I Rødovre Kommune er børnetallet i vækst, og Valhøj Skole skal rumme mere end 300 ekstra elever over de næste ti år. Derfor har kommunen igangsat en større om- og udbygning af skolen, hvor nogle af de nye lokaler allerede står færdige. De er designet med henblik på, at de skal tale sammen med udtrykket i de eksisterende lokaler, men alligevel har det ikke været nemt at tage alle de nye lokaler i brug. I nogle tilfælde bruges rummene på samme måde som de mere klassisk indrettede lokaler, og det betyder, at den daglige praksis og rum og indretning ikke længere spiller sammen.

Svært at designe til uidentificerede behov

De udfordringer der har vist sig med at tage nye rum i brug på Valhøj Skole peger på, at det kan være svært at designe velfungerende rum, hvis ikke brugernes behov er tænkt ind, og hvis ikke brugerne har fået en overordnet forståelse for mulighederne i de nye fysiske rammer. Samtidig skal der også være en vis forandringsvillighed hos brugerne til at prøve nye praksisser af. Det er svært at gøre, som man plejer, når rummene ikke længere er de sædvanlige. Derfor er kommunen begyndt at udbrede viden til skolerne om, hvordan rum og pædagogisk praksis kan understøtte hinanden i hverdagen.

Rum og didaktik tænkes sammen

Carsten Mølbeck er lærer og læringsrumskonsulent i Rødovre Kommune og deler derfor sin tid mellem det velkendte job som lærer på Valhøj Skole og den nye stilling som læringsrumskonsulent. I sidstnævnte rolle hjælper han andre skoler i kommunen med at bruge deres bygninger og inventar på smartere måder på baggrund af sine egne erfaringer med at ændre indretning og undervisningspraksis. Da byggeprojektet på Valhøj Skole stadig var i planlægningsfasen, fik Carsten lov til at afprøve ny indretning og ny undervisningsform i et praksisforsøg i et enkelt lokale på skolen med inspiration fra andre skoler, der har bygget om og samtidig ændret i den daglige praksis på skolen.

Carsten var lærer i en klasse, hvor det var svært at rumme alle eleverne og deres forskellige behov. Med praksisforsøget fik han frie tøjler til at indrette et klasselokale, og det blev til et rum, hvor flere typer af møbler skaber rum i rummet og giver flere muligheder for at stå og sidde – både alene og i grupper. Der er plads og akustikregulering til, at eleverne kan præsentere for hinanden samtidig flere steder i lokalet, og lokalet rummer 36 forskellige pladser, så det altid er muligt at flytte sig. Men vigtigst af alt er fysiske rammer og didaktik tænkt i samspil med hinanden, så rummet understøtter den nye undervisningsform, som praktiseres i lokalet. I undervisningen taler læreren kun i få minutter i starten og i slutningen af lektionen, og resten af tiden skal eleverne selv være aktive og undersøgende. ”Vores mantra er ”løs det,” fortæller Mølbeck og tilføjer ”det giver nysgerrige og selvstændige elever”.

“Vores mantra er “løs det.” 

Mærkbare resultater

Forsøgene virkede. Elever, der før havde svært ved at være i skolen, blev rummet i bogstavelig forstand, når lokalet ikke på samme måde stillede krav til, hvordan de skulle være og opholde sig i rummet. Fraværet faldt og trivslen steg, og alle elever i klassen er nu videre på en ungdomsuddannelse. Carsten Mølbeck mener ikke, at man kan sige, om det er den nye indretning eller undervisningsform, der har gjort forskellen. Den nye indretning fordrer måske en ny undervisningspraksis, men det er i kombinationen af de to tiltag, at der opstår en mærkbar effekt.

Tiltag udbredes til resten af kommunen

I kommunen ønskede man at brede tiltagene ud til de resterende skoler i kommunen. Det gøres i et roligt tempo, så lærerne oplever, at forandringen på deres arbejdsplads og i deres rutiner sker med inddragelse af dem. Det voksende børnetal i kommunen betyder, at man mangler kvadratmeter, og der er derfor et stort behov for, at de eksisterende kvadratmeter udnyttes bedst muligt. I den forbindelse kan de nye tiltag bruges til at gentænke rum og praksis, så de understøtter hinanden.

Men forsøgene viser også, at forsøg med praksis og inventar kan medvirke til at understøtte en god forandrings- og ibrugtagningsproces i byggeprojekter. Erfaringerne fra praksisforsøg kan inddrages i byggeprojekter og informere design- og ibrugtagningsprocessen, så indretning og hverdagspraksis kan spille sammen. Ved at deltage i indretnings- og praksisforsøg kan brugerne udvide deres sprog og kompetencer til at bruge de fysiske rammer i deres hverdag. Endelig kan forsøgene give lærere – og elever – en succesoplevelse, hvor man tager ejerskab over nye undervisningsformer og er med til at præge sin og sine omgivelsers hverdag.