Vores samfund bør stille større krav om energirenoveringer
Blogindlæg skrevet af: Michael Gale, Afdelingsdirektør, Renovering, MT Højgaard
Befolkninger flytter tættere og tættere på storbyerne, og det medfører et behov for, at boligmassen understøtter udviklingen. Det oplever vi selv i dag med de mange nye danske boligprojekter, der er under opførelse. For nylig kunne vi læse et politisk forslag om projektet Lynetteholmen, som efter planen skal være en helt ny københavnsk bydel med plads til, at 35.000 beboere kan bo ganske tæt på Københavns centrum.
Men det er ikke kun på boligområdet, at der sker en masse. Behovet for kontor- og erhvervsbygninger til alle virksomhedsstørrelser er også stigende og under forandring. Det betyder, at ejendomsejerne er nødt til at overveje, hvordan de kan ændre deres ejendomme til nye formål. Det ser vi blandt andet gennem den stigende efterspørgsel for flerbrugerkontorer med mange små og mellemstore kontorlejemål.
Manglende fokus på energioptimering skyldes manglede incitamenter De danske kontorejendomme der bliver ombygget er ofte ældre, og i mange af bygningerne er der ikke løbende foretaget forbedringer i form af energioptimeringer, isolering, udskiftning af vinduer eller udskiftning af ventilationsanlæg igennem de seneste mange år. Ejendommene opfylder ganske enkelt ikke nutidens krav og behov til indeklima, tekniske installationer og energiforbrug.
Hvis en ældre erhvervs- eller kontorejendom i dag har et stort potentiale for energirenovering, så er der desværre oftest lang vej, før det sker. Det skyldes mangel på incitament både fra bygningernes ejere og lejere. En klima- og energioptimering af eksisterende lejemål foregår typisk ved dialog mellem udlejer og lejerne, i forbindelse med forhandling og genforhandlinger af lejekontrakter. Under disse forhandlinger er der nærmest intet incitament for udlejer til at foretage energioptimeringer af deres ejendomme, da det er udlejer som alene afholder udgifterne til forbedringen, og lejeren som opnår gevinsten ved lavere driftsomkostninger. Da mange lejere ofte har en kortsigtet tidshorisont for, hvor langt de planlægger at bruge kontoret, har de heller ikke nogen gevinst ved at optimere. Derfor ser vi kun få renoveringsprojekter blive igangsat, hvor der er fokus på energioptimering for eksisterende erhvervslejemål.
Oveni kunne vi for nylig læse regeringens klimaplan, hvor bygningsmassen slet ikke blev omtalt. Her kan jeg kun opfordre vores politikere til at begynde at se i den retning, da der virkelig er store gevinster at hente.
Lovgivning skal der til Lovgivningen kræver i dag først en energiforbedring af bygningen, hvis der skal foretages ”væsentlige” bygningsændringer af den eksisterende bygning. Det stemmer slet ikke overens med vor tids fokus på at bruge klodens ressourcer klogere, end vi gør i dag.
Jeg mener, at vi som samfund bør overveje en stramning af lovgivningen omkring, hvornår udlejere skal energioptimere. Eller endnu bedre: Skabe nogle incitamentsordninger på erhvervsudlejningsområdet med henblik på at energioptimere ældre erhvervsejendomme, sådan at det kan betale sig for udlejerne at tænke i de baner.
Man skal ikke søge længe for at finde inspiration til at gå den vej. En sådan model kan sammenlignes med de politiske forslag vi netop nu oplever omkring transportsektoren. Her er der fokus på omstilling fra disel- og benzindrevne biler og til elektriske biler. En udvikling der både er logisk og fornuftig. Jeg er klar over, at der er forskel på bil- og ejendomssektoren, men hensigterne er de rigtige, og dem bør vi som samfund lade os inspirere af.
Hvis vores branche skal blive bedre til at energirenovere vores ejendomme, så er det vigtigt, at der er dialog og forhandles på tværs af værdikæden. Der kræves en fælles forståelse af, at effektiv energiudnyttelse via renovering kun sker i et samarbejde mellem myndigheder, udlejere og lejere.
Hvis vi vitterligt har ambitioner om at gøre vores bygninger mere energieffektive, så skal der regulering, incitamenter og dialog til. Ellers er vores gode hensigter lige så spildte, som den energi vi brænder af i vores bygninger helt unødvendigt.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
Kom tæt på idrætsbyggerier, der skaber bevægelse og fællesskab på tværs af alle aldre med fokus på funktion, æstetik og brugerinvolvering. Kom med, og få tid til at opleve og netværke på denne studietur.
Byggeri sker i stigende grad der, hvor der bor mennesker i forvejen. Tætheden og relationen til det omkringliggende samfund vil i stigende grad definere det enkelte projekts og bygherrernes mulighedsrum. På baggrund af oplæg fra...
Dette grundlægende kursus er tilrettelagt efter de udfordringer, du som byg- eller anlægsherre ofte møder i udbudsprocesser og giver dig godt indblik i de forskellige udbudsformer, regler og opmærksomhedspunkter i selve udbudsprocessen.
Bygherrefestivalen er dagen, hvor du får inspiration, bliver opdateret på de nyeste tendenser og netværker i en afslappet stemning. Du oplever skarpe debatter, spændende talks og kreative indslag. Når det faglige program slutter, fortsætter festen...
Velkommen til Bygherreforeningens Årsmøde 2026. Tilmeld dig allerede nu!
Vil du tilmelde flere kollegaer eller andre i dit netværk, som er medlemmer af foreningen, så tilmeld flere på siden her.
Med Sundhedsfonden kommer en pulje på 22 mia. kr. til renovering og modernisering af hospitaler over de næste 10 år. Hvordan udmøntes midlerne fra Sundhedsfonden, og hvordan griber vi opgaven bedst an? Hvordan renoverer vi...
Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke
Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.