Follow a manual added link
Indsatsen
Follow a manual added linkVærktøjer
Værktøjer
og metoder
Follow a manual added link
Cases og inspiration
Værktøjer til bygherrens lærlingeindsats
Som bygherre har du muligheden for at stille dig i spidsen for, at flere bliver fagudlært på dit byggeri. Vi introducerer her en systematisk tilgang, der i forskellige faser understøtter dine samarbejdspartnere i at tiltrække og fastholde lærlinge. Tilgangen er udviklet på baggrund af erfaringer og praksis.
I videoen til højre kan du se en gennemgang af de elementer, som tilgangen indeholder, og høre, hvordan andre bygherrer har grebet det an.
Systematikken kan ses i figuren herunder. Hold musen over, eller klik på de forskellige trin for at komme videre til værktøjerne:
1
Eksempel på en lærlingeklausul, guide til oplæringskravet i udbudsloven og beregning af måltal
2
Viden om hvordan du skal bruge lærlingeplanen og en skabelon til planen
3
Link til indberetning til Landsbyggefonden
4
Plan for opstartsmøde og eksempel på en dagsorden
5
Eksempler på lærlingeskilt, rekruttering og branding
6
Gode råd til opfølgning på lærlingeplanen
7
Viden og inspiration til afholdelse af lærlingecafé
Stil krav i dit udbud
Med ændringerne i Udbudsloven er der fra 1. juli 2022 indført et såkaldt ’oplæringskrav’. Det betyder, at offentlige bygherrer på bygge- og anlægsprojekter over en vis størrelse samt af en vis periode har en pligt til at stille krav til oplæring i forbindelse med kontrakten. Som bygherre kan du i dit udbud sikre, at der uddannes lærlinge på dit byggeri. Gerne så mange som muligt samtidig med, at der sikres en god uddannelseskvalitet.
Er du privat bygherre?
Som privat bygherre kan du lade dig inspirere af klausulen i de tilbud du indhenter.
I dette afsnit gives en kort gennemgang af principperne omkring oplæringskravet i udbudsloven.
Hvilke projekter er omfattet?
Oplæringskravet gælder for bygge- og anlægsprojekter i Danmark. Kontraktlængden på byggeriet skal være minimum 6 måneder, og det gælder for projekter over tærskelværdi i udbudsloven (pt. ca. 40 mio. kr. men 5 mio. kr. i tilbudsloven).
De tre krav til klausulen
Der er følgende overordnede betingelser til de krav, bygherren stiller i udbudsmaterialet. Klausulen skal:
- Være knyttet til kontraktens genstand.
- Fremgå af udbudsmaterialet.
- Være i overensstemmelse med EU-retten.
Det betyder i praksis, at bygherren kun må stille krav om oplæring, som reelt kan gennemføres på byggepladsen. Og at det skal være en del af udbudsmaterialet, hvor tilbudsgivere får indsigt i kravene.
I forhold til EU-retten skal ordregiver i henhold til ligebehandlingsprincipper sikre, at eventuelle udenlandske aktører har en chance for at byde på lige vilkår med danske tilbudsgivere. Dette uddybes senere.
Er der tilfælde, hvor loven ikke gælder de omfattede projekter?
Tidligere har der været krav til offentlige udbydere om et ’følg-eller-forklar-princip’. Det er nu afløst af nogle enkelte undtagelsesbestemmelser. Det betyder at bygherren kan fravige kravet, men kun hvis anvendelsen af personer under oplæring
- Medfører en sikkerhedsrisiko,
- Ikke egner sig til gennemførelse af kontrakten eller
- Strider mod anden lovgivning.
Det vil altså kun være i helt særlige tilfælde, at et bygge- og anlægsarbejde ikke egner sig til at have lærlinge eller en anden form for oplæring.
Hvilke typer af oplæring er der tale om?
