Dialogværktøj: Pædagogik, didaktik og organisering - skolens organisering

Skolens organisering

Den overordnede organisering af skolen pædagogisk og fysisk er afgørende for, hvordan I kan placere skolens rum og funktioner bedst muligt. Derfor bør I overveje, hvordan I kan skabe den mest hensigtsmæssige organisering af skolen i forhold til både klassetrin og årgange, og i forhold til faglokaler, fritidstilbud og skolens øvrige rum og funktioner.

I nogle tilfælde kan skolens organisering været givet på forhånd. Fx hvis I har en særlig strategi for læring i kommunen, I skal leve op til, eller hvis der er tale om renovering eller tilbygning på en eksisterende skole. Uanset projektets karakter er det dog vigtigt, at I tager stilling til organiseringen.

Her spiller skolens vision og jeres principper for pædagogik og didaktik en væsentlig rolle. Organiseringen af skolen afspejler en konkretisering af strategien og den pædagogiske vision. Organiseringen skal således sikre, at jeres ønsker rent praktisk kan lade sig gøre i dagligdagen. Fx holder inventar ikke så længe som skolens mure, og derfor er det væsentligt, at I på dette tidspunkt sætter fokus på skolens struktur og placering af de tekniske installationer. Ligesom det har betydning, hvor årgangene er placeret, og hvor de faglige funktioner er placeret i forhold til årgangene.

I kan derfor gøre jer overvejelser om, hvordan I sikrer et godt flow i skolen, så eleverne kan finde rundt og bevæge sig naturligt mellem de forskellige lokaler, faciliteter og uderum. Samtidig kan I overveje, hvordan I inddeler skolen i forhold jeres opstillede læringsstile og læringsmål. Og hvordan I sikrer trivsel, tryghed og stimuli for alle typer af elever. Det er også her, I bør overveje, hvordan I sikrer en optimal udnyttelse af skolens kvadratmeter – også uden for skoletid – og hvordan skemalægningen skal ske.

Tilbage til dialoghåndbogen

Tilbage til pædagogik, didaktik og organisering

Formålsbeskrivelser

For at skabe den mest hensigtsmæssige organisering af skolen, kan I overveje at lave formålsbeskrivelser for de enkelte afdelinger og for den måde, I ønsker at inddele skolen. I kan drøfte, hvad skolen skal kunne tilbyde eleverne på de forskellige klassetrin, og hvilke behov de forskellige aldersgrupper har.

Formålsbeskrivelser for skolens afdelinger

Når I arbejder med formålsbeskrivelser kan I opstille nogle retningslinjer for, hvad der kendetegner de forskellige afdelinger hos jer fx:

Indskoling: Lidt kategorisk er det indskolingens primære opgave at lære eleverne at gå i skole. Principper som nærhed og tryghed kan være afgørende i den sammenhæng, ligesom der skal være mulighed for en høj grad af styring i undervisningen og overskuelighed i fællesarealerne.

Mellemtrin: I mellemtrinnet er der fokus på læring. Det er her den basale viden i de forskellige fag etableres, og derfor kan opmærksomheden rettes mod, hvordan dette understøttes af skolens fysiske organisering. Samtidig begynder eleverne i mellemtrinnet at bevæge sig mere udenfor klasseværelset for at lave gruppearbejde. Dette skal organiseringen selvfølgelig også kunne rumme.

Udskoling: Udskolingen indeholder meget gruppe- og projektarbejde. Typisk fordi eleverne nu skal til at vendes mod et liv efter folkeskolen. Samtidig kan man begynde at bygge bro til lokale uddannelsesinstitutioner eller nærliggende virksomheder. Måske kan noget af undervisningen foregå uden for skolens område. Derudover er det vigtigt at tænke i attraktive studiemiljøer især i udskolingen for at motivere eleverne og fastholde dem på skolen.

Trivsel og motivation

Elevernes trivsel og motivation er et godt omdrejningspunkt for organiseringen af skolens aktiviteter. Her skal I være opmærksomme på, at elevernes behov i forhold til trivsel og motivation vil ændre sig igennem skoletiden. Og at ikke alle elever er ens. Det, der motiverer én elev, kan virke helt uoverskueligt for en anden. Overvej derfor, hvordan I kan understøtte elevernes behov på forskellig vis i skolens organisering fx i forhold til nicher og mulighed for afskærmning på lige fod med åbne arealer.

