Digitale bygningsmodeller og tegninger

[av_breadcrumbs]

Værdien af at stille krav:

Erfaring viser, at digital projektering i bygningsmodeller giver bedre overblik og bedre kvalitet, i form af et bedre koordineret projekt.
Projekterings-samarbejdet i de digitale bygningsmodeller fungerer bedst i et tæt samarbejde, hvor fagmodellerne bliver samlet og løbende sammenlignes i en fællesmodel, og hvor kommenteringen foregår ved hjælp af BCF formatet. Derfor kan det også give værdi at stille krav om fælles projektkontor.
Erfaring viser, at både bygherre, brugere og driftsfolk har lettere ved at se og kommentere på løsningsforslag, når de vises i en 3D model. Derfor bør kommentering foregå direkte i IFC fællesmodellen, gennem et godt og brugervenligt værktøj, som opsamler kommentarerne ved hjælp af BCF formatet. Evt på projektweb, hvis det understøtter den funktionalitet.
De foreløbige erfaringer viser også at digitalisering af økonomi og tidsplanlægning giver bedre styring af projekter. Populært kaldet 4D og 5D BIM, eller blandt entreprenører: Virtual Design and Construction, VDC. Det dækker over anvendelsen af 3D BIM modeller, som grundlag for priskalkulationer, fakturering og tidsplaner, gerne kombineret med LEAN metoder og lokationsbaseret tidsplanlægning.
4D og 5D BIM kan foregå i software som samler modeller, priser og tidsplanlægning, eller der kan sættes workflows op som forbinder BIM software med kalkulations-software og tidsplanlægningssoftware. Værdien af 4D og 5d BIM ligger i høj grad i at få data ind fra byggepladsen hurtigere, i valide data, til brug for fremskrivninger og prognoser.

Opmærksomhedspunkter

I et udbud med separate kontrakter må man være opmærksom på grænsefladerne i den digitale projektering. Det skal defineres hvem der har ansvaret for hvilke objekter og fagmodeller hvornår. Det gælder særligt entreprenør- og leverandørprojektering. Her kan DiiKon/BIM7AA “leverance specifikation” være en hjælp, og den kan evt. omformuleres til en mere overordnet udbudstekst. Det er dog vigtigt at rette teksten mod dem der rent faktisk kan og skal projektere digitalt, så fx små og mellemstore virksomheder ikke kommer i tvivl om de kan byde ind.
Der skal også være styr på hvem der har ansvaret for hvilke egenskaber. Her kan DiKon/BIM7AA leverancespecifikation også være en hjælp til at afklare hvilke egenskaber der skal findes i modellerne, og hvilke der skal fremgå af beskrivelserne. Det er iøvrigt teknisk muligt, men ikke særligt udbredt at linke bygningsdelsbeskrivelser til modellernes objekter.
Kravet i AB systemet om at anvise hvilket projektmateriale der har forrang, kan med fordel deles op pr. kontrakt, således at rådgiverteamet i en totalrådgivning skal give modellen forrang for tegninger i deres samarbejde, mens kontrakter med entreprenører kan tage hensyn til om de kan anvende digitale bygningsmodeller eller ej.
AB systemet fastlægger at data skal leveres i åbne formater. Bygherrer som bygger om ofte kan have behov for at aftale aflevering i originalformat, for at undgå at konvertere åbne IFC data til originalformat hele tiden.
Digitalisering af eksisterende forhold kræver en skarp og præcis IKT specifikation. Der findes flere eksempler på dyre digitaliseringer, som ikke har resulteret i et brugbart grundlag for projekteringen. Hvis der allerede foreligger digitale modeller af eksisterende forhold, skal de beskrives grundigt i en modeljournal, dvs. hvad de indeholder, hvordan de er opbygget, og i hvilket informationsniveau (LOD og LOI).

Lovgivning:

IKT bekendtgørelserne nr. 118 og 119 af 2013, § 6 og 7

Aftalegrundlag:

Internationale standarder:

EN ISO 16739:2016
BIM Collaboration Format, BCF

Teknisk fælleseje:

Tjekliste

Har I taget stilling til om eksisterende forhold skal digitaliseres?
Har I taget stilling til "til hvad og i hvilket omfang modeller skal bruges"?
Har i stillet krav om digital projektering med bygningsmodeller?
Har I stillet krav til den samlede kvalitetssikring af projektet, herunder opdatering af ændringer og digital konsistens- og kollisionskontrol?
Har I stillet krav om et godt og brugervenligt værktøj til kommentering og tekniske forespørgsler direkte i de digitale bygningsmodeller, både for bygherre, evt. brugerorganisation, evt. driftorganisation og underentreprenører som ikke kan anvende BIM værktøjer?

