Hvilke typer af oplæring er der tale om? 

Oplæringskravet er formuleret således i lovens forarbejder: 

Med personer under oplæring menes personer under uddannelse inden for uddannelser, der er godkendt af myndigheder eller arbejdsmarkedets parter, og hvor praktik-, elev- eller lærlingeforhold indgår som del af uddannelsen, eller personer under anden oplæring. Det er imidlertid ikke et krav, at personen færdiggør sin oplæring i løbet af den pågældende offentlige kontrakt.

Der angives 4 typer af uddannelse til opfyldelse af oplæringskravet i loven Lov om erhvervsuddannelser. 

• Lov om forberedende grunduddannelse. 
• AMU-kontraktuddannelser. 
• Lov om integrationsgrunduddannelse. 
• Øvrige oplæringsordninger, hvor personen opnår den nødvendige faglighed til efter endt oplæring at kunne varetage de pågældende opgaver selvstændigt. 

De fire af kategorierne henviser til helt specifikke uddannelser, som det kan være relevant at gøre brug af.

Der er en øvrig kategori, ‘anden oplæring’, der er mere åben. Konkurrencestyrelsen uddyber den således: 

‘Anden oplæring’ kan eksempelvis være oplæring under kontraktpartens opsyn med henblik på, at personen opnår den nødvendige faglighed til efter endt oplæring at kunne varetage de pågældende opgaver selvstændigt.

Bygherren kan vælge blandt disse forskellige typer og sætte specifikke måltal op for de enkelte kategorier. Dette uddybes i det næste afsnit. 

Dertil er det vigtigt, at bygherren – for at sikre EU-rettens ligebehandlingsprincipper – beskriver uddannelsesmodellerne, så udenlandske aktører kan udfylde kravet med lignende ordninger. Man skal altså beskrive den pågældende uddannelsesordning, og hermed den omfattede persongruppe, på en sådan måde at omfanget af uddannelsesordningen og de krav, der ligger heri, kan læses og forstås selvstændigt, uden at man har kendskab til den pågældende danske uddannelsesordning. 

Tilbage til procesfiguren