Inklusion og sårbare elever

Folkeskolen skal rumme mange forskellige elever og behov, og det er svært at tilgodese alle. Derfor er det en god ide at tage udgangspunkt i de sårbare elever. Sårbare elever kan både være børn med særlige udfordringer, men også børn, som falder inden for ”normalen”, men som har et stort behov for tryghed og faste rammer. Hvis I rummer disse børns behov, kan I skabe gode rammer for alle børn. På samme vis skal der være opmærksomhed på og plads til de særligt intelligente børn, som ofte ikke opdages og udfordres til strækkeligt i folkeskolen.

Sceneskift

For at tilgodese elevernes skiftende behov i løbet af skoletiden kan I overveje, hvordan I kan arbejde med ”sceneskift”. Det gælder både i forhold til skift fra et alderstrin til det næste, hvor elevernes læringsrum og undervisningsform kan skifte karakter. Men det gælder også i forhold til den enkelte skoledag. Her kan I drøfte, hvordan I kan placere fællesarealer, bevægelsesrum, formidlingszoner, laboratorier og værksteder og andre funktionsbestemte rum. Det kan hjælpe til, at eleverne ikke gror trætte i det samme lokale, men får mulighed for at bevæge sig rundt og opleve flere sider af skolen og blive stimuleret i deres hverdag og undervisning.

Skolens afdelinger og lærere

Ofte inddeles skolen i tre afdelinger – indskoling, mellemtrin og udskoling – men der ligger en række overvejelser i forlængelse af det, som I skal tage stilling til. Særligt bør skolen overveje, om den vil lade lærerne specialisere sig i at undervise de enkelte afdelinger, eller om den ønsker en tilgang, hvor lærerne følger de samme klasser gennem hele skoleforløbet. På den ene side er der mulighed for at lave mere aldersfokuseret undervisning, hvis lærerne kun underviser bestemte klassetrin. På den anden side kan det give eleverne mere tryghed, hvis det er de samme lærere, der følger dem igennem hele skoletiden. Alternativt kan skolen overveje at lave en hybrid af de to tilgange, hvor der er faste klasselærere i indskolingen/de mindste årgange, hvorefter der er årgangslærere. Inddelingen af skolen og lærernes specialisering har sammenhæng med, hvordan skolens fysiske organisering hænger bedst sammen.

Nest klasser i Aarhus kommune

Nest klasse er en pædagogisk praksis på Katrinebjerg Skolen i Aarhus Kommune, hvor børn med og uden autisme er en del af samme klassefællesskab. Undervisningen i en Nest klasser er tilrettelagt efter specialpædagogiske principper, som er til gavn for alle børn. Nest klasser bygger på værdier om, at børn er mere ens end forskellige og så vidt muligt bør lære og udvikle sig sammen. Nest klasserne oplever stor tilslutning og gode resultater fra trivsel og læring. Læs mere.

Trivselsundersøgelse

I kan sætte elevernes trivsel i fokus, når I planlægger, hvilken skole og hvilke fysiske læringsrum, I ønsker. Et væsentligt værktøj i denne proces kan være Dansk Center for Undervisningsmiljøs trivselsundersøgelser. Hele inklusionstankegangen er værd at have med i jeres overvejelser, og herunder om der følger de voksenressourcer med, der er nødvendige for at gennemføre forandringer i undervisningspraksis i de nye omgivelser. Læs mere.

Placering af faglokaler

Når I overvejer placering af skolens faglokaler, kan I tage udgangspunkt i elevernes behov. De yngste elever kan fx placeres nærmest de lokaler, de anvender, så de ikke skal bevæge sig langt væk fra deres trygge rammer. Modsat kan de ældste elever i udskolingen være fjernest fra deres relevante faglokaler. Det kan understøtte deres selvstændighed, at de kan bevæge sig mere frit omkring på skolen. Dog skal I være bevidste om, at for stor afstand til fx faglokaler for de ældste elever, kan være en barriere for at gennemføre tværfaglige projekter. Det kan også give udfordringer i forhold til valgfag i de praktisk-musiske fag i udskolingen.
Organisering af skolen og placering af lokalerne er dermed afgørende for, at elever på alle klassetrin får de mest hensigtsmæssige muligheder for at benytte skolens forskellige tilbud og funktioner.