Udbudstekster, eksempler

Note: Nedenstående eksempel på udbudstekst er udtryk for bygherrens valg på tidspunktet for udbud af den konkrete byggesag. Bygherreforeningen anbefaler, at man fremadrettet bruger det nye danske aftalesystem, dvs. AB18, ABR18, ABT18 mv., som grundlag.

Digitale bygningsmodeller, udbudstekster fra case DTU 310:

Vedr. projektering i samarbejde:
Bilag ”Særlige betingelser Projektering mv.” afsnit 1.4:
Som nærmere beskrevet i Projektbeskrivelsen (bilag 1.1) fraviges den sædvanlige fasedeling af projekteringen på en række punkter. Parterne skal i Fase 1 drøfte muligheden for gennem yderligere fravigelser af fasedelingen at sikre, at rette kompetencer inddrages på rette tid. DTU ønsker særligt at drøfte muligheden for, at tekniske installationer gennem inddragelse af den udførende (under)entreprenørs kompetencer færdigprojekteres tidligere end forudsat.(…) Enhver ændring skal i overensstemmelse med Totalrådgiveraftalen og Entreprisekontrakten aftales skriftligt for at have virkning mellem parterne.

Vedr. projektering i digitale bygningsmodeller:
IKT specifikation afsnit 3.2 stk 2:
Alle projekterende parter er forpligtet til at stille fællesmodeller, fagmodeller og tegninger til rådighed for bygherrens og øvrige parters anvendelse igennem alle faser i IFC format og originalformat.

Vedr. kvalitetssikring bl.a i digitale bygningsmodeller:
IKT specifikation afsnit 3.2 stk 1:
Der skal benyttes objektbaserede bygningsmodeller til at understøtte den tværfaglige koordinering og kvalitetssikring.

DTU 30X Projektbeskrivelse, Fase 6:
Det skal dokumenteres at hovedprojektet er kvalitetssikret af de projekterende og gransket af de udførende

Vedr. digitalisering af eksisterende forhold:
IKT specifikation afsnit 5.2 stk 8:
Ved ombygning af eksisterende forhold skal det på objektniveau i bygningsmodellen kodes hvilket grundlag registreringen er foretaget på i henhold til DTU IKT-2.0 Standard.

DTU IKT-2-0-Standard, afsnit 3.3 stk 3:
Informationsnøjagtighed
JA0: Objekt dannet ud fra en opmåling af analogt tegningsgrundlag.
JA1: Objekt dannet på baggrund af overordnet kontrol af bygningsdeles indbyrdes placering på stedet. Objektet er ikke opmålt.
JA2: Objektet er dannet på baggrund af gældende projekteringsgrundlag.
JA3: Objektet er dannet på baggrund af den fysisk realiserede bygning, med de bygningsdele, komponenter og egenskaber, som er resultat af produktion.
JA4: Objekt dannet ud fra en opmåling på stedet med minimum tolerance.

DTU IKT-2-0-Standard, afsnit 3.1 stk 1, 3 og 7:
Overordnet referencesystem
Til projektering anvendes system DKTM3, såfremt andet ikke er aftalt. Der kan efter aftale med bygherren, anvendes et andet system, såfremt dette vurderes mere fordelagtigt (f.eks. Plankoordinatsystem UTM/EUREF89 og højdesystem DVR90).
Transformationer mellem DTU-LOK, DKTM3, System34 og UTM32 ses af ”LDTU_IKT 7.0 DTU LOK Lyngby notat” som findes på DTU’s hjemmeside.

Landmålte data
Alle landmåler arbejder inden for projektet skal tage udgangspunkt i DTU IKT-2.21 Standard for digital aflevering af landmålte data
På Lyngby Campus skal alle landmålinger tage udgangspunkt i DTU’s 1. ordens fikspunktsnet for størst mulig præcision.