Oplæringskravet er formuleret således i lovens forarbejder:
Med personer under oplæring menes personer under uddannelse inden for uddannelser, der er godkendt af myndigheder eller arbejdsmarkedets parter, og hvor praktik-, elev- eller lærlingeforhold indgår som del af uddannelsen, eller personer under anden oplæring. Det er imidlertid ikke et krav, at personen færdiggør sin oplæring i løbet af den pågældende offentlige kontrakt.
Der angives 4 typer af uddannelse til opfyldelse af oplæringskravet i loven Lov om erhvervsuddannelser.
- Lov om forberedende grunduddannelse.
- AMU-kontraktuddannelser.
- Lov om integrationsgrunduddannelse.
- Øvrige oplæringsordninger, hvor personen opnår den nødvendige faglighed til efter endt oplæring at kunne varetage de pågældende opgaver selvstændigt.
De fire af kategorierne henviser til helt specifikke uddannelser, som det kan være relevant at gøre brug af.
Der er en øvrig kategori, ‘anden oplæring’, der er mere åben. Konkurrencestyrelsen uddyber den således:
‘Anden oplæring’ kan eksempelvis være oplæring under kontraktpartens opsyn med henblik på, at personen opnår den nødvendige faglighed til efter endt oplæring at kunne varetage de pågældende opgaver selvstændigt.
Bygherren kan vælge blandt disse forskellige typer og sætte specifikke måltal op for de enkelte kategorier. Dette uddybes i det næste afsnit.
Dertil er det vigtigt, at bygherren – for at sikre EU-rettens ligebehandlingsprincipper – beskriver uddannelsesmodellerne, så udenlandske aktører kan udfylde kravet med lignende ordninger. Man skal altså beskrive den pågældende uddannelsesordning, og hermed den omfattede persongruppe, på en sådan måde at omfanget af uddannelsesordningen og de krav, der ligger heri, kan læses og forstås selvstændigt, uden at man har kendskab til den pågældende danske uddannelsesordning.
Bygherren kan stille krav om specifikke uddannelser
Bygherren kan som ordregiver beslutte, hvilke af ovenstående kategorier, der stilles krav om i det konkrete udbud. Det er en konkret vurdering på det konkrete projekt, hvilke hensyn der skal tages. Det er altså bygherren, der bestemmer, hvilke uddannelser, der efterspørges.
Det betyder også, at bygherren derfor kan vælge blandt de forskellige uddannelseskategorier. Bygherren kan altså godt vælge alene at efterspørge lærlinge til opfyldelse af oplæringskravet eller bede om lærlinge til specifikke håndværksfag.
Udarbejd en lærlingeplan
Lærlingeplanen udarbejdes af total eller hovedentreprenør i opstartsfasen af byggeprocessen. Herefter skal den godkendes af bygherren, for at sikre at måltallet fra udbuddet og kontrakten opfyldes.
Følg op på lærlingeplanen på byggemøder
Følg løbende op på måltal og tilretning af lærlingeplanen gennem hele byggeriet. Lærlingeplanen skal, ligesom byggeriets tidsplan, justeres løbende fordi der kan opstå ændringer i løbet af byggeriet. Erfaringer viser, at der skal følges op på lærlingeplanen minimum én gang om måneden på byggemøderne. Fx som et fast punkt under bemanding.
Lav status på lærlingeplanen ved afslutning af byggesag
For at sikre at leverancen om antal lærlingeårsværk er i hus skal entreprenør ved byggesagens afslutning aflevere en samlet status til bygherren.
Indberet til Landsbyggefonden
Hvis byggesagen er støttet af Landsbyggefonden skal du som almen bygherre huske at indberette tallene til fonden. Brug denne beregningsmodel
Afhold opstartsmøde om lærlinge
Et møde om lærlinge for alle de entreprenører og underentreprenører, der skal have lærlinge med i deres produktion på byggesagen, er et vigtigt element i et systematisk arbejde med lærlinge. På mødet giver du dine samarbejdspartnere viden om, hvorfor det er en vigtig indsats for jer som bygherre, hvordan der vil blive fuldt op på måltallet, forventninger, m.m. Det er en god ide også at invitere den lokale erhvervsskole med samt eventuel boligsocial indsats, så der også kan etableres samarbejde om lokale lærlinge.
Mødet skal afholdes i opstartsfasen af et byggeprojekt og kan vare 1,5 time.
Brug lærlingeindsatsen til branding
Bygherreforeningens erfaringer har vist, at det kan være fordelagtigt at bruge lærlingeindsatsen til at brande sit byggeri, både i forhold til at positionere sig som en bygherre, der tager samfundsansvar, og i forhold til at tiltrække arbejdskraft med sit byggeprojekt. Et godt image kan desuden skabe goodwill fra lokalområdet og politikere, og kan sågar være med til at afmontere kriser i højere eller mindre grad.
Brandingen kan fx foregå via lokalpressen, beboerbladet, igennem tekst og billeder på sociale medier, gennem skilte eller bannere på byggepladsens hegn, og meget mere.
Hæng skilte op på byggepladsens hegn, der italesætter lærlingeindsatsen
Som en del af en brandingen kan man hænge et skilt op på byggeriets plankeværk eller ved byggepladsens indgang, hvor der står, hvor mange lærlinge, der har været på byggeprojektet. Det kan skabe et positivt image udadtil, og det erfaringer viser også, at det også er med til at sætte fokus på indsatsen indadtil ved at visualisere en fælles målsætning. Derudover sender det et signal til omverdenen om, at man har fokus på lærlinge på byggeriet.
Man kan også hænge bannere op, der reklamerer for konkrete erhvervsuddannelser, der er relevante for byggeprojektet, som illustreret på billedet.
Brug dit byggeri som omdrejningspunkt for rekruttering
Erfaringer viser, at det har god effekt at bruge byggeriet som omdrejningspunkt for et jobopslag med en læreplads. Det er interessant for de unge at vide, hvad de skal være med til at bygge, og hvem de skal bygge for – de bliver motiverede, og det kan på den måde gøre de byggefaglige erhvervsuddannelser mere interessante, attraktive og meningsfulde.
Understøt dine underentreprenører med rekrutteringskampagner
Du kan hjælpe dine underentreprenører med at få flere lærlingekandidater ved at opfordre dem til at slå lærepladser op på forskellige portaler og platforme, ligesom man gør i andre brancher. De unge, der er udenfor uddannelsessystemet og er i tvivl om hvad de skal, kan starte i lærlingeforløbet og derefter gå videre til grundforløbet på erhvervsskolerne. De behøver altså ikke at have været på skolebænken inden de kan blive lærlinge. Ved at slå stillinger op på portaler og platforme, der er tilgængelige for alle, får man fat på en bredere målgruppe og dermed flere ansøgere at vælge i mellem.
Her kan du slå en læreplads op:
- Appen Zeeker (en rekrutteringsapp med særligt fokus på lærlingepladser i byggeriet)
- Jobindex
- Lærepladsen.dk
- Bebyggelsens hjemmeside
- Boligselskabets hjemmeside
- Banner eller skilt på byggepladsens hegn
- På bygherres hjemmeside med et link til entreprenørs opslag
Understøt dine underentreprenører med rekrutteringskampagner
Du kan hjælpe dine underentreprenører med at få flere lærlingekandidater ved at opfordre dem til at slå lærepladser op på forskellige portaler og platforme, ligesom man gør i andre brancher. De unge, der er udenfor uddannelsessystemet og er i tvivl om hvad de skal, kan starte i lærlingeforløbet og derefter gå videre til grundforløbet på erhvervsskolerne. De behøver altså ikke at have været på skolebænken inden de kan blive lærlinge. Ved at slå stillinger op på portaler og platforme, der er tilgængelige for alle, får man fat på en bredere målgruppe og dermed flere ansøgere at vælge i mellem.
