• Faglokaler

En af udfordringerne ved klassiske faglokaler er, at de typisk er skolens dyreste lokaler både i opførelse og drift, mens de samtidig har en meget lav belægningsgrad. Derfor kan der være store fordele i at overveje, hvordan I kan sikre en øget brug af faglokalerne.

Faglokaler er primært de lokaler, som kræver særligt udstyr, og som dermed er fx naturvidenskabelige fag som fysik, kemi og natur/teknik eller praktisk-musiske fag som håndværk og design, billedkunst og madkundskab.

Det kan derfor være svært at lægge flere funktioner ind i faglokalerne, da det er nødvendigt, at de er meget specifikt indrettet til særlige funktioner. Men I kan overveje, om I, gennem fleksibel indretning, funktionalitet, navngivning, ejerskab og placering, kan skabe rum for, at lokalerne alligevel kan benyttes til flere funktioner og dermed opnå en øget anvendelse.

Tilbage til dialoghåndbogen
Tilbage til skolens rum og funktioner

Navngivning af lokaler

Det kan være en god ide at kalde lokalerne fagenes navne i første omgang, når I arbejder med organiseringen af den nye skole i projektgruppen og i mødet med brugerne. Også selvom I tænker på at lave dobbelt udnyttelse af lokalerne. Dermed sikrer I, at alle er enige om, hvilken type lokale, I omtaler – fx fysik- og kemilokaler, håndværk- og designlokalet osv. Undervejs i processen, når I har truffet beslutning om placering og organisering af faglokalerne, kan I ændre navnene til fx science lokalet, værkstedet osv.

Faglokaler

Faglokaler defineres her som lokaler, som kræver særligt udstyr fx:

– Billedkunst
– Biologi
– Fysik
– Håndværk og design
– Idræt
– Kemi
– Madkundskab
– Musik
– Natur/teknik

Billedkunst eller det kreative værksted?

Navngivningen af lokaler er ikke uvæsentlig. Erfaringer viser, at navnet på lokalet også kan få betydning for i hvor høj grad lokalerne bliver brugt, og hvilke ejerskabsfølelser, det giver brugerne. Må man fx kun have billedkunst i billedkunstlokalet? Eller kan alle bruge ”Det kreative værksted”, hvis det er ledigt?

Nytænkning af faglokalet

Faglokalerne behøver ikke i deres færdige udformning at relatere sig til et enkelt fag. Der er lavet spændende forsøg med fx at blande de naturvidenskabelige fag i et lokale med forskellige funktioner til forsøg, fremlæggelse, fordybelse osv. Faget håndværk og design kan også kalde på nytænkning. Fx i forhold til om lokalerne skal indrettes til henholdsvis sløjd, håndarbejde og billedkunst. I kan derfor overveje, om denne form for lokaler til de kreative og praktiske fag i stedet skal rumme værksteder med funktioner, som omfatter de forskellige fag, og dermed mulighed for at kombinere de forskellige faglige discipliner. I kan i den forbindelse bede faglærerne definere de færdigheder eleverne med fordel kan træne i de forskellige fag. Denne øvelse kan illustrere, hvor der er overlap mellem fagene, og hvor der er særlige behov.

Nytænkning af naturfag

Katafonden har arbejdet med projektet ”Nynaturfag”, som er blevet afprøvet på flere af landets skoler. Læs mere.

Funktion og fag

I forhold til faglokalerne er det væsentligt at se på behov og funktioner, før I sætter fokus på den fysiske udformning. Hvilken type aktivitet skal foregå i lokalet, og hvilket udstyr, opbevaringsplads og sikkerhed er der behov for i det pågældende rum? Faglokaler, især i forhold til de naturvidenskabelige discipliner og værksteder med maskiner, er underlagt en række arbejdsmiljømæssige sikkerhedsregler for afstand, udluftning mv. Det er en fordel at have dette med i overvejelserne fra begyndelsen. Læs mere i Byg til velfærds vidensbank.

Madkundskab opdelt i funktioner

Madkundskab rummer både en teori- og formidlingssituation, en madlavningssituation og en spisesituation. Kun madlavningssituationen kræver dog køkkenfaciliter med ventilation og således mere ”tunge” installationer. Traditionelt er alt foregået i samme lokale, men fx på Katrinedal Skolen i Københavns Kommune, har man lagt køkkenet bag en dør, som kræver særlig adgang, mens de øvrige funktioner, som knytter sig til faget, foregår i et mere fleksibelt område uden for køkkenet. Læs mere om Katrinedal Skolen.

Madkundskab er også på flere skoler kombineret med madproduktion til kantinen. Sådan at eleverne deltager i den professionelle produktion med de krævede arbejdstider. Fx på Søndervangskolen i Aarhus Kommune, som har et produktionskøkken, som også rummer madkundskab.

Faglokalernes placering

I forhold til faglokalernes placering på skolen kan I overveje, om de skal ligge centralt, om de skal ligge decentralt ved de relevante årgange, eller om de skal placeres, så de nemt kan tilgås uden for skoletid. Der kan være både fordele
og ulemper forbundet med placeringen. Hvis faglokalerne er placeret centralt, er de synlige for hele skolen, og kan dermed fremstå som levende værksteder og aktive rum. Det kan dog være dyrt og besværligt at lægge dem centralt i forhold ventilation, støj og lugtgener. Til gengæld kan de ved den tværfaglige undervisning få en bedre belægning. Samtidig er det lokaler, som oftest benyttes af fritidsbrugere og aftenskole, og der skal derfor være nem adgang til lokalerne uden for skoletiden, ligesom der kan være fordele i at knytte dem til udearealerne. Denne overvejelse hænger sammen med skolens øvrige organisering (læs mere om Pædagogik, didaktik og organisering).

Værksteder i fællesarealer

For at give flere adgang til værkstedsfunktioner, kan I vælge at lægge nogle af de knapt så krævende værkstedsfunktioner ud i fællesarealerne. Dermed kan de bruges af flere klasser. Hvis der fx er grove vaske placeret i fællesarealerne, kan det give mulighed for, at man kan være skabende og kreativ i flere fag. Hvis man fx har et forløb i dansk, som gør brug af kreative discipliner, er man ikke afhængig af adgang til et faglokale.

Sikkerhed og adgang

På grund af regler og sikkerhed er faglokaler ofte aflåst og kan kun bruges af særligt personale på skolen. For at sikre en højere grad af anvendelse af lokalerne, kan det være værd at overveje, om det kun skal være de funktioner, der kræver særlig uddannelse eller kendskab, der skal bag lås og slå. Resten af faciliteterne kan dermed indrettes mere fleksibelt, bruges af flere og sikre en bedre kapacitetsudnyttelse.

Overvejelser til faglokaler

– Hvilke funktioner har de enkelte fag behov for?
– Hvilke færdigheder skal eleverne træne i de forskellige fag?
– Kan vi tænke fag sammen i lokalerne?
– Hvor på skolen skal lokalerne placeres?
– Hvor meget opbevarings- og udstillingsplads er der behov for?
– Hvordan kan vi skabe nogle spændende faglige miljøer i faglokalerne?
– Kan vi tænke i værkstedsfunktioner flere steder på skolen?
– Hvordan sikrer vi, at lokalerne ikke står tomme i løbet af skoledagen?
– Hvordan sikrer vi god adgang for fritidsbrugerne?

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev