Da Social- og sundhedsskolen i Holstebro fik mulighed for at købe en grund ved siden af Uddannelsescenter Holstebro, som de lejede sig ind hos, var det en kærkommen lejlighed til at få egne lokaler, som skolen kunne sætte sit præg på. Men allerede da de første planer til byggeriet af en skole gik i gang, vidste man godt, at pladsen – også på den nye skole – ville blive et benspænd. Derfor blev et af hovedgrebene i designet og indretningen af skolen fleksibilitet. Den mindre størrelse på skolen har også vist sig at have sine fordele: medarbejderne arbejder alle tæt sammen i det daglige, og man er vant til at løse problemer, som de opstår, og efter bedste evne. I både inddragelsesprocessen før og under byggeriet og nu, hvor skolen er flyttet ind, bærer hverdagen præg af en ”vi-fikser-det”-kultur.

En håndholdt inddragelsesproces skabte ny kultur

Den ene af de to medarbejderrepræsentanter, som deltog i byggeudvalget, fortæller om en forholdsvis håndholdt inddragelsesproces. Lærerne arrangerede selv workshops med hele medarbejdergruppen, og eleverne fik også mulighed for at give deres besyv med og bygge lokaler i et fremtidsværksted. ”Vores kultur er, at tingene gøres lidt ad hoc. Til gengæld har vi ikke så langt fra tanke til handling – vi har en “vi-fikser-det”-kultur, og den er blevet videreført i ibrugtagningen af bygningen,” fortæller den ene medarbejderrepræsentant.

Fleksible undervisningslokaler løser pladsudfordringer

Et nøgleord for designet af den kommende skole var fleksibilitet. Man vidste, som tidligere nævnt, at der ville blive pladsmangel. Og der var et ønske om at undgå tomme klasselokaler, hvor lokalerne kun blev brugt til introduktion og opsamling på lektionen, og hvor eleverne resten af tiden opholdt sig i fællesarealer rundt om på skolen. Det viste sig at være svært at finde en god løsning på og organisere sig ud af, og derfor endte man i stedet med, at fleksibiliteten skulle findes i undervisningslokalernes indretning.

Hvor mange erhvervsskoler har teorilokaler og værksteds- eller praksislokaler, har man på skolen i Holstebro ”bare” undervisningslokaler. Det betyder, at køkkenet på skolen også bruges som almindeligt klasselokale til teoriundervisning, og at krearummet omvendt ligner et helt almindeligt klasselokale med borde- og stolerækker, hvor alle materialer og redskaber er låst inde i et tilstødende depot.

Kulturen kommer i spil

Indretningen af lokalerne medfører, at de fysiske rammer ikke er ens, hver gang man har en bestemt type undervisning, og derfor må underviserne også tilrettelægge deres undervisning efter det. Medarbejderne fortæller, at det er den kultur, der blev skabt i medarbejdergruppen gennem inddragelsesprocessen, der sørger for, at man lykkes med det – man går pragmatisk til udfordringer og løser dem, som de opstår.

”Det handler meget om, hvad undervisning er, og hvordan vi tænker det” fortæller den ene medarbejderrepræsentant, der var med i byggeudvalget. De ikke-kodede lokaler giver også medarbejderne nogle rammer, som de er nødt til at arbejde med for at få dem til at fungere. Og det betyder også, at der ikke er nogle klasser, der har et særligt ejerskab til bestemte lokaler. Hvis pladsen skal gå op, skal alle kunne bruge alle lokaler. På én dag kan der være tre klasser, som skal have naturfag, og de kan ikke alle være i naturfagslokalet på en gang – så må nogle gå andre steder hen og undervisningen må tilpasses et andet lokale.

Fagligt kodede praksislokaler er en nødvendighed

Der er dog få lokaler på skolen, hvor fagligheden skinner tydeligt igennem i indretningen. I sengestuen og lejligheden kan eleverne afprøve deres nye viden i praksis i et lokale, der ligner det, de vil møde i virkeligheden. Lokalerne er strategisk placeret i stueetagen af bygningen, tæt ved indgangen, så de er noget af det første man ser, når man træder ind på skolen. De fagligt kodede praksislokaler kan ikke undværes på skolen, selvom man er god til at tænke kreativt og udnytte de lokaler, der nu er til rådighed. Men selv i de lokaler er der inventar og mindre elementer, som kan flyttes og tages med i andre lokaler, så også teoriundervisningen kan tilføres et strejf af praksis.

Byggeprojekt har givet nye kompetencer til at bruge fysiske rammer

SOSU-skolen i Holstebro står som et eksempel på en moderne erhvervsskole, hvor fagligheden sætter sit tydelige præg på de fysiske rammer, men hvor der også er en stor åbenhed i både indretning og brug af dem. Og så er skolen et eksempel på en bygning, hvor mange af brugerne er blevet taget med på råd, men hvor det også viser sig på bagkant, hvorfor det er vigtigt, at alle brugere inddrages under et byggeprojekt.

Blandt undervisergruppen har både inddragelsesprocessen og den efterfølgende ibrugtagning af skolen været med til at give en fornemmelse af, at man er blevet bedre til at udnytte de fysiske rammer og de forskellige lokalers potentialer. Processen har medført, at underviserne er åbne overfor at prøve ting af og undervise i andre lokaler eller omlægge undervisningen for lokalets skyld. Og det åbner for nye tanker og idéer om, hvordan man kan gå anderledes kreativt til sin undervisning.