Fagligheden skal være synlig i bygningen – og gerne produceres af eleverne
Kantinen på NEXT i Emdrup kan være svær at finde vej til – den ligger i den ene ende af bygningen, og selve opholds- og spiseområdet er et lavloftet rum et niveau lavere end resten af kantinen. Her er der blevet renoveret med fokus på at få faglighed ind i indretningen, så det er tydeligt, at man er i kantinen på en erhvervsskole.
Udgangspunktet er skolens designguide og -principper, der sikrer genkendelighed og et fokus på faglighed i indretningen. Fotografier på væggene viser close-ups af arbejdssituationer, redskaber eller materialer i brug på skolens uddannelser. Og så er der nogle farver og møbler, som går igen på alle skolens adresser for at skabe en vis genkendelighed.
Men det er ikke bare billeder på væggene i kantinen, der viser den faglighed, som er til stede i bygningen. Også på gangene er der hængt billeder op, og der står udstillingsmontrer rundt omkring, hvor eleverne udstiller produkter af deres arbejde i værkstederne: smykker, værktøj og meget mere. Selve indretningen på skolens gange er også et udtryk for fagligheden: snedker- og møbelpolstrerelever fra andre NEXT-afdelinger har bygget møblerne, og samme type møbler står på andre NEXT adresser.
Faktisk skal fagligheden være så synlig, at den også er til stede i bygningens udseende. På NEXT ønsker man, at konstruktionerne så vidt muligt er synlige i bygningerne, fordi det også er en del af læringen i undervisningen. Specialkonsulent Betina Bang Sørensen fortæller: ”Vi vil gerne vise eleverne, hvordan tingene hænger sammen. Når vi fremover skal renovere og bygge nyt, ønsker vil at konstruktionerne bliver synlige. Så kan underviserne bruge dem som konkrete eksempel i undervisningen. Der er en didaktisk pointe med de fysiske rammer, hvor fagligheden fremvises og både kan opbygge identitet og tjene som eksempel og til inspiration for eleverne”.
Forbindelser mellem teori og praksis
Fagligheden skal også helst være tydelig i undervisningslokalerne. Egentlig ønsker man på NEXT at teori- og faglokaler altid skal ligge i sammenhæng, men i Emdrup er det svært at gøre på grund af disponeringen af bygningen. Det ville kræve omfattende ombygninger, men de få steder hvor det lader sig gøre, skaber det værdi. Hos industriteknikerne i Emdrup er det kun et såkaldt slagtergardin i plastik, der adskiller teorilokale fra værksted. Værkstedet kan ses og høres fra teorilokalet, og det er en stor fordel, for viden og faglig begejstring går ikke tabt på vejen fra skolebordet til maskinen, som det ellers godt kan ske, når eleverne skal flytte sig to etager for at komme fra teori til værksted.
Andre steder på skolen er det ikke muligt at få et teorilokale ved siden af værkstedslokalet, og så har man i stedet løst det ved at sætte højborde op inde i værkstedet. Når eleverne undervises i teori i, eller i nærheden, af deres værksteder giver det en bedre forståelse for sammenhæng mellem teori og praksis. Sådan lykkes man på skolen med at organisere undervisningen efter de fysiske rammer, så både faglighed og den praktiske del omkring logistik og planlægning går op.
Øverst i bygningen holder guldsmedene til på deres egen etage. Her bryder man også med værksteds- og teoriopdelingen ved at nøjes med at have et større bord i den ene ende af værkstedet, hvor teoriundervisning og tegneopgaver kan løses.
Strategi uden fikse idéer
Ønsket om at have teori- og værkstedslokaler i forbindelse med hinanden kommer både oppefra som en strategisk beslutning og fra underviserne selv. Underviserne efterspørger den fysiske sammenhæng mellem de to elementer af deres fag, som de hver dag forsøger at koble i undervisningen. Og derfor er tiltag som højborde i værkstedet også sket på foranledning af undervisernes egne ønsker.
Det modtages med glæde, når underviserne selv har ønsker til, hvordan de fysiske rammer og didaktikken kan samtænkes og højne niveauet for begge dele. Omvendt er der også nogle strategiske planer om, hvordan en NEXT-skole skal se ud, og hvordan de fysiske rammer understøtter undervisningen. Det er derfor ikke alle medarbejderønsker, der kan honoreres: ”Det er vigtigt at indretningen af undervisningslokaler og områder, i så vid udstrækning som muligt sker i et samarbejde med underviserne – ellers virker det ikke” siger Betina Bang Sørensen.
For at sikre, at alle ideer er underbygget og gennemtænkt, sørger man for at have fokus på brugerinddragelse af både elever og medarbejdere. Derudover tages resultater fra elevtrivsels- og medarbejderundersøgelser til efterretning, og så er det vigtigt, at pædagogiske hensyn og hensyn til driftsafdelingen spiller sammen. Der er indretningsmæssige greb, som kunne være meningsfulde fra et strategisk perspektiv, men som ikke gennemføres, fordi det allervigtigste er, at de fysiske rammer fungerer i hverdagen for undervisere, elever og øvrige medarbejdere.
De fysiske rammer skal bidrage til god undervisning
På NEXT balancerer man mellem brugernes behov og de pædagogisk-strategiske elementer i udformning og indretning af de fysiske rammer. Faglighed, den gode undervisning og et godt studiemiljø er det vigtigste, men der er mange måder, hvorpå de elementer kan understøttes af gode undervisningslokaler og en meningsfuld organisering af bygningen. Derfor er det en ambition ikke at have nogle teorilokaler for sig selv på skolen, men når bygningen, som i Emdrup, sætter benspænd for den ambition, kan man løse udfordringerne med mindre greb. Det vigtigste er, at fagligheden skinner tydeligt igennem i indretningen, og at de fysiske rammer bidrager til den gode undervisning og læring hos eleverne.
Denne case er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med en problemstilling inden for erhvervsskolebyggeri.
Dialogværktøj til brug i tidlige faser
I Bygherreforeningen har vi udviklet et dialogværktøj til erhvervsskolebyggeri, som kan hjælpe til at skabe en god proces i de indledende faser af et erhvervsskolebyggeri. Dialogværktøjet er henvendt til projektgruppen og særligt bygherreorganisationen omkring projekter med ny- eller ombygning af erhvervsskoler. Værktøjet er tiltænkt til de tidlige faser, hvor der er behov for at afklare og formulere visioner og behov i projektet forud for byggeprogrammet, herunder arbejdet med faglig identitet gennem de fysiske rammer. Værktøjet kan både bruges på erhvervsskoler, som ofte bygger og renoverer, og på skoler, hvor det er første gang i mange år, at der skal igangsættes et byggeri. Værktøjet kan således anvendes til både nybyggeri og til moderniserings- og ombygningsprojekter.