Her kan du slå en læreplads op:
- Appen Zeeker (en rekrutteringsapp med særligt fokus på lærlingepladser i byggeriet)
- Jobindex
- Lærepladsen.dk
- Bebyggelsens hjemmeside
- Boligselskabets hjemmeside
- Banner eller skilt på byggepladsens hegn
- På bygherres hjemmeside med et link til entreprenørs opslag
Hjælp din entreprenør med at fastholde lærlinge
Der er et stort frafald blandt lærlinge, også under deres oplæringsperioder. Som bygherre er du arbejdsgiver, og har dermed et medansvar for, hvordan dine medarbejderes psykiske arbejdsmiljø og trivsel er. Vi har samlet op på, hvad man som bygherre kan gøre for at hjælpe sine entreprenører med at skabe bedre rammer for trivsel og motivation hos deres lærlinge og dermed bedre mulighed for at fastholde dem:
- Man kan afholde et møde med de byggeledere, svende, mestre og lærlinge, der går på pladsen, hvor man italesætter det psykiske arbejdsmiljø. Det er særligt lærlinge, som er nederst i hierarkiet, der er udsatte, hvis der er en hård tone på pladsen.
- Man kan foreslå, at alle virksomheder på pladsen, der har læresvende, får et AMU-kursus EUD-Praktikvejledning – for den daglige oplærer (49234) Varighed: 1 dag. Det er gratis og varer en dag.
- Bygherren kan igangsætte initiativer, hvor alle lærlinge på byggepladsen bliver involverede og får mulighed for at indgå i en form for fællesskab. Undersøgelser peger i retningen af, at fællesskab skaber trivsel, motivation og dermed bedre fastholdelse. Flere bygherrer i Netværket har forsøgt sig med en såkaldt “Lærlinge Cafe”, hvor lærlinge på tværs af virksomheder bliver samlede en gang om måneden til en times møde, hvor de møder hinanden og får oplæg om fx byggeriets fremdrift, hvad det er for en type renovering, byggematerialer, den grønne dagsorden, digitalisering, og meget mere. Der kan også arrangeres samtalerunder, hvor lærlingene fortæller om deres egne opgaver. Bygherreforeningen arbejder løbende på at indsamle cases og gode eksempler på sådanne initiativer. Læs her om Life Fondens arbejde med Life campus byggeriet i Lyngby, hvor en cafe for lærlinge blev skrevet ind i udbuddet.
Følg op på byggemøder
Opfølgningen på lærlingeplanen kan være et fast punkt på byggemøderne i forbindelse med at der gennemgås bemanding på pladsen. Andre har også haft gode erfaringer med, at opfølgningen sker en gang om måneden på byggemøderne.
Afhold lærlingecafé
Bygherren kan med fordel afholde en lærlingecafé, der kan være med til at skabe socialt sammenhold, et bedre læringsmiljø og dermed stærkere tilknytning i blandt lærlingene på byggepladsen. Lærlingecaféen sker i samarbejde med entreprenøren, og kan fx blive skrevet ind i udbuddet.
Her kan du læse om nogle af de erfaringer, der er blevet gjort hos forskellige bygherrer
En række udviklingsprojekter
Bygherreforeningen har arbejdet med lærlingedagsorden i et program siden 2019, og udviklet Bygherrens Lærlingeindsats, der er en omfattende metode og systematik, som understøtter bygherren i at skabe flere lærepladser på deres byggepladser og dermed tage aktiv ansvar for branchens udvikling. Indsatsen skal ses som en konkret måde hvorpå bygherren kan arbejde med social bæredygtighed.
Programmet bygger bro mellem de mange parter, som skal samarbejde for at få flere faglærte i byggeriet, og har på nuværende tidspunkt skabt lærepladser på 55 byggepladser fra hele landet, der tilhører 33 af de største private, offentlige og almene bygherrer. Når alle projekterne er afsluttet, vil vi nå op på ca. 545 lærepladser eller derover.
2019-2021:
Videncenter for Praktikpladser for Unge på Store byggerier – VPUS
Projektet sigtede på at øge antallet af lærlinge til 6-12 pct. på store bygge- og anlægsprojekter hos bygherrer, som havde indgået partnerskaber med Bygherreforeningen. Det handlede om at få omsat de frivillige aftaler og klausuler, som bygherren har med sine entreprenører om at øge antallet af lærlinge på bygge- og anlægsprojekter. Fokus var på byggesager med projektsum på over 50 mio. kr. Desuden var der fokus på at hjælpe unge ind i branchen samt at understøtte arbejdet med at sikre dem en læreplads. Projektet genererede 188 lærepladser, svarende til 115 lærlingeårsværk. Projektet var støttet af Region Hovedstaden, Region Sjælland og Grundejernes Investeringsfond. VPUS-projektet fik i 2020 en tillægsaftale med Region Hovedstaden om at øge fokus på sparring og implementering af yderligere lærlingeindsats på Region Hovedstadens sygehusbyggerier.
2021-2023:
Tillid til lærepladser
”Tillid til lærepladser” byggede bro mellem de mange parter, som skal samarbejde for at få flere faglærte i byggeriet herunder bygherrer, entreprenører, erhvervsskoler, boligsociale indsatser med flere. Geografisk omfattede projektet Region Sjælland, og formålet var at understøtte, at flere unge fik en håndværkeruddannelse med kompetencer inden for grønne renoveringer, som er essentiel for den bæredygtige omstilling i byggeriet. Fokus var på de bygherrer, som sammen med deres entreprenører skulle understøtte, at flere unge fik adgang til lærepladser. Projektet var støttet af Region Sjælland.
2021-2024:
Bygherrer skaber lærepladser
”Bygherrer skaber lærepladser” skal bidrage til, at det politiske krav i den grønne boligaftale om 14 % lærlinge på almene bygge- og renoveringsprojekter realiseres. Der samarbejdes med 15 almene boligselskaber fordelt over hele landet samt BL – Danmarks Almene Boliger, Landsbyggefonden og AlmenNet. Her udvikler vi metoder og værktøjer, som bygherrer, entreprenører, boligsociale indsatser og erhvervsskoler kan bruge til at sikre, at kravet om 14 % lærlinge bliver til virkelighed. Ifølge den politiske aftale skal kravet kunne generere 3.400 lærepladser på landsplan. Metoder og værktøjer fra indsatsen udbredes til gavn for alle typer af bygherrer, der vil arbejde med uddannelse af faglærte. Indsatsen skal desuden hjælpe byggebranchen til at rekruttere og fastholde unge og unge voksne. Projektet er støttet af Trygfonden, Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden.
Mette Kristensen
Senior projektleder
Mette Kristensen er seniorprojektleder i Bygherreforeningens projekt Bygherre skaber lærepladser, med ansvar for daglig ledelse af projektet, i samarbejde med bygherrer og øvrige aktører om rekruttering af unge til byggerier. Mette har bred erfaring fra udviklingsprojekter om kvalitet, motivation og fastholdelse og lærlinge på erhvervsuddannelserne, samt erfaring med lærepladspladsopsøgende arbejde og match af elever til virksomheder indenfor inden for bygge- og anlæg uddannelserne. Mette er uddannet cand.scient.anth. fra Københavns Universitet.
Telefon: (+45) 2096 8403
Mail: mek@bygherreforeningen.dk
Freya Ghadban Andersen
Kommunikationskonsulent
Freya er kommunikationskonsulent i Bygherreforeningen. Freya arbejder med foreningens kommunikation på tværs af medier. Freya er uddannet cand.comm fra Roskilde Universitet.
Telefon: (+45) 9310 4422
Mail: fra@bygherreforeningen.dk
Gitte Aarrejarvi Jensen
Senior konsulent
Gitte er seniorkonsulent på projektet ’Bygherrer skaber lærepladser’. Hun understøtter bygherren og entreprenørerne i at få udviklet og implementeret lærlingeindsatsen i deres organisationer. Gitte er uddannet Cand. Com med speciale i International Udvikling – med fokus på social adfærd. Hun har de seneste 12 år arbejdet som konsulent i den almene sektor, hvor hun har arbejdet med fysisk-social sammentænkning, boligsociale projekter og helhedsplaner, beboerdemokratiet, facilitering og kommunikation.
Telefon: (+45) 5045 3903
Mail: gar@bygherreforeningen.dk