Skemaplanlægning

Undervejs i projektet kan I teste, hvordan organiseringen kan fungere i praksis ved at starte skemalægningen af en skoledag. Skemaet kan hjælpe jer med at få et overblik over, hvordan og hvor meget skolen bliver brugt. Det kan I holde op imod den organisering, I ønsker og teste om den fungerer i praksis. I kan således fokusere på at sikre en optimal udnyttelse af skolens kvadratmeter og drøfte, hvordan underviserressourcer skal fordeles, så det ikke føles som en uoverskuelig opgave, når den nye bygning står klar.

Åbne læringsarealer

Nogle elever trives rigtig godt i de mere åbne læringsarealer, hvor en hel årgang er sammen med forskellige rumligheder. Erfaringer fra Aarhus Kommune viser fx, at mange børn i de helt små klasser har lettere ved at starte i skole, når skolens rum og organisering ligner mere det, de kommer fra i børnehaven. Det kan være at foretrække frem for pludselig at skulle lære at sidde på en stol hele dagen. Men de første erfaringer med disse rumligheder viser også, at det kræver stor selvdisciplinering af eleverne at skulle arbejde i større fællesskaber, og det kan især fagligt eller socioøkonomisk svage elever have svært ved. Derudover kræver det typisk mere af den enkelte at indgå i sociale relationer, og det er ikke lige nemt for alle elever. Så selvom projektorienterede læringsarealer åbner for et større fællesskab på tværs af årgange og dermed større social kontaktflade, kan det give andre elever sociale eller indlæringsmæssige udfordringer. Derfor bør I overveje, hvordan I kan rumme alle behov i jeres fysiske rammer.

Aktive rum og plads til variation

Har I behov for alle møbler? For at forhindre, at eleverne sidder for mange timer i samme i stilling og i stedet sikre, at ”den bedste stilling er den næste”, kan det være en ide at tænke i alternative møbler, trapper, vindueskarme osv. Overvej, om hver elev behøver en stol og et bord. Måske kan I skabe rum for, at undervisningen kan foregå på forskellige måder, hvis I har færre møbler og flere forskellige typer af rum både i stamlokaler og fællesarealer. På den måde får I mulighed for at flytte rundt og indrette undervisningen efter jeres skiftende behov.

Brug af lokaler

Faglokalerne er typisk skolens dyreste rum, men undersøgelser viser samtidig, at de har den laveste aktivitet i løbet af en skoledag. Det kan skyldes, at de er for funktionsbestemte, og at det kan være svært at undervise i andet end et bestemt fag som fx håndværk og design i et sådant faglokale. Derfor kan I drøfte, hvordan I kan skabe faglokaler, der kan rumme flere funktioner, men også, hvordan de kan integreres med andre lokaler, fx om musiklokalet kan åbne ind til en kantine eller ud til det fri, så der muliggøres koncerter eller andre former for optrædener med publikum. Og fx om en del af naturfagundervisningen kan foregå i et nærliggende uderum eller et fælles laboratorium (læs mere om dette under Skolens rum og funktioner).

Overvejelser til skolens organisering

– Hvordan vil vi inddele skolen?
– Hvad er vores læringsmål for indskoling, mellemtrin og udskoling?
– Hvor placerer vi faglokaler og fællesarealer, så de imødekommer de forskellige klassetrin?
– Hvordan sikrer vi tryghed i indskolingen?
– Hvordan skaber vi en afvekslende skoledag for mellemtrinnet?
– Hvordan kan vi øge motivationen hos de ældste elever?
– Hvordan er sammensætningen i elevgruppen hos os, er der særlige behov, vi skal tænke på?
– Hvordan sikrer vi trivsel hos alle elever?
– Hvordan sikrer vi mulighed for afskærmning for sårbare elever?
– Hvordan sikrer vi nære sociale relationer til lærere og andre elever?
– Hvordan sikrer vi den mest optimale udnyttelse af skolens kvadratmeter?
– Hvordan spiller den fysiske organisering sammen med skemalægningen?

Skolens organisering