Bygherreforeningens Markedsudvalg har samlet 10 råd til bygherrernes udbud og indkøb med øget grad af bæredygtighed.
Rådene er rettet mod forskellige dele af indkøbs-/udbudsprocessen – og forarbejdet til denne. De skal derfor ikke ses som en samlet facitliste, men som inspiration til indkøbs- og udbudsprocessen. Rådene skal naturligvis tilpasses til det konkrete projekt.
I flere af rådene er der henvisninger til andre, uddybende anbefalinger, som du finder via links i teksten – til enten Bygherreforeningen eller Værdibyg (som Bygherreforeningen er en del af). Hos Værdibyg findes også vejledningen “Bæredygtighed i udbud“, som også giver gode råd til bæredygtige indkøb.
Bygherreforeningens tager i sine bæredygtighedspolitikker afsæt i Brundtlandrapporten, Forbrugerombudsmandens definition og EU’s taksonomi i forhold til investeringer i byggeri. Bygherreforeningen fortolker bæredygtighed som et endemål for en udviklingsproces, hvor resultaterne og effekterne holder sig inden for de planetære grænser.
Inden man når til det konkrete indkøb, bør man se på egen organisation og de beslutninger, der træffes, før bygherren når til at skulle foretage sit indkøb.
1. Hvad er bæredygtighed for jeres organisation?
Før man kaster sig ud i at indkøbe bæredygtigheds-tiltag som del af sine bygge- eller anlægsprojekter, må man som (bygherre-)organisation definere, hvad man mener med bæredygtighed, og hvilke målsætninger man prioriterer. Hvilke bæredygtighedselementer er vigtige, og hvordan vil man prioritere dem ind som mål eller krav i forbindelse med udbud eller indkøb til projekterne?
Hvis organisationen har en bæredygtighedspolitik eller -strategi, bør man tage udgangspunkt i den for at formulere, hvordan man som bygherre vil arbejde med bæredygtighed i sine projekter. Har man ikke en bæredygtighedsstrategi for organisationen, kan man enten udfærdige en sådan eller opstille bæredygtighedsstrategi og -målsætninger specifikt for det konkrete projekt – begge dele kan gøres med inspiration fra Bygherreforeningens bæredygtighedspolitikker.
Det vigtigste er naturligvis at få prioriteret, hvilke bæredygtighedselementer, man lægger vægt på – er det lav CO2-udledning, genbrug af ressourcer, sociale forhold eller noget andet. Ved at få lagt sine prioriteter fast, får man også et billede af, hvad der prioriteres højest, og hvor man evt. kan slække på noget for at øge fokus på bæredygtighed.
I forlængelse af dette kan det være godt at få en snak om betalingsvillighed ift. bæredygtighed i projekterne. Dette er ikke en nem øvelse, men hvis man får opstillet rammer for, hvor meget man vil betale for ”ekstra bæredygtighed”, kan det gøre beslutninger meget nemmere.
Eksempler på bæredygtighedstilgange
Hos Københavns Kommune har man fx vurderet, at koster ca. 14% mere at stille krav om DGNB-certificering (guld for nybyggeri og sølv for væsentlige ombygninger). I Københavns Kommune har man valgt at forhøje sine maksimal-priser (retningslinjer for, hvad byggeri må koste) med 10% for at kunne DGNB-certificere og overholde lavemissionsgrænserne for CO2-udledning i Bygningsreglementet. Dvs. der skal spares andre steder eller bygges ”smartere” for at nå i mål inden for rammen.
Hos Vejdirektoratet har man efter dialog med Finansministeriet vurderet, at det er muligt (med henvisning til EU-kvoteordningerne og Klimaloven) at betale 700 kr. ekstra pr. ton fortrængt CO2 i 2030[1].
[1] Læs mere på side 90 i denne rapport.
2. Træf de vigtige beslutninger
Selvom disse råd handler om at købe mest bæredygtigt ind, når beslutningen om at bygge er taget, så skal man huske, at de mest bæredygtige kvadratmeter er dem, man ikke bygger. De tidlige overordnede beslutninger betyder ofte allermest for projektets bæredygtigheds-aftryk. Køb noget eksisterende i stedet for at bygge, renover i stedet for at rive ned, byg færre kvadratmeter, optimer eksisterende arealer, samlokaliser, byg til formålet osv.
Se endvidere den omvendte ejendomspyramide[2], hvor bygherrerne bør prioritere at arbejde mest muligt i de øverste lag.
Bygherrerollen er central, når disse tidlige beslutninger skal træffes. Særligt i politisk styrede organisationer bør bygherrefunktionen inddrages, for at give deres besyv med ift. hvilke løsninger og alternativer, der er mulige. Hvis man ikke sørger for, at der aktivt bliver taget stilling tidligt, ender beslutningerne med at være taget indirekte – og så kan det være svært at ændre senere. Bygherren bør derfor tidligt gå i dialog med overordnede beslutningstagere om disse spørgsmål, og kan evt. alliere sig med gode rådgivere for at få afdækket, hvilke muligheder man har at vælge imellem.
[2] Figuren er lånt fra Transition.
Ved beslutningen om at igangsætte et projekt er der en række aktiviteter og opgaver, der sættes i gang i bygherreorganisationen. Her er der overvejelser og beslutninger
3. Lav et godt forarbejde
Sæt ressourcer (tid og penge) af til at finde ud af, hvordan I vil gå til opgaven. Lav egne analyser eller få hjælp fra rådgivere – fx en bæredygtighedsscreening som grundlag for et bæredygtighedsprogram til opgaven eller brug en ressourcekortlægning aktivt til at finde ud af, hvilke dele af eksisterende bygninger, der skal genbruges.
Har man en større ejendomsportefølje kan det give mening at lave en samlet analyse af transformationspotentialet, hvor man gennemgår sine bygninger for potentielle anvendelsesmuligheder – samt, hvad det vil kræve eller koste at transformere bygningerne. Dette katalog er godt at have som beslutningsgrundlag i mange tilfælde fremover ift. at vurdere, hvornår man kan dække sit behov med eksisterende bygninger, og hvornår man skal tilkøbe (eller sælge) en bygning.
Forarbejdet kan bestå i intern afdækning af det aktuelle behov – sat i forhold til hvordan man løser opgaven med den højeste grad af bæredygtighed. Samtidig kan det være godt at have en dialog med markedet, for at få input og et billede af, hvordan man kan løse udfordringerne mest bæredygtigt og indenfor projektets rammer. Find inspiration til god markedsdialog i Bygherreforeningens guide til markedsdialog.
4. Vurder tidsplan ift. bæredygtighed
Hvis man vil bygge mere bæredygtigt, kan der være brug for at afsætte mere tid, da høj grad af bæredygtighed ikke nødvendigvis opnås gennem standardløsninger (endnu). Om det er nødvendigt med ekstra tid i det konkrete projekt, kan med fordel afdækkes i forarbejde og dialog med markedet. Typisk vil ambitiøse bæredygtighedsmål kræve flere iterationer i projekteringen, og dermed mere tid.
Man kan analysere forskellige løsninger som alternativer – fx gennem variantanalyser med rådgivere og/eller tidligt inddragede entreprenører, hvor fx pris, funktion og CO2-udledning for forskellige løsninger sammenlignes. Hvis man skal bruge genbrugsmaterialer (som man ikke selv har liggende), skal man fx sørge for at afsætte tid til at ”høste” disse ind til projektet. Vælger man at bruge mere bæredygtige (fx biogene) materialer, behøver det ikke påvirke tidsplanen.
Det fungerer godt at tænke projektets timing og tidsplan igennem med et bæredygtigheds-perspektiv – så man fx vurdere, om der tidsmæssigt er mulighed for at støbe eller bygge i perioder, hvor man bruger mindre energi til udtørring og opvarmning.
5. Stil klare krav
Et af bygherrens stærkeste kort ift. at skubbe på udviklingen inden for bæredygtighed er bygherrens købekraft og mulighed for at stille krav og forventninger til, hvad markedet skal levere. Det gælder både rådgiver- og entrepriseudbud. Det skal være til at afkode, hvad bygherrens ambition og risikovillighed er, og dermed tydeligt for tilbudsgiverne, ift. hvad de skal levere på.
Det kan eksempelvis være krav om brug af lærlinge, krav om at arbejdsmaskiner skal køre på el eller biobrændsel, bæredygtighedsrådgivning, CO2-mål for byggeriet (f.eks. brug af lavemissionsklasse), cirkulære tiltag i form af genbrugsmaterialer, materialer med lavt klimaaftryk, design for adskillelse, biodiversitet eller social bæredygtighed.
Afvej altid krav ift. målsætningerne og hvad man får for pengene og vær opmærksom på, at CO2-grænseværdierne er under indfasning (og jævnligt opdateres) i bygningsreglementet. Dette påvirker løbende løsninger, priser og konkurrencesituationen – og dermed udvikler grundlaget for, hvilke krav man kan eller bør stille, sig også.
Eksempler på bæredygtighedskrav
Byggeri København har delt deres katalog med forskellige typer bæredygtighedskrav, som de kan vælge mellem i København Kommunes bygge- og anlægsprojekter.
Bygherrer kan bruge ydelsesbeskrivelsernes Tillæg om bæredygtighedsydelser både til at blive inspireret, men også til at præcisere, hvilke ydelser man ønsker at indkøbe fra rådgiverne ift. arbejdet med bæredygtighed. Rådgiverne arbejder typisk efter standarder, normer og vejledninger, og det kan betyde, at de ikke undersøger mulighederne for mere bæredygtige løsninger, som kræver, at de bruger (ekstra) tid på nøjere vurdering og stillingtagen til risici.
Ønsker man nye og bæredygtige løsninger, må man adressere den risiko, der ligger i at bruge disse løsninger og stille specifikke krav til rådgiverne om, hvilke typer af bæredygtige løsninger, man ønsker. Er man ikke præcis, kan forslag/tilbud rumme meget blandede løsninger, som ikke er afvejet ift. pris, risiko og effekt.
Et godt råd ved både krav og ønsker er, at man inden udbuddet undersøger, om det er muligt at prissætte krav eller ønsker. Hvis løsninger er svært at prissætte, kan kravene blive en besværlig knast i projektet, som fører til risikotillæg i entreprisetilbuddene – eller bliver årsag til senere konflikter under udførelsen.
6. Vælg virksomheder der kan løfte bæredygtighedsmålene
Brug prækvalifikationen på større projekter til at finde virksomheder, som allerede har vist, at de kan få gode, bæredygtige løsninger med i deres projekter. Markedet er modent til, at man kan efterspørge virksomheder (både rådgivere og entreprenører), som tidligere har arbejdet med bæredygtighed. Efterspørg referencer der viser, hvordan virksomhederne er lykkedes med at indarbejde bæredygtige tiltag i projekter.
Bygherren kan gennem udbuddet også bruge tildelingskriterier til at lade markedet konkurrere på bæredygtighed. Men man skal opstille kriterier, som er målbare, og hvor man kan sikre sig, at tilbudsgiverne også kan levere de ønskede løsninger eller ydelser. Tildelingskriterier kan være kriterier fra bæredygtighedscertificeringer, konkrete bud på løsninger eller processer, der sikrer mere bæredygtighed i projektet eller CV’er (på bæredygtighedsrådgivere eller -ledere).
7. Inddrag entreprenørerne
Brug prækvalifikationen på større projekter til at finde virksomheder, som allerede har vist, at de kan få gode, bæredygtige løsninger med i deres projekter. Markedet er modent til, at man kan efterspørge virksomheder (både rådgivere og entreprenører), som tidligere har arbejdet med bæredygtighed. Efterspørg referencer der viser, hvordan virksomhederne er lykkedes med at indarbejde bæredygtige tiltag i projekter.
Bygherren kan gennem udbuddet også bruge tildelingskriterier til at lade markedet konkurrere på bæredygtighed. Men man skal opstille kriterier, som er målbare, og hvor man kan sikre sig, at tilbudsgiverne også kan levere de ønskede løsninger eller ydelser. Tildelingskriterier kan være kriterier fra bæredygtighedscertificeringer, konkrete bud på løsninger eller processer, der sikrer mere bæredygtighed i projektet eller CV’er (på bæredygtighedsrådgivere eller -ledere).
8. Risiko skal håndteres – ellers koster det!
Læg tid ind i projektet til at finde de gode løsninger sammen med entreprenørerne. Der er mange måder at gøre brug af entreprenørernes viden om fx priser, marked og risici ved bæredygtige løsninger. En god model er projektudvikling med tidlig entreprenørinddragelse, hvor parterne efter tildelingen af entreprisekontrakten samarbejder om at finde mest mulig bæredygtighed indenfor projektets økonomi (targetpris). Her kan et element i samarbejdet være variantanalyser, hvor bygherre, rådgivere og entreprenør(er) sammen vurderer alternative løsninger for projektet med fokus på pris, risiko og bæredygtigheds-effekt.
Eksempel: Aktiv risikostyring i Roskilde kommunes udbud
Roskilde Kommune har været meget opmærksomme på risiko i nogle af de projekter, hvor de har afprøvet nye bæredygtige løsninger. I nogle tilfælde har de som bygherre selv beholdt risikoen for enkelte dele af projektet eller foretaget afprøvninger, der afdækker risici, for at kunne holde projektet indenfor økonomien (fx i denne case) – andre gange har man taget de usikre/risikofyldte elementer ud af projektet på udbudstidspunktet. I stedet har man efter tildelingen drøftet med den vindende entreprenør, hvordan man bedst løser udfordringen, uden at entreprenøren skal påtage sig ekstra risiko. Det gav samlet en bedre prisdannelse for projektet.
9. Få de lavthængende frugter med
Sørg for at efterspørge de bæredygtighedstiltag, der ikke koster (meget) ekstra at få med. Find dem gennem markedsdialog eller giv plads og incitament i projektet til at entreprenørerne kan byde ind med deres gode (og billige) bæredygtighedselementer – fx ift. ressourcekortlægning genbrug, valg af materialer, minimering af materialespild, spare interimsopvarmning og byggepladsstrøm, affaldssortering, retursystemer eller sociale indsatser.
10. Gør det målbart, så der kan følges op
Kræv at bæredygtighedsindsatsen kan måles. Både for at kunne se, hvilken bæredygtighed man konkret får leveret i sit projekt, men også for at kunne følge op på leverancerne. Brug eksempelvis Bygherreforeningens bæredygtighedspolitikker som pejlemærker og opstil målepunkter.
| Eksempler på målepunkter (KPI) | |
| Fokusområde | Eksempel på KPI’er |
| CO₂ og energi | CO₂ pr. m², total CO₂-reduktion (ton), energiforbrug (kWh/m²) |
| Ressourcer & affald | Affaldsvolumen pr. m², genanvendelsesprocent, materialespild |
| Kemi | Andel materialer med EPD, kemikalieindhold pr. m², Indeklimamålinger |
| Biodiversitet | Areal dedikeret til natur, biodiversitetsindeks |
| Sociale forhold | Antal arbejdsulykker, medarbejderfordeling, antal lærlinge, inklusion |
| Governance/rapportering | ESG-score, CSRD-indikatorer |
| Bæredygtighedscertificering | Efterspørg og kontroller, hvilke specifikke point man ønsker at opnå |
Endeligt er det vigtigt at sammenholde den endelige leverance med det indkøb man forberedte og gennemførte. Gav efterspørgslen efter mere bæredygtige løsninger også de resultater, man havde håbet på? Evaluer udbuddet/indkøbet i forhold til resultatet og beslut, hvad man bør gentage og hvad man bør forbedre i det næste indkøb.
Det er Bygherreforeningens markedsudvalg, som står bag de gode råd til, hvordan du som bygherre arbejder med god markedsdialog.
Kontakt Markedsudvalget her, for yderligere information eller spørgsmål.
Aktuelle kurser i Bygherreforeningen om bl.a. markedsdialog og udbudsformer.
Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke
Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev
