idéer og erfaringer kommer i spil. Sidst, men ikke mindst, vil vi i Bygherreforeningen fortsat arbejde for, at rammebetingelserne for at bygge bæredygtigt videreudvikles, så intentionerne i videst muligt omfang kan realiseres i overensstemmelse med verdensmålene – både for bygherrerne, resten af værdikæden og samfundet som helhed
Hvis du ønsker mere information om Bygherreforeningens arbejde med bæredygtighed, kan du kontakte:
Graves K. Simonsen, gks@bygherreforeningen.dk.
Tlf.: (+45) 2030 2750
Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke
Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev
