I 2004 fusionerede Herning Tekniske Skole med Herning Handelsskole og Ikast Handelsskole og blev til Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. Siden har man arbejdet på at få skolens fire adresser gjort til færre og på at samle flere uddannelser og funktioner. En fusion i 2018 med Landbrugsskolen i Hammerum betyder nu, at endnu en uddannelse flytter ind på Herningsholm. Det kræver en helt ny bygning til landbrugseleverne, og det er ikke den eneste forandring, der er på vej. Herningsholm skal også huse en struktøruddannelse, tømrer- og mureruddannelserne mangler plads, skolehjemmet skal udvides, så det også kan huse landbrugseleverne, og endelig opfører BRF-fonden et håndværkskollegium ved siden af campusområdet.
Et campusområde med forbedringspotentiale
I alt er der otte nye byggeprojekter på vej, og det har tydeliggjort behovet for en rød tråd for de fysiske rammer, der binder Herningsholms campusområde sammen. Direktør Allan Kortnum fortæller: ”Vi havde ikke nogen plan for, hvordan det skulle se ud og forbindes”. Der var behov for at få tegnet de store linjer for campusområdets og bygningernes udvikling, så der var en rød tråd at navigere efter. Derfor har skolen fået lavet en helhedsplan, og Allan Kortnum fortæller, at processen med at få lavet helhedsplanen for skolen har hjulpet dem til at få øjnene op for nogle af campusområdets særlige kvaliteter, som skal dyrkes fremover.
Der er fem særlige karakteristika, som gør sig gældende ved Herningsholm som sted:
- Herningsholm ligger samlet i ét campusområde.
- Der er natur rundt om og på skolen – selvom skolen ligger i byen er der flere grønne områder med stort potentiale.
- Skolehjemmet ligger midt på skolens matrikel imellem undervisnings- og administrationsbygninger.
- Der bliver opført et håndværkskollegium, som med sit spektakulære byggeri forventes at blive et vartegn i området.
- Endelig opføres der, muliggjort af en donation fra A. P. Møller Fonden, et fælleshus på campusområdet, der sammen med nye tilstødende udeområder, bliver mødested for elever på tværs af uddannelser.
Forbindelseslinjer skal styrkes
Herningsholm vil arbejde med et greb, der skal samle området og understrege alle fem karakteristika. Det drejer sig om det, der lige nu er en forholdsvis undselig sti, der går tværs gennem campusområdet. Her passerer undervisere og elever hver dag, men der mangler opholdssteder og liv.
Ved at definere stien som et kulturbånd er det ambitionen, at den bliver til et samlingspunkt for hele campusområdet, som skaber æstetisk og arkitektonisk sammenhæng mellem bygninger og udeområder. Samtidig skal flere tiltag langs kulturbåndet invitere det stigende antal elever på skolen til at mødes og danne fællesskaber – fagligt og socialt. Ønsket er, at de bygninger, der vender ud mod stien, skal åbnes op med bl.a. flere indkig og vise den aktivitet og faglighed, der foregår indenfor. Og skolehjemmet skal også åbnes op og invitere indenfor i fællesområderne i dagtimerne, hvor de midlertidige beboere selv er til undervisning. Store dele af campusområdet bruges til parkeringspladser, som er nødvendige for skolen, men som måske kan flyttes ud fra det centrale campusmiljø og frigive plads til nye aktiviteter og liv på campus.
Herningsholm håber dermed at kunne skabe mere plads til, at eleverne kan mødes og danne fællesskaber. Med et mere sammenhængende campusområde får flere elever forhåbentlig mod på at udforske andet end deres eget fags område og blive mere aktive brugere af skolens område til gavn for følelsen af sammenhæng på hele campus.
Rum til at mødes
I processen med helhedsplanen har Herningsholm også inddraget eleverne, og her har der vist sig et ønske om, at der skabes plads til aktiviteter. Muligheder for at hænge ud, mødes og danne fællesskaber, er det som eleverne ønsker, at skolen skal skabe rum til. Det er bl.a. derfor, at skolen har lavet et fitnessrum, som er blevet et meget velbesøgt mødested på tværs af uddannelser. Derudover har Herningsholm inddraget erfaringer fra elevtrivselsundersøgelserne, der viste, at eleverne følte sig begloet, når de sad midt i den ellers åbne kantine. Det har skolen ageret på, og nu er der indkøbt mere lukkede møbler, der giver eleverne bedre muligheder for at hænge ud og danne sociale relationer i mindre grupper.
Der kan ikke påvises nogen direkte sammenhæng mellem gode fysiske rammer og tiltrækning eller fastholdelse af elever på erhvervsuddannelserne, men når eleverne får nogle indbydende rammer at være i, viser skolen omtanke for dem. Som når skolen laver omklædningsrum til både kvinder og mænd på de tekniske erhvervsuddannelser. Siden 2019 er antallet af kvinder på de uddannelser fordoblet – og det kan ikke konkluderes, at det er pga. omklædningsrummene, men som Allan Kortnum udtrykker det: ”Det har formentlig heller ikke skadet. Og vi viser, at vi har tænkt på, de kan være her.”
At skabe rum til alle og understøtte elevernes sociale liv er et vigtigt element i Herningsholms udvikling. Men skolen anerkender, at det er svært at lykkes med grundet de store aldersmæssige og geografiske spredninger, der er i elevgruppen, koblet til de relativt korte skoleforløb. Ifølge Allan Kortnum betyder det, at eleverne overvejer, om det kan svare sig at engagere sig i hinanden, når de alligevel kun er på skolen i kort tid sammen: ”Det understreger et behov for, at vi må arrangere sociale aktiviteter for eleverne, for de gør det ikke selv. Det skal vi tage på os som skole.” Derfor laver skolen løbende forskellige arrangementer i fritiden, som supplerer de fysiske tiltag, der skaber bedre rum til at være elev og til at mødes.
Skolen giver plads til at være elev
Med helhedsplanen har Herningsholm fået hjælp til at definere de strategiske rammer for beslutninger om de fysiske rammer fremadrettet. Og det giver dem muligheden for at skabe stærkere forbindelser både i det fysiske udtryk og mellem elever. For sideløbende med en plan for, hvordan skolens forskelligartede bygninger kan få et mere sammenhængende udtryk, har man også lavet en plan for, hvordan de fysiske forandringer skal skabe mere social sammenhæng. Heri imødekommes elevernes ønsker om flere sociale aktiviteter også på lang sigt, og de forskellige planer i tillæg til skolens vedholdenhed i forhold til at arrangere aktiviteterne, skaber en robusthed for skolens udvikling i de kommende år.
Denne case er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med en problemstilling inden for erhvervsskolebyggeri.
Dialogværktøj til brug i tidlige faser
I Bygherreforeningen har vi udviklet et dialogværktøj til erhvervsskolebyggeri, som kan hjælpe til at skabe en god proces i de indledende faser af et erhvervsskolebyggeri. Dialogværktøjet er henvendt til projektgruppen og særligt bygherreorganisationen omkring projekter med ny- eller ombygning af erhvervsskoler. Værktøjet er tiltænkt til de tidlige faser, hvor der er behov for at afklare og formulere visioner og behov i projektet forud for byggeprogrammet. Værktøjet kan både bruges på erhvervsskoler, som ofte bygger og renoverer, og på skoler, hvor det er første gang i mange år, at der skal igangsættes et byggeri. Værktøjet kan således anvendes til både nybyggeri og til moderniserings- og ombygningsprojekter.
